Erhvervsstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, som foreslår, at kapitalejerlån gøres lovlige på visse betingelser. Lovforslaget indeholder desuden præciseringer til kravet om registrering af ejere i Det Offentlige Ejerregister og om kapitalforhøjelse i iværksætterselskaber. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016 og skal træde i kraft den 1. januar 2017.
Ifølge selskabsloven er det ikke tilladt at foretage udlån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt nærtstående personer til disse. Forbuddet omfatter både det forhold, at et selskab yder et pengelån eller stiller sikkerhed, og det forhold at et selskab yder økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed.
LIGE KONKURRENCE I EU OG ØGET FLEKSIBILITET
Kapitalejerlån kan i en række andre europæiske lande ydes lovligt. Danmark er et af de eneste EU-lande, der har forbud mod denne type lån. Det vil ifølge regeringen skabe lige konkurrencebetingelser og øget fleksibilitet for danske selskaber, at kapitalejerlån lovliggøres i Danmark.
Lovforslaget indeholder følgende betingelser for, at et kapitalejerlån kan ydes lovligt:
- Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
- Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
- Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
Det centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at betingelserne er opfyldt, og at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab.
Såvel selskabets revisor som Erhvervsstyrelsen vil kontrollere, at betingelserne for lovligt at kunne yde lånet er opfyldt.
Betingelserne i lovforlaget minder om de nuværende betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte og har generelt til formål at varetage hensynet til selskabet og dets kreditorer.
FØLGEÆNDRING AF ÅRSREGNSKABSLOVEN
Lovliggørelse af kapitalejerlån vil indebære behov for at foretage en følgeændring af årsregnskabsloven, ifølge hvilken ydelse af et kapitalejerlån vil indebære, at der skal optages en bunden reserve under egenkapitalen, som svarer til det samlede udlån. Ændringen skal sikre, at det af årsregnskabet klart fremgår, at selskabet har anvendt frie midler til at yde et kapitalejerlån.
Lovforslaget forventes som nævnt at træde i kraft den 1. januar 2017, og vil dermed have virkning for beslutninger om ydelse af kapitalejerlån, der træffes den 1. januar 2017 eller senere. Kapitalejerlån, der er ydet forud for den 1. januar 2017, kan lovliggøres ved, at selskabet senest på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 beslutter at opretholde lånet som et lovligt lån ved at opfylde de nævnte betingelser.
REGISTRERING I DET OFFENTLIGE EJERREGISTER
Siden juni 2015 har selskaber været forpligtet til at registrere oplysninger om ejere, som besidder mindst 5 % af selskabets ejerandele eller stemmerettigheder, i Det Offentlige Ejerregister. På trods af registreringspligten har praksis fra Erhvervsstyrelsen vist, at den ikke altid efterleves. Derfor foreslås det i lovforslaget, at nye selskaber kun kan registreres, hvis ejerne er registreret i Det Offentlige Ejerregister. Hvis allerede stiftede selskaber ikke har foretaget registrering i ejerregistret, vil det ifølge lovforslaget kunne medføre tvangsopløsning.
Se evt. nærmere om pligten til registrering i Det Offentlige Ejerregister i
vores tidligere nyhedsbrev.
KAPITALFORHØJELSE I IVÆRKSÆTTERSELSKABER
Med lovforslaget præciseres det, at kapitalforhøjelse i et iværksætterselskab kan ske enten ved indskud af kontanter eller ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital.
