Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen

Jordskredet, der startede i december måned 2023 fra virksomheden Nordic Waste i Randers Kommune, risikerer ifølge Randers Kommune og Miljøstyrelsen at forårsage en miljøskade på beskyttede arter og naturtyper samt vandmiljøet i Alling Å. 

Ved en miljøskade forstås i henhold til miljøskadelovens §§ 7-9 overordnet en betydelig negativ påvirkning af: 

• beskyttede arter eller naturtyper,
• vandmiljøet (grundvand, vandløb, søer eller havet) eller 
• jorden. 

Skaden skal være forvoldt ved en erhvervsmæssig aktivitet, og der er objektivt ansvar for den virksomhed, der har forvoldt skaden. 

I en situation, hvor der foreligger en miljøskade, eller der er overhængende fare for en miljøskade, skal tilsynsmyndigheden – som i den konkrete sag er Randers Kommune – træffe afgørelse efter den lov, der gælder generelt på området om, at sagen skal behandles efter miljøskadeloven. Forud for at afgørelsen træffes, skal tilsynsmyndigheden indhente en bindende udtalelse fra Miljøstyrelsen. 

Randers Kommune traf den 27. december 2023 en sådan afgørelse vedrørende jordskredssagen efter, at Miljøstyrelsen den 22. december 2023 afgav en bindende udtalelse. 

Kommunen traf konkret afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 73 f om, at der i sagen er overhængende fare en for miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at det ”massive jordskred forårsaget af virksomhedens drift giver anledning til overhængende fare for miljøskade på beskyttede arter og naturtyper samt vandmiljøet i Alling Å”.

Det indebærer, at det vil være miljøministeren med delegation til Miljøstyrelsen, som herefter varetager behandlingen af sagen efter miljøskadeloven. 

Efter miljøskadelovens §§ 22 og 23 skal Miljøstyrelsen påbyde den ansvarlige at iværksætte forebyggende og afhjælpende foranstaltninger med henblik på at hindre, at der faktisk indtræder en miljøskade, eller at miljøskaden forværres. 

Herudover skal styrelsen i henhold til § 19 også påbyde den ansvarlige at stille en økonomisk sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger til Miljøstyrelsens eventuelle selvhjælpshandlinger, hvis virksomheden ikke selv opfylder dens forpligtelser, herunder omkostninger til de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, samt myndighedernes udgifter til sagsbehandling. 

Miljøministeren har tidligere på ugen (uge 2 2024) varslet, at der er to påbud om henholdsvis oprydning og sikring af miljøet og sikkerhedsstillelse på vej til Nordic Waste.  Dags dato afholdes møde i Miljø- og Fødevareudvalget om sagen. På tidspunktet for artiklens publicering forelå der ikke nyt fra udvalgsmødet. 

Opsummeret er sagen altså i slutningen af december overgået til håndtering efter miljøskadeloven med Miljøstyrelsen som myndighed.

Der er dog i miljøskadeloven en lidt finurlig ”hengemt” bestemmelse i lovens kapitel 2, der ellers vedrører ”Påbud om forebyggende og afhjælpende foranstaltninger”. 

I § 21, stk. 2, er det således bestemt, at hvis det under sagsbehandlingen konstateres, at der ikke kan stilles sikkerhed efter § 19, ”behandles sagen efter reglerne i den lovgivning, som afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, er truffet efter. Kan der kun tilvejebringes sikkerhed for en del af udgifterne, behandles den resterende del af sagen efter disse regler”. 

Det vil sige, at hvis Nordic Waste eller dets forsikringsselskab ikke kan stille den økonomiske sikkerhed – eller kun kan stille en delvis sikkerhed – vil sagsbehandlingen efter miljøskadeloven ophøre helt eller delvist, og sagen skal herefter helt eller delvist viderebehandles efter miljøbeskyttelsesloven. Det vil derfor igen være Randers Kommune, der bliver tilsynsmyndighed på sagen. 

Det betyder altså i denne sag, at selvom skaden er vurderet omfattet af miljøskadelovens skadesbegreb, så risikerer Randers Kommune alligevel at skulle håndtere sagen efter de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven.

Miljøbeskyttelseslovens regler om selvhjælpshandlinger findes i miljøbeskyttelseslovens §§ 69 og 70.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, skal myndigheden kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør, og kan påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand. Myndigheden kan herefter lade de påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning efter udløb af en fastsat frist. Det kræver et ansvarsgrundlag at anvende § 69, og der er således ikke objektivt ansvar som i miljøskadeloven. 

I tilfælde, hvor indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal myndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning, jf. § 70, stk. 1. 

Det var således også disse bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som Randers Kommune anvendte indledningsvist for at foretage umiddelbar afværge, inden sagen overgik til Miljøstyrelsen som en miljøskadesag.

Randers Kommune kan sende den samlede regning til Nordic Waste for de selvhjælpshandlinger, som kommunen har vurderet, der kan og skal foretages efter miljøbeskyttelsesloven. 

Randers Kommune har haft omkostninger til selvhjælpshandlinger frem til, at sagen overgik til Miljøstyrelsen. Hvis sagen ”kommer tilbage” til Randers Kommune pga. manglende sikkerhedsstillelse, vil der formentlig komme yderligere omkostninger til. 

Hvis Nordic Waste herefter går konkurs, kan Randers Kommune alene anmelde krav i konkursboet. 

Det er derfor helt afgørende for Randers Kommune, hvad der meldes ud fra Nordic Waste, når påbud om sikkerhedsstillelse udstedes. Det vil hér komme frem, om der er forsikringsdækning for hele eller dele af omkostningerne, eller om virksomheden selv kan stille sikkerhed.