Artikel
Mere frihed til kommunerne i ny planlovsaftale
Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om en liberalisering af planloven. Aftalen betyder blandt andet mindre statslig indblanding i den kommunale planlægning.
Aftalen ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder” skal udgøre grundlaget for en modernisering af den nuværende planlov, der blev vedtaget i 1992. Med aftalen gives kommunerne større handlefrihed i land- og byudviklingen, med mindre statslig indblanding, ligesom der gennemføres administrative lettelser for den kommunale planproces.
Mindre statslig indblanding
Med den nye planlov vil man give kommunerne større selvbestemmelse i forhold til den lokale planlægning. Dette betyder, at staten fremover alene kan komme med indsigelser, såfremt den lokale planlægning er i strid med væsentlige nationale intereser. Ved væsentlige nationale interesser forstås bl.a. vækst og erhvervsudvikling, infrastruktur, miljø og natur, samt kulturarv og landskaber.
Dette er en udvikling kommunerne byder velkommen. Bech-Bruun offentliggjorde tidligere på måneden en analyse af kommunernes holdning til en liberalisering af planloven, hvoraf det fremgik, at 76 pct. af kommunerne i nogen, høj eller meget høj grad anser den mindre statslige indblanding som en fordel for kommunernes drift og udvikling.
Administrative lettelser
I den nuværende planlov stilles der samme krav til den kommunale planproces, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Planprocessen kan derfor virke ufleksibel, særligt hvis man man blot skal vedtage mindre ændringer. Derfor ønsker man med den nye planlov at give kommunerne mulighed for at vedtage kortere høringsfrister end hidtil. Høringsfristerne nedsættes således fra minimum 8 uger til minimum 4 uger. Endvidere foreslås et forenklet lokalplaninstrument til mindre ændringer af eksisterende lokalplaner med begrænsede krav til redegørelse, og en høringsfrist på ned til 2 uger. Det bliver interessant at se, hvordan man i lovforslaget vil lægge snittet mellem fuld lokalplanpligt, forenklet planinstrument og dispensationskompetencen.
Nyt klagenævn på planområdet
Natur- og Miljøklagenævnet bliver delt op i selvstændige klagenævn for henholdsvis planområdet og natur og miljø. Det nye klagenævn skal nedbringe sagsbehandlingstiderne til mindre end 6 måneder. Tilsyneladende ændres sammensætningen grundlæggende, idet nævnet fremadrettet skal bestå af ”faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd”. Dermed synes det stærke juridiske fokus med to højesteretsdommere forladt, ligesom det umiddelbart er uklart, om lægmændene fortsat skal være folketingspolitikere.
Differentieret klagegebyr genindføres
Det bliver dyrere at klage til det nye nævn, idet borgere fremadrettet skal betale kr. 900 i gebyr, mens virksomheder og organisationer må slippe kr. 1.800. Danmark er en gang tidligere blevet dømt ude ved FN’s Compliance Committee under Århus-konventionen med et differentieret gebyr, men regeringen vurderer, at de foreslåede gebyrer ligger inden for rammerne af Århus-konventionen.
Regeringen fremsætter lovforslag om den nye planlov i oktober 2016 med en forventet ikrafttrædelse senest januar 2017.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →