Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land

Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land
IUNO logo
Kan det resultere i en bortvisning, hvis en medarbejder udebliver fra arbejde som konsekvens af karantæne efter en ferie til et ”orange” land? Det spørgsmål blev rejst i en ny sag, hvor en medarbejder fik besked om, at han skulle holde sin karantæne i sin ferie, hvis han rejste til et land, der ikke var ”åbent”. Bortvisningen var lovlig, fordi medarbejderen var blevet advaret om konsekvenserne, hvis han udeblev efter sin ferie.

Sagen handlede om en servicemedarbejder, der var ansat i en servicevirksomhed. I sommeren 2020, meddelte virksomheden flere gange de ansatte, om hvordan de skulle forholde sig til rejser under deres ferie. Virksomhedens meddelelser fulgte Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og gjorde det helt klart, at hvis medarbejderne valgte at rejse til lande, som ikke var sikre, skulle man gå i 14 dages karantæne ved hjemkomst.


Det fremgik også af meddelelserne, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderne ikke mødte på arbejde på grund af karantænen. Det blev også understreget på et personalemøde, der blev afholdt både på dansk, engelsk og tysk, og som medarbejderen deltog i.


Medarbejderen rejste efterfølgende på ferie til Rumænien, som var et ”orange” land. Det betød, at medarbejderen skulle i karantæne da han kom tilbage til Danmark. 14 dage inden han skulle møde på arbejde igen, var han stadig i Rumænien, modtog han en besked fra sin chef om, at han skulle rejse hjem samme dag for at gå i karantæne og kunne møde på arbejde til tide.


Medarbejderen ventede dog nogle dage med at rejse hjem. Han dukkede derfor ikke op på arbejde efter ferien, fordi han stadig var i karantæne. Herefter blev han bortvist for ulovlig udeblivelse.


Karantænen skulle holdes i ferien

Der var ikke tvivl om, at medarbejderen godt vidste, at Rumænien var et ”orange” land, da han rejste. Han mente imidlertid ikke, at virksomheden havde gjort det tydeligt nok, præcis hvilke konsekvenser hans udeblivelse ville få. I øvrigt var der en anden medarbejder, som også var rejst til Rumænien, der kun havde fået en advarsel.


Dommeren i sagen slog fast, at medarbejderen måtte have været klar over, at han ville blive bortvist, hvis han ikke kunne møde på arbejde efter sin ferie, fordi han var i karantæne. Han havde mange gange fået beskeden om, at der var tale om ulovlig udeblivelse, hvis han efter ferien ikke kunne møde på arbejde. Virksomheden havde endda skrevet på en storskærm, at ”Karantænen skal være i din ferie” og ”Du mister dit job, hvis du ikke møder på arbejde efter din ferie er slut.”


Dommeren mente ikke, at sagen kunne sammenlignes med den anden medarbejders sag, hvor der alene var givet en advarsel. Det havde heller ikke nogen betydning, at virksomhedens meddelelser kunne forstås på den måde, at der var mulighed for, medarbejderne kunne holde karantæne uden løn. Det ændrede nemlig ikke på, at udgangspunktet var, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderne ikke mødte på arbejde efter ferie, fordi de var i karantæne.


IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder lovligt kan bortvise medarbejdere, der på grund af myndighedernes retningslinjer om karantæne ikke kan møde på arbejde efter en ferie. Det er vigtigt, at virksomheder i den forbindelse på forhånd gør det helt klart, at det kan få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis de ansatte ikke kan møde på arbejde, fordi de skal i karantæne efter en ferie.


IUNO anbefaler derfor, at virksomheder laver klare retningslinjer om coronavirus på plads og informerer godt om, hvilke ansættelsesretlige konsekvenser det kan få, hvis medarbejderne ikke overholder retningslinjerne. Virksomheder bør også være opmærksomme på, at bortvisning for udeblivelse altid er en konkret vurdering. Vi har for eksempel tidligere skrevet om en sag, her, hvor det modsat ikke var lovligt at bortvise en medarbejder, der ikke kunne møde på arbejde på grund af corona-restriktioner – blandt andet fordi, medarbejderen havde gjort alt hvad han kunne for at komme tilbage på arbejde i tide.


[Faglig voldgiftssag i FV 2020-1694 af 19. oktober 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted