En klausul i en ordrebekræftelse om "in case of dispute it will be settled at danish court" var tilstrækkelig til at udgøre en aftale om værneting i Danmark.
Værneting er spørgsmålet om, hvor en retssag skal anlægges og føres. I en nylig offentliggjort dom af 28. oktober 2014 tog Sø- og Handelsretten stilling til, om en værnetingsklausul i en ordrebekræftelse udgjorde en aftale.
Sagen var anlagt af en dansk virksomhed mod en belgisk virksomhed, der havde leveret svinefedt, som ifølge den danske virksomhed ikke var i kontraktmæssig stand. Det medførte opbevarings-, transport- og destruktionsomkostninger for den danske virksomhed. Den belgiske virksomhed gjorde gældende, at sagen skulle afvises af Sø- og Handelsretten og afgøres ved en belgisk domstol. Derfor udskilte retten afvisningsspørgsmålet til særskilt forhandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253.
Det blev under sagen oplyst af parterne, at det var sædvane i branchen at indgå aftaler telefonisk og derefter bekræfte dem ved at sende en ordrebekræftelse. Parterne var også enige om, at hvis vilkårene i ordrebekræftelsen var klare, og der ikke blev gjort indsigelse mod dem, skulle de betragtes som accepterede.
KLAUSUL I ORDREBEKRÆFTELSE TILSTRÆKKELIG
Sagens faktiske omstændigheder var nærmere følgende: Efter parternes telefoniske aftale om levering af svinefedt sendte den danske virksomhed en ordrebekræftelse indeholdende klausulen om "in case of dispute it will be settled at danish court". Efter leveringen til den danske virksomhed fremsendte den belgiske virksomhed en faktura med sine handelsbetingelser. Sø- og Handelsretten fandt, at disse ikke kunne træde i stedet for den danske virksomheds betingelser i ordrebekræftelsen, da den belgiske virksomhed først havde sendt sine handelsbetingelser efter levering. Der kunne heller ikke fastslås et eksisterende handelsforhold mellem parterne, der kunne binde dem til tidligere aftalevilkår.
Derudover vurderede Sø- og Handelsretten, at formuleringen i klausulen var tilstrækkelig klar og stiltiende accepteret af den belgiske virksomhed ved leveringen af ordren og fremsendelsen af faktura uden indsigelser mod værnetingsklausulen. På baggrund af dette vurderede retten, at der var indgået en værnetingsaftale, hvorefter retten var kompetent i sagen, jf. Bruxelles-I forordningen (Rfo 44/2001) art. 23. stk.1, litra c, jf. retsplejelovens §247, stk. 1, 1. pkt.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ VÆRNETINGSKLAUSULER, NÅR DER INDGÅS AFTALER
Sagen viser, at virksomheder skal være meget opmærksomme på, om dokumenter, der modtages fra modparten i forbindelse med en aftaleindgåelse, indeholder værnetingsklausuler. Dette skyldes, at der ikke skal meget til at anse sådanne klausuler for vedtaget, hvis der ikke protesteres over for dem. Opmærksomheden skal i øvrigt være særligt skærpet, når der er branchesædvane for at have værnetingsklausuler i ordrebekræftelser.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
