Landsretten tillagde uprøvede sammenligningslejemål vægt

Udlejer havde med begyndelse den 15. marts 2018 udlejet et gennemgribende moderniseret lejemål på 77 m2 på Frederiksberg til en årlig husleje på 140.865,12 kroner svarende til 1.829,42 kroner pr. m2. 

Lejer indbragte huslejen for huslejenævnet, der nedsatte den årlig husleje til 96.250 kroner, svarende til 1.250 kroner pr. m2. 

Udlejer indbragte herefter sagen for Boligretten, hvor begge parter fremlagde en lang række sammenligningslejemål, hvoraf nogle var prøvede, og andre var uprøvede. 

Boligrettens afgørelse

Boligrettens flertal nåede frem til, at udlejer havde løftet bevisbyrden for, at den aftalte leje ikke væsentligt oversteg det lejedes værdi. 

Boligrettens flertal så blandt andet bort fra nogle af sammenligningslejemålene, uanset disse var prøvet, med henvisning til, at de ikke var beliggende i området, og at lejen ikke tidsmæssigt var fastsat med nær tilknytning til det tidspunkt, som lejen i det omtvistede lejemål skulle vurderes på.

Boligrettens flertal udtalte desuden, at de ikke fandt grundlag for at fastslå, at de sammenligningslejemål, som udlejer havde fremlagt, som er egne, og som er uprøvede, alene som følge heraf er uden bevismæssig betydning.

Landsrettens afgørelse 

Landsretten stadfæstede Boligrettens afgørelse, men ændrede på præmisserne.

Parterne var ved landsretten enige om, at de fremlagte lejemål, som var beliggende uden for Frederiksberg Kommune, ikke udgjorde sammenligningslejemål.

Når der sås bort fra disse lejemål, var der for landsretten fortsat fremlagt over 25 sammenligningslejemål, hvor lejen havde været prøvet ved enten huslejenævn, ankenævn, boligret eller landsret.

Landsretten udtalte, at det fremgår af forarbejderne til den dagældende bestemmelse i lejelovens § 47, stk. 3, at såfremt der er fremlagt nok sammenligningslejemål med en leje, som har været prøvet, til at det lejedes værdi er tilstrækkeligt belyst, vil lejemål med en uprøvet leje ikke kunne tillægges værdi. Det fremgår samtidig af forarbejderne, at en sådan udelukkelse forudsætter, at de prøvede sammenligningslejemål reelt er sammenlignelige med det omtvistede lejemål efter de kriterier, som er oplistet i lovens § 47, stk. 2, herunder med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og vedligeholdelsestilstand.

Landsretten fandt ikke, at der var fremlagt et fornødent antal prøvede lejemål, som reelt var sammenlignelige med det omtvistede lejemål efter kriterierne i den dagældende lejelovs § 47, stk. 2. Landsretten tiltrådte på den baggrund som anført af boligrettens flertal, at der også kunne lægges vægt på uprøvede lejemål, som ejes af udlejer.

Dommen er optrykt i UfR 2023.2891 Ø.