Virksomheden havde benyttet sig af såkaldt ”targeted advertising” ved at målrette sine reklamer for lån på Facebook til mænd mellem 28 og 45 år med interesse for online games og online poker.
Klageren havde i forbindelse med en reklame på Facebook klikket på linket ”hvorfor ser jeg denne annonce?”, hvorefter det fremgik, at ”favoritlån gerne vil nå ud til personer, som er interesserede i onlinespil”, og ”dette er baseret på din aktivitet på Facebook”. Reklamen var således målrettet klageren.
Virksomheden oplyste efterfølgende til Forbrugerombudsmanden, at markedsføringen bundede i et ønske om at afprøve de muligheder, som Facebook tilbyder inden for målrettet markedsføring og et ønske om at ”booste” opslag. Ifølge Forbrugerombudsmanden var virksomheden bevidst om, at der i de udvalgte kategorier kunne være personer med spillegæld.
Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomhedens markedsføring udgjorde en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik, fordi markedsføringen var både uetisk, social uansvarlig og i strid med almene samfundshensyn.
Forbrugerombudsmanden udtalte desuden, at det er i strid med god markedsføringsskik at markedsføre lån til brug for finansiering af hasardspil, og at lån til brug for hasardspil ikke er gyldige i Danmark. Det betyder, at spillegæld ikke kan inddrives i Danmark.
Endelig udtalte Forbrugerombudsmanden, at det er i strid med god markedsføringsskik og almene samfundshensyn, hvis en virksomhed målretter sin markedsføring af lån til hasardspillere.
Vidtgående fortolkning af markedsføringsloven
Afgørelsen har betydning for virksomheder, som arbejder med målrettet markedsføring, fordi den fastlægger en vidtgående fortolkning af markedsføringslovens § 3.
Det markedsførte produkt var ikke ulovligt, og der var ikke tale om en modtagergruppe, som i sig selv var særligt udsat. Det, der ifølge Forbrugeromdbudsmanden gjorde markedsføringen ulovlig, var det forhold, at markedsføringen var målrettet en gruppe, som potentielt kunne indeholde særligt udsatte personer.
Virksomheder skal derfor – ifølge Forbrugerombudsmanden – fremover ikke blot sikre sig, at målrettet markedsføring ikke rettes mod persongrupper, som er særligt udsatte, men også at der ikke potentielt kan være særligt udsatte personer i forhold til det produkt, der markedsføres.
Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Afgørelsen ændrer ikke ved de gældende persondataretlige regler for virksomheders brug af målrettet markedsføring, og reglerne i GDPR og databeskyttelsesloven skal derfor overholdes som hidtil.
Bech-Bruuns kommentar
Forbrugerombudsmandens fokus på almene samfundshensyn forekommer noget ensidigt i denne afgørelse.
Markedsføring er anset for at være et sagligt og nødvendigt formål for virksomheder, og en afskæring for at målrette sin markedsføring i forbindelse med salg af lovlige produkter strider imod dette grundlæggende samfundshensyn.
Derudover kan det anføres, at virksomheden stadig lovligt kan markedsføre sig generelt, hvorved udsatte personer i modtagergruppen fortsat kan risikere at blive udsat for markedsføringen. Det forekommer derfor tvivlsomt, om almene samfundshensyn reelt tilgodeses ved Forbrugerombudsmandens afgørelse.
Afgørelsen kan potentielt også få vidtrækkende konsekvenser for markedsføring af andre typer produkter, fordi alene risikoen for, at der i modtagergruppen findes udsatte personer, kan gøre markedsføringen ulovlig.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
