Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Medarbejdere kan få konfiskeret firmabilen ved vanvidskørsel

Medarbejdere kan få konfiskeret firmabilen ved vanvidskørsel
IUNO logo
En nyere lov betyder, at virksomhedens firmabil kan konfiskeres, hvis en medarbejder har kørt vanvidskørsel i den. Efter de nye regler er det ikke afgørende, hvem der ejer bilen. Konfiskation kan derfor ske uanset hvem der ejer eller leaser firmabilen. Vi har kigget nærmere på de nye regler, og hvad virksomheder kan gøre for at undgå konfiskation af firmabiler.

Folketinget har vedtaget en ny lov om vanvidskørsel, som har stor betydning for virksomheder, der stiller firmabiler til rådighed for sine medarbejdere. De nye regler gør det nemlig muligt for politiet at beslaglægge og herefter konfiskere firmabiler, hvis medarbejdere har kørt vanvidskørsel i firmabilerne.


Med de nye regler kan politiet konfiskere bilen, også selv om det er virksomheden og ikke medarbejderne, der ejer eller leaser firmabilen. Det er altså ikke afgørende, hvem der ejer eller leaser bilen. Det afgørende er først og fremmest, om der er kørt vanvidskørsel i bilen.


Der kan derfor også ske konfiskation, hvis for eksempel et familiemedlem, som medarbejderen har lånt firmabilen til, kører vanvidskørsel. Vanvidskørsel er i de situationer, hvor der er tale om særlig hensynsløs kørsel, kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover, eller spirituskørsel med en promille over 2,00.


De nye regler trådte i kraft den 31. marts 2021.


Hvad kan virksomheder gøre for at undgå konfiskation?

Virksomheder kan i nogen situationer undgå, at politiet konfiskerer firmabilen efter de nye regler. For eksempel, hvis det vil være uforholdsmæssigt indgribende. Det har i den forbindelse betydning, om virksomheden kunne have forudset, at firmabilen ville blive brugt til vanvidskørsel.

Virksomheder kan derudover iværksætte forskellige tiltag, som forsøg på at sikre at medarbejdere ikke vil bruge firmabilen til vanvidskørsel. Det indebærer blandt andet, at det er klart for medarbejderne, at de kan blive erstatningsansvarlige, hvis firmabilen bliver konfiskeret.


Skulle en medarbejder alligevel køre vanvidskørsel, og firmabilen blive konfiskeret, kan virksomheden kræve erstatning under medarbejderens straffesag.


Eksempler på foranstaltninger, som virksomheder kan iværksætte for at sikre sig mod konfiskation og at få dækket et muligt erstatningskrav kan være:


  • At der er et klart forbud mod at køre vanvidskørsel i firmabilen
  • At virksomheden tjekker at medarbejdere ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel
  • At medarbejdere selv skal sikre, at andre brugere af firmabilen, herunder familiemedlemmer, ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel, eller vil køre vanvidskørsel
  • At det er klart for medarbejdere, at de skal informere om enhver retssag, hvor der er risiko for konfiskation af firmabilen
  • At medarbejdere kan blive erstatningsansvarlige overfor virksomheden i tilfælde af konfiskation
  • At vanvidskørsel kan medføre ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning


IUNO mener

Det er fortsat uklart, i hvor høj grad virksomheder kan sikre sig mod konfiskation af firmabiler hvis en medarbejder bliver taget for vanvidskørsel. Virksomheder kan dog iværksætte en række foranstaltninger for at sikre et bevis for, at det ikke var muligt at forudse vanvidskørslen.


IUNO anbefaler, at virksomheder udarbejder nye politikker eller opdaterer eksisterende politikker i forhold til vanvidskørsel. De nye krav kan eksempelvis også indarbejdes i medarbejdernes ansættelseskontrakter eller som tillæg til eksisterende kontrakter.


Virksomheder skal under alle omstændigheder samtidig være opmærksomme på, at arbejdet ikke må indrettes på en måde, der i sig selv medfører risiko for vanvidskørsel. Det er for eksempel tilfældet, hvis der ikke er tid til pauser, og medarbejderne derfor skal skynde sig, når de skal køre fra det ene til det andet sted.


[Lov om ændring af færdselsloven af den 27. marts 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted