Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Medarbejder handlede i strid med markedsføringsloven ved at viderebringe erhvervshemmeligheder

Delacour
26/01/2017
Medarbejder handlede i strid med markedsføringsloven ved at viderebringe erhvervshemmeligheder

Sø- og handelsretten har for nyligt truffet afgørelse i en sag, der vedrørte, hvorvidt der var sket krænkelse af ophavsretten eller ubeføjet benyttelse af erhvervshemmeligheder i forbindelse med, at medarbejderen– i samarbejde med en anden tidligere medarbejder, startede en ny vikarvirksomhed umiddelbart efter at være blevet fritstillet fra sin stilling i en tilsvarende virksomhed.




Sagen kort


Medarbejderen blev ansat som afdelingsleder i en vikarvirksomhed den 29. juli 2014. Han var ansat indtil den 29. september 2014, hvor han blev opsagt med virkning fra den 13. oktober 2014 og fritstillet øjeblikkeligt.

Den 2. oktober 2014 stiftede medarbejderen et iværksætterselskab (IVS), der ligesom den tidligere arbejdsgiver udbød vikarservice.

Den tidligere arbejdsgiver iværksatte kort tid efter fritstillingen en gennemgang af medarbejderen it-system, og konstaterede, at medarbejdere havde arbejdet i arbejdsgiverens it-system også efter fritstillingen, og at der herunder er oprettet og arbejdet med dokumenter vedrørende kandidatbaser, prislister, samarbejdsaftale for virksomheden og samarbejdsaftale mellem virksomheden og en konkret kunde.

Ved kendelse af 18. november 2014 bestemte Retten i Kolding, på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, at der uden forudgående varsel kunne iværksættes en bevissikring efter retsplejelovens § 653 hos den tidligere medarbejder og dennes nystiftede vikarvirksomhed.

Under bevissikringsforretningen, som blev gennemført den 10. december 2014, fandt den it-sagkyndige, der deltog i bevissikringen, bl.a. 13 e-mails, som dokumenterede at den tidligere medarbejder havde sendt en række forretningsrelaterede mails, herunder prislister, samarbejdsaftaler og udbudslister, til sin private mail, bl.a. på selve dagen for opsigelsen og fritstillingen.

Arbejdsgiver rejste på denne baggrund et erstatningskrav på 200.000 kr. mod medarbejderen og 500.000 kr. mod den ny-etablerede vikarvirksomhed, og gjorde i den forbindelse gældende, at medarbejderen havde krænket den tidligere arbejdsgivers ophavsret til samarbejdsaftaler og forretningsbetingelser, ligesom han og virksomheden i strid med markedsføringsloven § 19 ubeføjet benyttede erhvervshemmeligheder tilhørende den tidligere arbejdsgiver.


Sø- og handelsrettens afgørelse


Sø- og handelsretten fastslog indledningsvist, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at deres forretningsbetingelser, standardsamarbejdsaftale eller øvrige påberåbte dokumenter, som fremstod helt standardmæssige, var resultatet af en egen selvstændigt skabende intellektuel indsats, som opfylder de ganske særlige betingelser for ophavsretlig beskyttelse af forretningsbetingelser og kontraktformularer mv. Sø- og handelsretten afviste herefter, at de påberåbte dokumenter nød beskyttelse som værker efter ophavsretsloven, jf. ophavsretslovens § 1.

Derefter skulle Retten tage stilling til, om medarbejderen, henholdsvis den nystiftede virksomhed, havde handlet i strid med markedsføringsloven.

Retten fandt det, på baggrund af bevissikringsforretningen og på baggrund af medarbejderens egen forklaring, bevist, at medarbejderen både umiddelbart før, han blev opsagt og fritstillet den 29. september 2014, og i dagene efter stiftelsen af sin konkurrerende virksomhed, den 2. oktober 2014, gentagne gange elektronisk havde sendt et Excel-ark med detaljerede oplysninger arbejdsgiverens omsætning, dækningsbidrag mv. på forskellige typer af vikarer til både sig selv, en anden medarbejder og den nystiftede virksomhed. Retten fastslog, at disse oplysninger udgjorde erhvervshemmeligheder for arbejdsgiveren. Erhvervshemmelighederne blev håndteret som led i opstarten af den nye virksomhed på virkarmarkedet og blev dermed ubeføjet viderebragt af medarbejderen og ubeføjet anvendt af den nye virksomhed. Som følge heraf havde medarbejderen overtrådt markedsføringslovens § 19, stk. 2, og virksomheden § 19, stk. 5.

Retten fandt på baggrund af bevisførelsen, at den ovenfor anførte overtrædelse af markedsføringslovens § 19 medførte, at den nyetablerede virksomhed havde fået en uberettiget fordel i deres opstart af konkurrerende virksomhed, og at denne uberettigede fordel i sig selv havde medført, at arbejdsgiveren havde lidt et tab. Erstatningen blev herefter fastsat  skønsmæssigt til samlet 50.000 kr., der som følge af de nedlagte påstande blev fordelt, således at medarbejderen skulle betale 25.000 kr. og den nystartede virksomhed 25.000 kr., jf. markedsføringslovens § 20, stk. 2.


DELACOUR bemærker


Dommen viser – i tråd med tidligere praksis på området – at der skal relativt meget til før kontrakter, forretningsbetingelser og lignende dokumenter kan anses som et beskyttet værk i ophavsretslovens forstand. Derudover viser dommen vigtigheden i, at arbejdsgiver iværksætter undersøgelser med henblik på at sikre beviser, når man har mistanke om, at en medarbejder uberettiget benytter erhvervshemmeligheder i forbindelse med etablering af egen virksomhed eller ansættelse i en konkurrerende virksomhed.

DELACOUR anbefaler, at man som arbejdsgiver henviser til markedsføringslovens regler i ansættelseskontrakten og i særdeleshed i forbindelse med opsigelsen af ansættelsesforholdet. Reglerne er lovbestemte og gælder uanset hvad, men det er vores opfattelse, at mange medarbejdere ikke er bekendt med reglerne, og mange situationer kan undgås ved at medarbejderen i tilstrækkelighed grad er informeret og bekendt med konsekvenserne ved overtrædelsen af markedsføringsloven. Hvis medarbejderen alligevel vælger at viderebringe og benytte erhvervshemmeligheder, kan det indgå som en skærpende omstændighed, at medarbejderen klart og tydeligt er gjort bekendt med reglerne.

Derudover kan det være hensigtsmæssigt at aftale, at medarbejderen ifalder en konventionalbod ved overtrædelse af loven. På den måde undgår man som arbejdsgiver at skulle bevise, at man har lidt et tab i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler.

 

 






 





Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted