Et nyt lovforslag vil give CVR-registrerede personer mulighed for at undgå, at deres privatadresser offentliggøres. Det vil gælde, uanset om der er tale om et særligt beskyttelsesværdigt hensyn eller ej. Hvis de nye regler vedtages, skal de efter planen træde i kraft den 1. januar 2018.
En person, der har adressebeskyttelse efter reglerne i CPR-loven, får i dag ikke automatisk adressebeskyttelse i det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Kun i helt særlige tilfælde, hvor det sandsynliggøres, at der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn, kan disse privatpersoner undgå at få offentliggjort deres adresseoplysninger på CVR’s hjemmeside, www.cvr.dk. Dette ønsker man nu at ændre.
I dag har ca. 2 % af den danske befolkning adressebeskyttelse efter CPR-loven. Det svarer til ca. 100.000 personer. Hvis dette forhold overføres til CVR, vil 20.000 personer få adressebeskyttelse i CVR med den ændrede lov.
Beskyttelsen gælder dog kun et år ad gangen, og den vil derfor skulle fornys årligt.
Både ledelsens og ejernes private adresser offentliggøres automatisk
Erhvervsstyrelsens lovforslag kommer som svar på en lang række henvendelser og kritik fra virksomhedsledere og -ejere, der har været utilfredse med den åbne adgang for alle til oplysninger om deres privatadresser.
Den nuværende forskel på CPR- og CVR-registreringen skyldes et politisk ønske om gennemsigtighed i forhold til virksomheder. Oplysningerne om, hvilke personer der er tilknyttet hvilke virksomheder, har især været nyttige, hvor virksomhedsdeltagere har handlet ansvarspådragende, og hvor adresseoplysningerne har gjort det muligt at finde frem til vedkommende.
På www.cvr.dk kan man finde registreringer om alle danske virksomheder og selskaber – herunder oplysninger om selskabets kapitalforhold, virksomhedens ledelse og selskabets ejere. Det gælder helt ned til oplysninger om selskabets reelle ejere, og dermed altså også, hvilke fysiske personer der ultimativt ejer et selskab – også selv om det er via et holdingselskab.
Men med de nye regler vil man overføre reglerne fra CPR-loven, hvor det er meget nemmere at opnå adressebeskyttelse, til CVR-loven.
Myndigheder og kreditorer kan stadig få adresseoplysninger
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil det ikke længere være muligt for alle og enhver at finde adresseoplysninger i CVR, hvis oplysningerne er beskyttede.
Det er kun reglerne om offentliggørelse af adresser i CVR-registeret, der foreslås ændret. De gældende krav til, at adresserne registreres ændres ikke efter forslaget. Myndigheder vil derfor fortsat have adgang til adresseoplysninger.
Andre vil skulle godtgøre en berettiget kreditorinteresse, før man kan få udleveret adresseoplysningerne. Dette gælder også for forsikringsselskaber og pensionskasser.
Hvorvidt man har en berettiget interesse vil skulle afgøres efter reglerne i CPR-loven.
Tidligere ejeres adresser offentliggøres kun i tre år
Lovændringen vil ligeledes medføre en ændring af, hvor længe en adresse offentliggøres i CVR, efter at en person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, der er registreret i CVR.
Ifølge den gældende lov er der en tidsubegrænset adgang til adresser på personer, der er tilknyttet en CVR-registeret virksomhed, efter ophøret af personens sidste aktive tilknytning til virksomheden. Dette ændres nu til tre år.
Efter udløbet af denne frist, vil oplysningerne skulle indhentes via CPR-registret.
Kun beskyttelse i et år ad gangen
Det ligger også i lovforslaget, at adressebeskyttelsen i CVR kun skal gælde for et år af gangen, som det også er tilfældet efter CPR-loven. Efter et års beskyttelse vil adressen automatisk blive offentligt tilgængelig. Hvis man ønsker beskyttelse i længere tid end et år, skal man derfor selv forny adressebeskyttelsen.
I lyset af tidens trend med stadig mere omfattende beskyttelse af persondata og personlige oplysninger i øvrigt, er det vanskeligt at se, hvorfor adressebeskyttelsen ikke skal gælde, indtil den beskyttede selv bestemmer andet. Beskyttelsen kunne også vare i en længere periode, og der kunne fastsættes regler om et passende varsel om, at beskyttelsen vil ophøre, med mindre den registrerede fornyer beskyttelsen.
Reglen om adressebeskyttelse i et år virker mest af alt historisk begrundet, og den bør derfor nok genovervejes og revideres. Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form, vil det nødvendiggøre faste, årlige fornyelser, som det er vanskeligt at se, at nogen vil være tjent med
-medium.jpg)
-medium.jpg)
