Under landevejs- og jernbanetransport fra Danmark til Italien, blev en ladning frossen fisk ved en fejl opbevaret under for høje temperaturer. Fisken tøede og blev derfor afvist af modtageren. Ladningsejeren og den kontraherende transportør rettede krav om erstatning mod den udførende landevejstransport og den udførende jernbanetransportør. Retten kom frem til, at det kun var landevejstransportøren, der var ansvarlig, da de burde have undersøgt, om godset skulle transporteres under en bestemt temperatur.
En forhandler af fisk bookede transport af en ladning med frossen fisk hos en kontraherende transportør. Den kontraherende transportør lavede derfor en aftale med en udførende landevejstransportør og en udførende jernbanetransportør, der skulle udføre transporten fra Danmark til Italien.
Traileren med fisken blev ved en fejl indstillet til +2 grader i stedet for de nødvendige -20 grader, da lastbilen kørte af sted. Fejlen blev heller ikke rettet, da traileren blev afleveret af landevejstransportøren til jernbanetransportøren. Inden ankomsten blev temperaturen indstillet til -20 grader, men der havde fisken allerede været tøet op. Derfor blev ladningen afvist, da den ankom til modtageren. Ladningsejeren forarbejdede efterfølgende fisken, så den i stedet kunne anvendes til tørsaltet fisk og blive solgt, men der var stadig et tab forbundet med transporten. Derfor krævede ladningsejeren og den kontraherende transportør erstatning fra de udførende transportører.
Den udførende jernbanetransportør argumenterede for, at det ikke stod i rammeaftalen med den kontraherende transportør, at den udførende transportør skulle kontrollere temperaturen på traileren. Der var heller ikke givet nogen instruks om en specifik temperatur for transporten.
Den udførende landevejstransportør argumenterede for, at de ikke havde modtaget nogen instruks om, at traileren skulle indstilles til frysetemperaturer. Den kontraherende transportør argumenterede omvendt for, at chaufføren jævnligt kørte for ladningsejeren med fisk på frost eller køl. Derfor burde de også have været opmærksomme på, at der kunne være krav om temperatur til transporten.
Sø- og Handelsretten: Kun landevejstransportør var ansvarlig for tabet
Retten kom frem til, at den udførende landevejstransportør burde have undersøgt, hvilken temperatur traileren skulle indstilles til. Det begrundede retten blandt andet med at lastbilchaufføren tidligere havde kørt for den pågældende ladningsejer og derfor også vidste, at der ofte var tale om køle- og frostgods. Da han ikke modtog nogen information om temperaturen på ladningen, burde han have kontaktet ladningsejeren eller den kontraherende transportør, for at få en afklaring omkring temperaturen.
Samtidig mente retten, at det ikke var en del af rammeaftalen mellem den udførende jernbanetransportør og den kontraherende transportør, at den udførende transportør skulle kontrollere temperaturen på trailerne. Det var ikke bevist, at der var indgået nogen aftale om temperaturen for denne specifikke transport. Derfor var den udførende jernbanetransportør ikke ansvarlig for temperaturskaden.
Derfor var det kun den ene af de udførende transportører, nemlig landevejstransportøren, der var ansvarlig for det tab, som ladningsejeren havde lidt.
IUNO mener
Sagen belyser transportørens undersøgelsespligt hvor der er manglende eller modstridende oplysninger. Da kan en chauffør være forpligtet til at foretage nærmere undersøgelser og vi anbefaler at dette indskærpes i overfor chauffører i deres travle dagligdag.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-59348/2019-SHR af 25. maj 2021]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
