Der er sædvanligvis vid adgang til aktindsigt i miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven. Folketingets Ombudsmand fandt imidlertid i en konkret sag ikke grundlag for at kritisere, at Fødevareministeriet havde nægtet aktindsigt i foreløbige prøveresultater for genmodificerede majssorter.
Kort om reglerne
Det fremgår af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, at hvis en miljøoplysning er omfattet af en af de bestemmelser i offentlighedsloven (den gamle) og forvaltningsloven, som tillader, at aktindsigt kan nægtes, skal myndigheden dog foretage en konkret afvejning af de modsatrettede interesser. Det fremgår også udtrykkeligt af bestemmelsen, at reglerne om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt generelt skal administreres restriktivt, når der er tale om miljøoplysninger. Disse principper fører oftest til en øget adgang til aktindsigt på miljøområdet sammenlignet med reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 2 følger det, at ret til aktindsigt efter loven ikke begrænses af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning, medmindre der er tale om bestemmelser fastsat til gennemførelse af fællesskabsretlige forpligtelser.
Den konkrete sag
En dansk virksomhed havde til NaturErhversstyrelsen anmeldt syv genmodificerede majssorter med henblik på at opnå godkendelse og optagelse på sortslisten, jf. bekendtgørelse nr. 1492 af 15. december 2010. Virksomheden anmodede i den forbindelse om fortrolighed, jf. bekendtgørelens § 10. Efter at være blevet vejledt om, at sorterne ikke kunne forventes indstillet til godkendelse, trak virksomheden ansøgningen tilbage.
En journalist ansøgte om aktindsigt i alle forsøgsresultater vedrørende virksomhedens forsøgsdyrkninger med de omhandlede sorter. NaturErhvervsstyrelsen gav afslag på aktindsigt med henvisning til miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
Fødevareministeriets Klagecenter begrundede efterfølgende sit afslag på aktindsigt med, at de omhandlede miljøoplysninger var omfattet af en fællesskabsretlig fortrolighedsforpligtelse, jf. Det Europæiske Råds direktiv 2002/53/EF, som var implementeret i sortsbekendtgørelens § 10. Klagecentret fandt, at offentlighedens interesse i udlevering af oplysningerne ikke var tungtvejende nok til at bryde virksomhedens interesse i fortrolighed. Klagecentret lagde vægt på, at forsøget var blevet trukket tilbage, og at de pågældende majssorter således ikke ville blive udsat i miljøet. Desuden ville aktindsigt i prøveresultaterne kunne afsløre en ny og hidtil ukendt produktionsmetode, som virksomhedens konkurrenter kunne drage nytte af.
Journalisten klagede herefter til Folketingets Ombudsmand, der imidlertid ikke fandt grundlag for at kritisere afslaget på aktindsigt.
Ombudsmandens udtalelser
Ombudsmanden konstaterede, at der ved miljøoplysningsloven og sortsbekendtgørelsen var tale om et sammenstød mellem bestemmelser, der udmønter EU-retlige forpligtelser. Ombudsmanden udtalte hertil, at da der ikke findes et egentligt hierarki mellem EU-rettens kilder, må rangordenen bero på en fortolkning af de enkelte regler og deres grundlag.
Ved anvendelsen af fortrolighedsreglen i sortlistebekendtgørelsen skulle der derfor tages hensyn til de forpligtelser, der følger af miljøoplysningsdirektivet. Ombudsmanden udtalte, at vurderingen heraf indebærer en vurdering af, om de beskyttelsesinteresser, der skal varetages ved bestemmelsen om fortrolighed, også er beskyttelsesinteresser, der har hjemmel i en undtagelsesbestemmelse i miljøoplysningsdirektivet.
Efter miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra d, kan aktindsigt afslås, hvis offentliggørelse kan have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder. Journalistens anmodning om aktindsigt kunne derfor efter en konkret afvejning afslås, også selv om sortsbekendtgørelsens fortrolighedsbestemmelse (§ 10) efter sin ordlyd omhandler offentliggørelse af foreløbige afprøvningsresultater, og ikke eksplicit er en specialregel om nægtelse af aktindsigt.
Læs hele udtalelsen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →