Lov om fremme af projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring er vedtaget

Overordnet set skal Ændringsloven gøre det nemmere for aktører at planlægge CCS-projekter, da de udfordringer, som tidligere har kunnet standse eller forsinke projekterne, nu er håndteret. Det drejer sig blandt andet om begrænsning af klageadgang, adgang til forundersøgelser på privat ejendom, og ret til at pålægge byggelinjer for CO2 rørtransportprojekter, som nærmere beskrevet nedenfor. 

Ændringslovens hovedelementer 

Begrænset klageadgang for en række myndighedsafgørelser forbundet med fangst, transport og lagring af CO2 på land 

Klageadgangen i medfør af undergrundsloven, lov om rørført transport af CO2 og diverse love om miljø- og naturbeskyttelse begrænses for CCS-projekter på land. Fremadrettet vil kun retlige spørgsmål kunne påklages til henholdsvis Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kredsen af klageberettigede begrænses til fysiske og juridiske personer med væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen samt landsdækkende foreninger eller organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur og miljø. Lokale og landsdækkende foreninger med andre formål vil skulle dokumentere den fornødne interesse for at være klageberettiget.

Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Klagenævnet kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at en klage skal tillægges opsættende virkning, f.eks. hvis der vurderes at være risiko for uoprettelig skade.

I forarbejderne til Ændringsloven forventes det, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om Energiklagenævnets prøvelse af disse sager.

Begrænsningen i klageadgang vil reducere antallet af potentielle klager over tilladelser, godkendelser og dispensationer til CCS-projekter. Dette giver større forudsigelighed i tidsplaner og bedre mulighed for at planlægge anlægsarbejde.

Hjemmel til afgørelser om midlertidig adgang til privat ejendom i forbindelse med forundersøgelser for CO2-rørtransportprojekter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at træffe afgørelse om at give midlertidig adgang til privat ejendom, hvis adgang ikke kan opnås frivilligt i forbindelse med nødvendige forundersøgelser for CO2-rørtransportprojekter. Dette gælder både arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige undersøgelser.

På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for at tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på forundersøgelser. Det betyder, at der kræves frivilligt samtykke, hvilket kan være tidskrævende og i nogle tilfælde umuligt at opnå.

Der vil ikke være krav om, at projektet har en fast karakter, eller at ansøgeren har fået tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg efter lov om rørført transport af CO2 § 4. Intentionen er netop at give mulighed for at fastlægge linjeføringen forud for en sådan tilladelse.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, den planlagte linjeføring, nødvendigheden af forundersøgelserne samt dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund. Det er desuden en forudsætning, at ansøger har forsøgt at indgå aftale med ejerne om adgang, inden der kan meddeles tilladelse. I vurderingen kan der lægges vægt på væsentlige samfundsinteresser, projektets modenhed og samordning.

Afgørelsen vil være underlagt de almindelige forvaltningsretlige krav, herunder partshøring af den berørte ejendomsejer. Tilladelsesindehaveren skal underrette ejere og brugere mindst 14 dage før forundersøgelser (28 dage for arkæologiske undersøgelser).

Der kan dog ikke meddeles tilladelse til arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger. Her kræves fortsat frivilligt samtykke.

Tilladelsesindehaveren er erstatningsansvarlig for tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelserne. Ved uenighed om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Den nye hjemmel vil gøre det muligt for projektudviklere at gennemføre nødvendige forundersøgelser uden at være afhængige af frivillige aftaler med alle berørte lodsejere, hvilket kan reducere forsinkelser i planlægningsfasen betydeligt.

Præcisering af hjemler til ekspropriation i forbindelse med CCS-projekter 

Ændringsloven harmoniserer ekspropriationshjemlen for CCS-projekter i både undergrundsloven og lov om rørført transport af CO2.

Ændringen vedrørende ekspropriation tilføjer eksempler til ekspropriationsbestemmelsen for at tydeliggøre, hvad der kan eksproprieres til i CCS-projekter, herunder nye anlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger (f.eks. adgangsveje, parkeringspladser, støjafskærmende foranstaltninger og erstatningsnatur).

Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af den eksisterende ekspropriationsadgang. Ændringen er alene en præcisering, som har til formål at skabe større klarhed for projektudviklere, myndigheder og berørte borgere om, hvad der kan eksproprieres til i forbindelse med CCS-projekter.

Hjemmel til afgørelser om byggelinjer for CO2-rørtransportprojekter

Klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til - efter ansøgning - at pålægge byggelinjer, når det skønnes nødvendigt for etablering af rørledningsanlæg. Et byggelinjepålæg skal offentliggøres inden for syv arbejdsdage og skal tinglyses af rettighedshaveren.

Ved vurderingen af, om et byggelinjepålæg er "nødvendigt", vil ministeren blandt andet lægge vægt på projektets modenhed, ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund samt proportionalitet i forhold til indgrebet over for de berørte ejendomsejere. Mindre modne projekter vil derfor have sværere ved at opnå byggelinjepålæg.

Arealreservation kan gælde i op til fem år med mulighed for forlængelse én gang med yderligere op til fem år.

Ministeren kan ændre eller ophæve et byggelinjepålæg på baggrund af ansøgning, henvendelse eller af egen drift. Almindelig istandsættelse, vedligeholdelse samt salg eller pantsætning af ejendommen er fortsat tilladt.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden samtykke fra rettighedshaveren opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.

Ejeren har ret til erstatning, hvis byggelinjepålægget afskærer fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed. Erstatningen betales af byggelinjerettighedshaveren (projektudvikleren). Uenighed om erstatning kan indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne.

Det forventes ifølge forarbejderne til Ændringsloven, at hjemlen til byggelinjepålæg vil blive anvendt restriktivt.

Muligheden for at pålægge byggelinjer vil gøre det lettere for projektudviklere at sikre arealer til rørinfrastruktur tidligt i planlægningsfasen og reducere risikoen for, at ny bebyggelse forhindrer optimal linjeføring.

Undtagelse af visse aktiviteter fra krav om landzonetilladelse

Samtidig er lov om ændring af lov om planlægning vedtaget ("L 93"), som supplerer tiltagene til fremme af CCS-projekter ved at undtage visse aktiviteter relateret til CO2-rørtransport og -lagring fra kravet om landzonetilladelse.

L93 indfører to nye undtagelser fra kravet om landzonetilladelse:

1. Midlertidig bebyggelse eller ændret anvendelse, der fjernes eller ophører inden for tolv måneder, og som er nødvendig for CCS-projekter
2. Teknikskabe eller teknikhuse i neutrale farver med en grundplan på maksimalt tre m² og en højde på maksimalt tre meter, og som er nødvendige for CCS-projekter

Undtagelserne gælder i fem år fra lovens ikrafttræden den 4. marts 2026. Teknikskabe og teknikhuse etableret inden udløb kan opretholdes, så længe de er nødvendige for projektet.