Lovforslaget om betinget lovlig­gørelse af kapitalejerlån m.v. er nu fremsat

Erhvervs- og vækstministeren har den 5. oktober 2016 fremsat et lovforslag, hvorved kapitalejerlån lovliggøres på visse betingelser. Lovforslaget indeholder desuden præciseringer til kravet om registrering af ejere i Det Offentlige Ejerregister og om kapitalforhøjelse i iværksætterselskaber, samt genindførelse af en undtagelsesmulighed i årsregnskabsloven. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2017.

Vi har i vores nyhedsbrev af 13. juli 2016 behandlet lovforslaget i forbindelse med, at Erhvervsstyrelsen sendte lovforslaget i høring. Lovforslaget, der nu er fremsat, er i det væsentlige identisk med det lovforslag, der blev sendt i høring. Forslaget om genindførelse af en undtagelsesmulighed i årsregnskabsloven var dog ikke en del af lovforslaget, da dette var i høring.


Betinget lovliggørelse af kapitalejerlån

Lovforslaget fastlægger følgende betingelser for, at et kapitalejerlån kan ydes lovligt:

1. Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.


2. Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.


3. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Kapitalejerlånet må ikke udgøre et større beløb, end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.


4. Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Betingelserne, der minder om de nuværende betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte, har generelt til formål at varetage hensynet til selskabet og dets kreditorer.

Det centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at betingelserne er opfyldt, og at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab.

Såvel selskabets revisor som Erhvervsstyrelsen vil kontrollere, at betingelserne for lovligt at kunne yde lånet er opfyldt.

Kapitalejerlån til danske og visse udenlandske moderselskaber og kapitalejerlån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som i dag undtages fra forbuddet mod kapitalejerlån, vil fortsat være lovligt, uden at ovennævnte betingelser skal opfyldes.

Ydelse af et lovligt kapitalejerlån i overensstemmelse med ovennævnte betingelser indebærer, at der i selskabets årsregnskab skal optages en bunden reserve under egenkapitalen, som svarer til det samlede udlån. Dette skal sikre, at det af årsregnskabet klart fremgår, at selskabet har anvendt frie midler til at yde et kapitalejerlån.

Forslaget ændrer ikke på de skattemæssige regler. Der vil derfor fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, selvom kapitalejerlånet selskabsretligt lovliggøres.



Ikrafttræden den 1. januar 2017

Loven foreslås som nævnt at træde i kraft den 1. januar 2017, og vil dermed have virkning for beslutninger om ydelse af kapitalejerlån, der træffes den 1. januar 2017 eller senere. Kapitalejerlån, der er ydet forud for den 1. januar 2017 og som er ulovlige efter de gældende regler, kan lovliggøres ved, at selskabet senest på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 beslutter at opretholde lånet som et lovligt lån ved at opfylde de nævnte betingelser. Selskabet skal senest på tidspunktet for fristen for indsendelse af den første årsrapport, der indsendes efter den 31. december 2016, over for Erhvervsstyrelsen kunne dokumentere, at kapitalejerlånet opfylder de nævnte betingelser.

I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen påbyde et selskab straks at lovliggøre et kapitalejerlån ydet forud for den 1. januar 2017. I lovforslaget nævnes som eksempel en situation, hvor selskabet har et ulovligt kapitalejerlån, og hvor der er indikationer på, at det vil være økonomisk groft uforsvarligt, at selskabet får mulighed for at opretholde det ulovlige kapitalejerlån i en periode helt frem til indsendelsesfristen for den næste årsrapport, f.eks. fordi lånet overstiger de frie reserver.


Registrering i Det Offentlige Ejerregister

Lovforslaget indebærer, at nye selskaber kun kan registreres, hvis ejerne er registreret i Det Offentlige Ejerregister. Hvis allerede stiftede selskaber ikke har foretaget registrering i ejerregistret, vil det kunne medføre tvangsopløsning. Se evt. nærmere om pligten til registrering i Det Offentlige Ejerregister i vores tidligere nyhedsbrev.


Kapitalforhøjelse i iværksætterselskaber

Lovforslaget præciserer, at kapitalforhøjelse i et iværksætterselskab kan ske enten ved indskud af kontanter eller ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse).


Ændring af oplysningskrav om datter- og associerede virksomheder

Lovforslaget genindfører muligheden for, at virksomheder kan undlade at oplyse om egenkapital og resultat for hver datter- og associeret virksomhed, som enten indgår i koncernregnskabet eller indregnes i årsregnskabet efter den indre værdis metode.

Ved ændringen af årsregnskabsloven i 2015 udgik disse undtagelsesmuligheder. Da ændringen af årsregnskabsloven i 2015 blev tillagt virkning for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2016 eller senere (dvs. for årsregnskaber, der som altovervejende hovedregel aflægges i starten af 2017 eller senere), vil langt hovedparten af virksomhederne ikke nå at blive omfattet af oplysningskravet, før undtagelsesmuligheden genindføres. Der kan dog være tale om, at enkelte virksomheder, på grund af omlægning af deres regnskabsår, kan have været berørt af, at undtagelsesmuligheden blev fjernet.