Landevejs­transportør kunne begrænse ansvaret for bortkomst af Lego-legetøj

Under en transport af Lego-legetøj fra Tjekkiet til England bortkom godset, imens chaufføren overnattede på en rasteplads i England. Sø- og Handelsretten fandt, at godset var bortkommet ved tyveri – ikke røveri – og transportøren var derfor erstatningsansvarlig for godsets bortkomst.

Sø- og Handelsretten fandt på den anden side ikke, at transportøren havde udvist grov uagtsomhed. Transportøren kunne derfor påberåbe sig ansvarsbegrænsningen i CMR-loven.

Sø- og Handelsrettens dom af 8. oktober 2014


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
En legetøjsvirksomhed (L) havde antaget et transportfirma (T) til at udføre en transport af legetøj fra Jirny i Tjekkiet til Northampton i England.

Under transporten holdt chaufføren ind for at sove på en almindelig ubevogtet rasteplads langs motorvejen i England. Her blev chaufføren – efter han var faldet i søvn – udsat for tyveri. Tyven eller tyvene brød ind i lastbilen gennem lastvognspresenningen og stjal en del af godset.

T blev herefter mødt med et krav om erstatning for det mistede legetøj fra L og dennes forsikringsselskab. Efterfølgende opstod der tvist mellem L og T om, hvorvidt bortkomsten skyldtes forhold, som T ikke kunne have undgået (røveri), jf. CMR-lovens § 24, stk. 2, og modsat om T havde udvist grov uagtsomhed i forbindelse med bortkomsten, jf. CMR-lovens § 37, stk. 1.

L gjorde gældende, at bortkomsten af godset måtte karakteriseres som tyveri og ikke røveri, idet chaufførens forklaring om, at han var blevet bedøvet, var ren spekulation. Endvidere gjorde L gældende, at der var tale om transport af tyveritækkeligt gods, og at T ikke havde iagttaget tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger ved ophold på den pågældende rasteplads.

T gjorde gældende, at chaufførens forklaring om, at han var blevet bedøvet skulle lægges til grund, og at der derfor var tale om røveri af godset. T gjorde yderligere gældende, at rastepladsen måtte betegnes som en sikker rasteplads, og at L ikke i transportaftalen havde stillet særlige krav til sikkerhedsforanstaltninger. Der var heller ikke tale om gods af tyveritækkelig karakter.


RETTENS VURDERING
Sø- og Handelsretten fastlog indledningsvist, at ansvarsfrihed afhænger af, om forholdet kan karakteriseres som tyveri eller røveri. Retten fandt ikke chaufførens forklaring tilstrækkelig godtgjort og understøttet af andre beviser i sagen. Det blev derfor lagt til grund, at der var tale om tyveri, og T blev på den baggrund anset for ansvarlig for bortkomsten af godset, jf. CMR-lovens § 24, stk. 1.

Retten fandt på den anden side ikke, at L havde godtgjort, at T havde handlet groft uagtsomt, jf. CMR-lovens § 37. Retten lagde ved vurderingen vægt på, at parterne var professionelle med kendskab til transportområdet, at godset ikke kunne anses for tyveritækkeligt, at L ikke havde givet særlige instruktioner med hensyn til ophold på rastepladser, og at den pågældende rasteplads opfyldte kravene om sikkerhedsforanstaltninger, som efterfølgende var blevet præciseret i en transportaftale mellem parterne.


HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen er endnu et eksempel på, at en landevejstransportør er underlagt en streng ansvarsbedømmelse ved bortkomst af gods under ophold på rastepladser. Afgørende er ifølge Sø- og Handelsretten, om der er tale om tyveri eller røveri. Hvis der er tale om tyveri er udgangspunktet, at transportøren ifalder ansvar efter CMR-lovens § 24, stk. 1.

Hvis transportøren kan bevise, at bortkomsten skyldtes et røveri, vil han derimod som udgangspunkt være ansvarsfri i henhold til CMR-lovens § 24, stk. 2. Dommen bidrager også til den righoldige praksis om fortolkning af grov uagtsomhedsbegrebet i CMR-lovens § 37, stk. 1. Væsentlige momenter ved vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt er parternes professionelle status og kendskab til transportområdet, godsets karakter, om der er givet særlige instruktioner til transportøren samt beskaffenhed af den rasteplads, hvorpå der er gjort holdt.

Dommen kan læses i forlængelse af en afgørelse truffet af Sø- og Handelsretten i dom af 14. marts 2014. I den tidligere dom var der tale om bortkomst i Italien ved røveri. Transportøren ifaldt alligevel ansvar for godsets bortkomst særligt under henvisning til, at den pågældende rasteplads lå i et højrisikoområde.

---