Lovforslag: Lempelse af forbuddet mod at beskæftige mindreårige, hvor der serveres alkohol, og nedsættelse af alderskravet for opnåelse alkoholbevilling

Erhvervsministeren har den 11. januar 2017 fremsat et lovforslag, der bl.a. indebærer en lempelse af reglerne omkring ansættelse af unge medarbejdere i lokaler, hvor der udskænkes alkohol.

Lovforslaget er særligt interessant for virksomheder (hoteller, restaurationer mv.), der serverer mad og i den forbindelse udskænker alkohol, ligesom det er særdeles relevant for unge iværksættere, der påtænker at etablere en restaurantionsvirksomhed.

Lovforslaget indeholder bl.a. en lempelse af forbuddet mod at beskæftige mindreårige, hvor der serveres alkohol. Ifølge den gældende restaurationslov må unge under 18 år ikke på noget tidspunkt være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke (dvs. drikkevarer med en alkoholprocentvolumen over 2,8).

Forslaget åbner op for, at unge mellem 15 og 18 år kan arbejde på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed. Muligheden for at beskæftige unge indføres alene for restaurationer, hvor der er en begrænset risiko for, at unge bliver udsat for at skulle håndtere alkoholpåvirkede personer.

Desuden indeholder forslaget en nedsættelse af alderskravet til bevillingshavere/bestyrere. Dette giver mulighed for, at unge iværksættere kan få nemmere ved at starte restaurationsvirksomhed. Aldersgrænsen forslås sænket fra 25 år til 21 år, og for ansøgere, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, foreslås det at sænke aldersgrænsen fra 23 år til 18 år.

Ændringen sker som følge af udviklingen i samfundet (den nuværende lovgivning blev vedtaget i 1958), herunder at restaurationsbranchen er karakteriseret ved at beskæftige mange unge mennesker. Ligeledes tager forslaget højde for, at en større gruppe personer i dag vil være under 23 år, når de færdiggør deres uddannelse inden for restaurationsfaget, da de kan påbegynde denne direkte efter grundskolen og afslutte allerede efter 2 år. Endeligt er ændringen i god tråd med den almindelige myndighedsalder, der i dag er 18 år, hvor den på tidspunktet for restaurationslovens vedtagelse var 21 år.

For at mindske restauratørernes administrative byrde i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilliger, er der ligeledes foreslået en præcisering af reglerne om bevillingsperiodernes længde. Som udgangspunkt gives alkoholbevillinger fortsat for en periode på 8 år. Af den gældende bestemmelse i restaurationsloven fremgår det, at bevillingen efter omstændighederne kan begrænses, herunder tidsmæssigt, og betinges af vilkår.

Den relative brede mulighed for efter omstændighederne at begrænse bevillingen tidsmæssigt har i dag medført, at der i nogle kommuner har udviklet sig en praksis til i vid udstrækning at give 2-årige bevillinger samt bevillinger helt ned til f.eks. et halvt år. For at sikre mere gennemsigtighed og undgå meget korte bevillingsperioder, foreslås det at begrænse adgangen til tidsmæssige begrænsninger til 4 og 2 år. Det foreslås således, at en bevillingsperiode ikke kan være kortere end 2 år.

 

DELACOUR bemærker

Lovforslaget fremstår som et interessant tiltag fra politisk side og synes at imødekomme de stadigt større krav til et fleksibelt arbejdsmarked og den udvikling, der har været inden for restaurantionsbranchen de seneste årtier.  Særligt det forhold at yngre iværksættere, der ønsker at etablere restaurantionsvirksomhed, nu får muligheden for det allerede som 21 årig, henholdsvis 18 årig, fremstår interessant, og det bliver spændende at se hvilken effekt denne ændring får i praksis. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2017.

 

---