Lovforslag om beskyttelse af whistleblowere er sendt i offentlig høring

Direktivet stiller krav om etablering af en whistleblowerordning på en lang række arbejdspladser, hvilket vi omtalte i vores nyhedsbrev af 21. oktober 2019, som kan læses her.

Lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere er sendt i høring indtil den 24. marts 2021 og det for-ventes at blive fremsat for Folketinget i april 2021 med henblik på, at loven kan træde i kraft den 17. december 2021.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, vil alle offentlige samt private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere være forpligtiget til at etablere en intern whistleblowerordning.

Lovens anvendelsesområde

Der er lagt op til at loven ikke alene skal gælde for indberetninger, som omhandler overtrædelser af specifikke områder af EU-retlige regler og som er omfattet af det bagvedliggende EU-direktiv, men loven skal også omfatte ”alvorlige lovovertrædelser i øvrigt, eller andre alvorlige forhold”.

De omfattede EU-retsakter vedrører fx offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder, og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, m.v.

Foruden indberetninger om overtrædelse af de EU-retlige regler vil loven som anført også gælde generelt for ”alvorlige lovovertrædelser i øvrigt, eller andre alvorlige forhold”. Begrebet andre alvorlige forhold omfatter efter bemærkningerne bl.a. tilfælde af seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter, der finder sted på arbejdspladsen, herunder grov chikane. Det vil således være muligt at indberette om grove seksuelle krænkelser eller anden grov chikane, der finder sted på arbejdspladsen.

De indberetninger som omhandler whistleblowerens eget ansættelsesforhold, vil som udgangspunkt falde uden for formålet med lovens anvendelsesområde, medmindre der netop er tale om en indberetning, der vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et andet alvorligt forhold i øvrigt.

Det vil i øvrigt også være muligt at indberette om forhold, der ligger forud for lovens ikrafttrædelse, således at indberetninger der omhandler forhold forud for 17. december 2021, som udgangspunkt ikke må afvises, så længe de er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Kravet om etablering af en whistleblowerordning

Ved lovens ikrafttrædelse 17. december 2021 vil alle arbejdsgivere med mere end 249 medarbejdere være forpligtet til at have etableret en intern whistleblowerordning, hvor medarbejdere kan indberette om overtrædelser. For arbejdsgiveren i den private sektor med mellem 50-249 medarbejdere indtræder pligten til at etablere en whistleblowerordning dog først den 17. december 2023.

En intern whistleblowerordning skal i øvrigt kun stilles til rådighed for egne ansatte, men ordningen kan dog også stilles til rådighed for andre, herunder f.eks. leverandører, frivillige, praktikanter eller tidligere medarbejdere.

Det skal være muligt for whistleblowere enten mundtligt eller skriftligt at foretage en indberetning til whistleblowerordningen. Der skal internt udpeges en upartisk person eller afdeling, dvs. en såkaldt whistleblowerenhed, der administrerer whistleblowerordningen, herunder modtager indberetninger og har kontakt med whistlebloweren. Arbejdsgiveren skal desuden skriftligt dokumentere etableringen af og proceduren for ordningen.   

Der lægges dog op til, at det skal være muligt at outsource whistleblowerordningen helt eller delvist til en tredjeperson, f.eks. advokater, såfremt disse lever op til lovens krav om upartiskhed.

Med lovforslaget vil der desuden blive etableret en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning hos Datatilsynet, der kan behandle overtrædelser om ovennævnte forhold.

Whistleblowerordningens indhold

Whistleblowerenheden skal ifølge lovforslaget modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren, hvilket indebærer, at whistlebloweren skal modtage bekræftelse på modtagelse af indberetningen inden for syv dage.

Dernæst påhviler det whistleblowerenheden at følge omhyggeligt op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren hurtigst muligt og ikke senere end tre måneder efter bekræftelsen af modtagelsen indberetningen.

Whistlebloweren vil altså have krav på at modtage oplysninger om de påtænkte eller trufne tiltag, som indberetningen giver anledning til.'

Beskyttelse af whistlebloweren

For det tilfælde, at lovforslaget bliver vedtaget som fremsat, vil der blive indført en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold, herunder whistleblowerens identitet, og whistlebloweren vil i udgangspunktet ikke ifalde nogen form for ansvar for et eventuelt brud på en lovbestemt tavshedspligt.

Der vil desuden blive indført et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere, der i god tro om rigtigheden af oplysningerne, foretager en indberetning.

Ved repressalier skal forstås enhver form for ufordelagtig behandling over for whistlebloweren som følge af indberetningen.   

Sanktioner ved overtrædelser af lovforslaget

Bliver whistlebloweren alligevel mødt med repressalier som følge af indberetningen, følger det af lovforslaget, at whistlebloweren har ret til en godtgørelse, der ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal fastlægges i overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i ligebehandlingsloven. For det tilfælde, at en medarbejder afskediges i strid med reglerne, vil medarbejderen fremsætte krav om genansæt-telse.

Medarbejderen bestemmer selv, om vedkommende ønsker at påstå genansættelse, eller om vedkommende i stedet ønsker en godtgørelse.

Det er desuden hensigten, at reglerne om omvendt bevisbyrde skal finde anvendelse. Dette indebærer, at hvis en whistleblower har foretaget en indberetning i henhold til lovforslaget, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at den ulempe der er påført whistlebloweren ikke udgjorde en repressalie som følge af indberetningen.

Hvis en whistleblower derimod bevidst indberetter med urigtige oplysninger, eller hvis en person forsætligt eller groft uagtsomt overtræder tavshedspligten, der følger af lovforslaget, kan vedkommende straffes med bøde. Arbejdsgiveren kan tilsvarende straffes med bøde, hvis de retlige forpligtelser efter lovforslaget ikke iagttages.

Bech-Bruuns kommentarer

Loven lægger op til en afbalancering af beskyttelseshensyn, som vil åbne nye fronter i ansættelses-retten, navnlig omkring beskyttelsen af whistleblowere contra retssikkerheden for den eller de indbe-rettede personer.

For eksempel er det i forhold til dansk ret nyt, at whistlebloweren skal modtage ”feedback”, dvs. op-lysninger om de påtænkte eller trufne tiltag.

Det må forventes, at der under udvalgsarbejdet med lovforslaget vil blive tage stilling til, hvorvidt sådanne regler gør det påkrævet at ændre gældende regler om tavshedspligt og beskyttelse af per-sonoplysninger, herunder de gældende regler om aktindsigt, der som alt overvejende hovedregel ikke giver ret til at orientere en whistleblower om personaleretlige reaktioner som følge af whistleblo-werindberetninger.

Bech-Bruuns administration af Whistleblowerordning

Hos Bech-Bruun har vi stor erfaring med at etablere og administrere whistleblowerordninger for både private virksomheder og offentlige myndigheder. Vi bistår desuden med de tekniske aspekter ved etableringen af en whistleblowerplatform. Det er således muligt at overlade administrationen af whist-leblowerordningen til Bech-Bruun, der i så fald vil modtage indberetninger og iværksætte de nødven-dige initiativer på baggrund af en vurdering foretaget af vores erfarne specialister.

Har du spørgsmål eller vil du hører mere om vores Whistleblowerordning, Safe2Whistle, er du vel-kommen til at kontakte en af vores specialister på området. Du kan også rette henvendelse til din sædvanlige kontaktperson hos Bech-Bruun.