Artikel
Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven sendt i høring
Beskæftigelsesministeriet har for nyligt sendt et lovforslag i høring, som skal ændre reglerne i aktieoptionsloven således, at der etableres større aftalefrihed i relation til vilkårene for et aktieoptionsprogram.
Lovforslaget er udmøntningen af en politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017. Du kan læse om dele af denne politiske aftale i vores tidligere nyhedsbrev her.
Lovforslaget indebærer bl.a., at de to nuværende "hovedbestemmelser" i den nuværende aktieoptionslovs § 4 og § 5 slettes samtidig med, at der indføres en ny § 4.
De nuværende § 4 og § 5 skelner mellem, hvorvidt en medarbejder er en såkaldt "bad leaver" eller "good leaver". Hvis medarbejderen selv siger op eller opsiges/bortvises berettiget på grund af misligholdelse er medarbejderen en "bad leaver". Hvis medarbejderen derimod bliver opsagt af arbejdsgiveren, uden at der er tale om misligholdelse, eller fratræder som følge af pensionering er medarbejderen en "good leaver".
Skelnen mellem disse er afgørende for medarbejderens ret til at beholde sine tildelte aktieoptioner i forbindelse med en fratræden, i det en "good leaver" har ret til at beholde tildelte, men ikke udnyttede aktieoptioner i forbindelse med sin fratræden samt en pro rata del af fremtidige tildelinger, jf. § 5. Derimod bortfalder retten til tildelte og ikke udnyttede aktieoptioner for en "bad leaver", jf. § 4, medmindre andet fremgår specifikt af aftalen.
Med lovforslaget foreslås det nu, at disse begrænsninger falder bort, således, at det frit kan aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, hvad vilkårene skal være for aktieoptionerne i forbindelse med en fratræden. Arbejdsgiveren kan derfor – i modsætning til nu - fastsætte vilkår om, at uudnyttede aktieoptioner bortfalder, uanset baggrunden for ansættelsesforholdets ophør, dvs. uanset om medarbejderen er en "good leaver" efter de nugældende regler. Særligt dette forhold vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til retstilstanden i dag.
Dertil kommer, at man med lovforslaget vil indføre en mulighed for at aftale tilbagekøb af aktier eller anparter, så længe dette sker til markedspris.
Lovforslagets § 4 har følgende ordlyd:
”§ 4. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1, til markedspris.”
Det er dog usikkert, hvordan den foreslåede bestemmelse skal forstås i forhold til aktier, der er undergivet omsættelighedsbegrænsninger, og aktier, for hvilke markedsværdien ikke kan fastsættes med sikkerhed, f.eks. for unoterede aktier. Denne bestemmelse kunne således frygte at give anledning til en del uklarheder, hvis ikke dette klargøres nærmere.
Høringsfristen er fastsat til den 27. august 2018 og det endelige lovforslag forventes fremsat i efteråret. Der er lagt op til, at de nye regler skal træde i kraft den 1. januar 2019.
Ifølge udkastet er lovændringen alene tiltænkt at have virkning for nye medarbejderaktieordninger, dvs. således for ordninger etableret efter den 1. januar 2019. Eksisterende ordninger skal dermed fortsat skulle leve op til de nugældende regler, og kan ikke ændres uden videre.
Bird & Birds bemærkninger:
Bird & Bird holder øje med lovforslagets udvikling og vender tilbage med nyt.
Følg Jurainfo.dk på Facebook eller LinkedIn
Lovforslaget er udmøntningen af en politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017. Du kan læse om dele af denne politiske aftale i vores tidligere nyhedsbrev her.
Lovforslaget indebærer bl.a., at de to nuværende "hovedbestemmelser" i den nuværende aktieoptionslovs § 4 og § 5 slettes samtidig med, at der indføres en ny § 4.
De nuværende § 4 og § 5 skelner mellem, hvorvidt en medarbejder er en såkaldt "bad leaver" eller "good leaver". Hvis medarbejderen selv siger op eller opsiges/bortvises berettiget på grund af misligholdelse er medarbejderen en "bad leaver". Hvis medarbejderen derimod bliver opsagt af arbejdsgiveren, uden at der er tale om misligholdelse, eller fratræder som følge af pensionering er medarbejderen en "good leaver".
Skelnen mellem disse er afgørende for medarbejderens ret til at beholde sine tildelte aktieoptioner i forbindelse med en fratræden, i det en "good leaver" har ret til at beholde tildelte, men ikke udnyttede aktieoptioner i forbindelse med sin fratræden samt en pro rata del af fremtidige tildelinger, jf. § 5. Derimod bortfalder retten til tildelte og ikke udnyttede aktieoptioner for en "bad leaver", jf. § 4, medmindre andet fremgår specifikt af aftalen.
Med lovforslaget foreslås det nu, at disse begrænsninger falder bort, således, at det frit kan aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, hvad vilkårene skal være for aktieoptionerne i forbindelse med en fratræden. Arbejdsgiveren kan derfor – i modsætning til nu - fastsætte vilkår om, at uudnyttede aktieoptioner bortfalder, uanset baggrunden for ansættelsesforholdets ophør, dvs. uanset om medarbejderen er en "good leaver" efter de nugældende regler. Særligt dette forhold vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til retstilstanden i dag.
Dertil kommer, at man med lovforslaget vil indføre en mulighed for at aftale tilbagekøb af aktier eller anparter, så længe dette sker til markedspris.
Lovforslagets § 4 har følgende ordlyd:
”§ 4. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1, til markedspris.”
Det er dog usikkert, hvordan den foreslåede bestemmelse skal forstås i forhold til aktier, der er undergivet omsættelighedsbegrænsninger, og aktier, for hvilke markedsværdien ikke kan fastsættes med sikkerhed, f.eks. for unoterede aktier. Denne bestemmelse kunne således frygte at give anledning til en del uklarheder, hvis ikke dette klargøres nærmere.
Høringsfristen er fastsat til den 27. august 2018 og det endelige lovforslag forventes fremsat i efteråret. Der er lagt op til, at de nye regler skal træde i kraft den 1. januar 2019.
Ifølge udkastet er lovændringen alene tiltænkt at have virkning for nye medarbejderaktieordninger, dvs. således for ordninger etableret efter den 1. januar 2019. Eksisterende ordninger skal dermed fortsat skulle leve op til de nugældende regler, og kan ikke ændres uden videre.
Bird & Birds bemærkninger:
- Lovforslaget indebærer en radikal ændring i forhold til de nugældende regler, og vil stille arbejdsgiverne i en særdeles mere favorabel position end i dag, i det medarbejderne vil kunne fratages retten til aktieoptioner i enhver fratrædelsessituation.
- Dette betyder også, at det nok kan forventes, at særligt lønmodtagerorganisationerne vil kritisere forslaget som er sendt i høring.
- Endvidere vil muligheden for at aftale tilbagekøb stille arbejdsgiverne i en væsentlig bedre situation end i dag om end lovforslaget pt. er forbundet med en del usikkerheder i relation til et sådan tilbagekøb.
Bird & Bird holder øje med lovforslagets udvikling og vender tilbage med nyt.
Følg Jurainfo.dk på Facebook eller LinkedIn
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
København
Sundkrogsgade 21
2100 København Ø
72 24 12 12
72 24 12 13
denmark@twobirds.com
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
