-large.jpg)
Der er tale om såkaldt arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for en virksomhed her i landet, og arbejdet udgør en integreret del af virksomheden her i landet.
Betingelsen om at arbejdet anses for at udgøre en integreret del af den danske virksomhed er oftest opfyldt i de sager, der rejses.
I de fleste sager bliver det derfor afgørende, om den danske virksomhed reelt råder over medarbejderen på en måde, der er sædvanlig for et lønmodtagerforhold. Ved en gennemgang af praksis, herunder den også ikke offentliggjorte praksis, kan det konstateres, at Skattestyrelsen ikke sjældent er for restriktiv, når denne vurdering skal foretages.
En nylig afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter denne opfattelse.
Nylig afgørelse om arbejdsudleje fra Landsskatteretten
At Skattestyrelsen havde foretaget en for restriktiv vurdering var netop tilfældet i en sag om arbejdsudleje, hvori Landsskatteretteretten traf afgørelse den 26. februar 2025 (sagsnr. 20-0106687).
Sagen angik en dansk virksomhed inden for elinstallationsbranchen, der er – som det er almindelig praksis i alle dele af byggebranchen – underleverandør på forskellige projekter. Sagen angik den danske virksomheds benyttelse af en polsk underentreprenørvirksomhed.
Sagen blev rejst på baggrund af et kontrolbesøg foretaget af Skattestyrelsen på en byggeplads. Skattestyrelsen indkaldte og modtog efterfølgende materiale fra den danske virksomhed, og der blev afholdt et møde mellem den danske virksomhed og Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen varslede derefter et betydeligt krav på arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag over for den danske virksomhed. Beregningsgrundlaget for kravet var i første omgang fakturasummerne. Den danske virksomhed gjorde indsigelse over for Skattestyrelsens forslag til afgørelse, og fremlagde desuden løndokumentation fra den polske virksomhed for det tilfælde, at Skattestyrelsen agtede at fastholde synspunktet om arbejdsudleje.
Skattestyrelsen traf derefter afgørelse om statuering af arbejdsudleje, men anerkendte den fremlagte løndokumentation som beregningsgrundlag for opgørelsen af kravet på arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Kravet blev derfor reduceret fra det først varslede krav på ca. kr. 4,4 millioner til et krav på ca. kr. 1,3 millioner.
Skattestyrelsens afgørelse blev efterfølgende påklaget til Skatteankestyrelsen.
Der blev under klagesagen anvendt betydelige ressourcer på minutiøst at redegøre for de faktiske omstændigheder samt tilbagevisning af en række fejlopfattelser og arbitrære synspunkter hos Skattestyrelsen.
Undervejs i klagesagen blev Skattestyrelsen af Skatteankestyrelsen anmodet om afgivelse af en udtalelse til det af den danske virksomhed anførte i klagesagen. Trods de grundige redegørelser fastholdt Skattestyrelsen – under klagesagen – sin opfattelse om, at der forelå arbejdsudleje. Heroverfor fastholdt den danske virksomhed, at Skattestyrelsens vurdering var forkert og for vidtgående.
Landsskatteretten traf efterfølgende den 26. februar 2025 afgørelse om, at der ikke forelå arbejdsudleje, hvorved der blev opnået fuldt medhold. Særligt kontraktgrundlaget og indholdet af parternes aftaler var sammen med den fremførte argumentation i øvrigt afgørende for sagens positive udfald for den danske virksomhed.
Skattestyrelsens krav var således uberettiget og faldt bort ved Landsskatterettens afgørelse. Sagen er således et nyligt illustrativt eksempel på, at Skattestyrelsens vurdering i en arbejdsudlejesag ikke sjældent er for restriktiv.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
