Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kvindelig skomager fik mindre i løn – fordi hendes arbejde var mindre værd

Dansk Erhverv
08/04/2015
Kvindelig skomager fik mindre i løn – fordi hendes arbejde var mindre værd


Det var ikke i strid med ligelønsloven, at en kvindelig ekspedient i en hælebar fik en lavere løn end sine to mandlige kollegaer. Det har Ligebehandlingsnævnet fastslået i en ny afgørelse.

Reglerne 
Det fremgår af ligelønsloven, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn. Dette gælder alle lønelementer og lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Sagen kort
Sagen drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn, da en kvindelig ekspedient fik en lavere løn end sine to mandelige kollegaer.

Den kvindelige ekspedient havde været ansat cirka 15 år i en virksomhed med to hælebarer. Hun passede blandt andet forretningen, betjente kunder samt udførte forefaldende arbejde. Hun havde en timeløn svarende til knap 100 kr.

Ud over den kvindelige ekspedient og den kvindelige indehaver af virksomheden var der to mandlige ansatte. De havde cirka 2 og 10 års anciennitet i virksomheden. Den kvindelige ekspedient arbejdede sammen med indehaveren i den ene forretning, mens de to mandlige ansatte arbejdede sammen i den anden forretning.

Den ene mandlige kollega var ansat som skomager og forretningens førstemand. Han passede blandt andet forretningen, betjente kunder og indkøbte materialer m.v. Lønnen var aftalt til 160 kr. i timen. Den anden mandlige kollega var ansat som ekspedient/skomager, og stillingsindholdet omfattede blandt andet pasning af forretningen, betjening af kunder samt reparation af skind m.v.  Lønnen var aftalt til 130 kr. i timen.

Den kvindelige ekspedient modtog således ubestridt en lavere løn end de to mandlige medarbejdere.

Den kvindelige ekspedients fagforening anmodede virksomheden om en redegørelse for, hvorfor hendes løn var så meget lavere end de mandlige kollegers. Virksomhedens advokat svarede, at der var forskel på såvel ansættelsesform som arbejdsopgaver for de tre medarbejdere, ligesom de mandlige medarbejderes faglige erfaring også adskilte sig fra den kvindelige ekspedients.

Da den kvindelige ekspedient ikke var enig, blev sagen indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Afgørelsen
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det ikke var i strid med ligelønsloven, at den kvindelige ekspedient fik en lavere løn end sine mandlige kolleger og frifandt virksomheden. Efter nævnets opfattelse var der ganske vist et vist sammenfald mellem det arbejde, som blev udført af den kvindelige ekspedient og hendes mandlige kollegaer, men der var også væsentlige forskelle. De to mandlige kollegaer udførte egentligt skomagerarbejde, og det gjorde den kvindelige ekspedient ikke.

De to skomagere havde også forud for ansættelsen hos hælebaren erfaring med netop skomagerarbejde. Ifølge virksomhedens oplysninger var skomagerarbejdet den primære arbejdsopgave i virksomheden og afgørende for hælebarens eksistens. Den ene mandlige kollega var desuden førstemand i forretning 2 og havde derfor det daglige ansvar for denne forretning, ligesom han stod for indkøb af alle materialer til forretningerne. Der var også en væsentlig forskel i lønnen mellem de mandlige medarbejdere.

Dansk Erhverv vurderer
Afgørelsen er lige efter bogen. Selvom der er forskel i løn, er det ikke i sig selv nok til, at der er tale om forskelsbehandling pga. køn.

Du er velkommen til at kontakte Dansk Erhverv for nærmere rådgivning.






 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Dansk Erhverv logo
København
Børsen
1217 København K
33 74 60 00
info@danskerhverv.dk
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted