Mangelfuld kreditvurdering fører endnu engang til ugyldige låneaftaler

100 låneaftaler er ugyldige

Bech-Bruun bragte i juni 2020 en nyhed om, at Forbrugerombudsmanden erklærede 66 låneaftaler for ugyldige, da långiverne ikke havde overholdt pligten til at foretage en grundig kreditvurdering af låntageren. Nu er Forbrugerombudsmanden på banen igen i 100 nye tilsvarende sager.

De 100 nye sager opstod på baggrund af en lang række klager fra overgældssatte forbrugere, der havde indgået låneaftaler med 18 forskellige banker og forbrugslånsvirksomheder. I afgørelsen når Forbrugerombudsmanden frem til, at alle 100 låneaftaler er ugyldige, som følge af långivernes manglende iagttagelse af den lovpligtige kreditværdighedsvurdering af forbrugerne. I alle sagerne når Forbrugerombudsmanden således frem til, at en lovpligtig kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugerne langt fra havde de nødvendige økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne. Ugyldighed af låneaftalerne indebærer i praksis, at långiverne i de 100 nye sager, ikke har ret til at opkræve betaling af renter og gebyrer, men derimod alene selve lånet (hovedstolen). Samlet set er vi altså oppe på i alt 166 ugyldige låneaftaler på blot få måneder.

Af de i alt 166 sager, har langt de fleste långivere accepteret Forbrugerombudsmandens beslutning og eftergivet renter, omkostninger samt i særlige tilfælde endda hele lånet. Få långivere er dog ikke enige med Forbrugerombudsmanden, og sagerne skal derfor i stedet afgøres af domstolene.

Krav til kreditvurderingen

De 18 långivere i de 100 sager begik alle den fejl, at de i kreditvurderingen ikke tog udgangspunkt i den enkelte forbrugers økonomiske forhold. Det vil sige, at långiverne burde have indhentet oplysninger om forbrugerens formue og gæld samt forbrugerens løbende faste indtægter og udgifter. Långiverne kan bl.a. indhente disse oplysninger fra eSKAT, tingbogen, bilbogen, gældsregistre samt via kontooplysningstjenester, som trækker data fra forbrugerens bankkonti. Samtidig fremhæver Forbrugerombudsmanden i sin afgørelse, at dokumentation i form af banktransaktionsdata aldrig må stå alene, da dokumentationen i så fald ikke giver et retvisende billede af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet. Eksempelvis tager banktransaktionsdata ikke højde for kontanthævninger og ubetalte regninger. I vores nyhed fra juni 2020 har vi beskrevet de yderligere dokumentationskrav, der gælder for långivere, i forbindelse med kreditvurderingen af en mulig låntager.

Bech-Bruuns kommentarer

Forbrugerombudsmandens afgørelse i de 100 nye sager, understreger endnu engang vigtigheden af, at långivere foretager den nødvendige lovpligtige kreditvurdering af låntagerne. Banker og forbrugslånsvirksomheder bør have klare skriftlige retningslinjer for, hvordan dokumentationen både skal indhentes og efterfølgende anvendes.

Som også beskrevet i vores nyhed fra juni 2020 tyder meget på, at sagerne udgør en del af det nye øgede fokus på uforsvarlige lån og kviklån, herunder de nye grænser for, hvor høje årlige omkostninger et lån maksimalt kan have og et loft over, hvor meget en forbruger maksimalt kan betale tilbage i renter og gebyrer.

Læs mere om de nye regler for lån og kviklån her.