Lempelse af bo- og gaveafgiften i generationsskifter

Med den netop indgåede finanslovsaftale for 2016 er det vedtaget at lempe beskatningen ved generationsskifte. Lempelsen træder i stedet for den tidligere annoncerede genindførsel af formueskattekursen.

NEDSÆTTELSE AF BO- OG GAVEAFGIFTEN

Regeringen og de øvrige aftaleparter har aftalt at nedsætte bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 procent til ca. 5 procent frem mod 2020 ved generationsskifter.

Lempelsen af bo- og gaveafgiften træder som nævnt i stedet for den tidligere annoncerede genindførelse af formueskattekursen.

Ifølge finanslovsaftalen for 2016 sænkes bo- og gaveafgiften gradvist fra de nuværende 15 procent til ca. 5 procent i 2020. I 2016 er der afsat 200 mio. kr. til at tage det første skridt, og det beløb stiger til 1 mia. kroner i 2020.

Den konkrete model for lempelsen vil blive præsenteret af regeringen i første halvår af 2016.  Modellen vil efter det oplyste blandt andet indeholde værnsregler, som skal sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften målrettes erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formuer i al almindelighed.

Hvis man overvejer eller er i gang med et generationsskifte af en familievirksomhed, kan der derfor være god grund til at udsætte igangsættelsen heraf, indtil de nye regler er lagt fast.

TVIVL OM PLUS/MINUS 15 %-REGLEN VED OVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM I FAMILIEFORHOLD

Det har igennem mange år været almindelig praksis, at en fast ejendom altid kunne handles mellem familiemedlemmer, og - såfremt arvingerne var enige - udlægges som arv til en værdi, der lå inden for rammerne af den seneste offentlige ejendomsvurdering plus/minus 15 %. Denne regel om værdiansættelse af fast ejendom fremgår af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og ved gaveafgiftsberegning).

I en kendelse fra 26. februar 2015 har Vestre Landsret imidlertid givet SKAT medhold i, at der i et dødsbo skulle udmeldes en sagkyndig til vurdering af en fast ejendom på trods af, at ejendommen var udlagt til en værdi, der lå inden for rammerne af plus/minus 15 % af den offentlige vurdering. Med andre ord kunne arvingerne – selvom de var enige herom - ikke direkte støtte ret på reglen om plus/minus 15%.

I kendelsen var der dog det særlige forhold, at den arving, der havde fået udlagt ejendommen til minus 15 % af den offentlige vurdering, havde givet et betydeligt arveafkald til fordel for de andre arvinger. Der var således tale om, at arvingerne internt var enige om, at ejendommen havde en højere værdi, og at de andre arvinger kun havde godkendt, at ejendommen blev udlagt til den lave værdi, fordi de var blevet kompenseret med en større kontant arv. Dette forhold har utvivlsomt haft en afgørende betydning for udfaldet af kendelsen, men ikke desto mindre fastslår kendelsen helt generelt, at der ikke eksisterer en fast administrativ praksis, hvorefter SKAT ved beregning af arveafgift altid skal acceptere udlægsværdien, når blot den ligger inden for rammerne af plus/minus 15 % fra den seneste offentlige ejendomsvurdering. De meget generelle præmisser er overraskende. Kendelsen er kæret til Højesteret, der forventes at træffe afgørelse i februar 2016.

---