Krav til kreditværdighedsvurderinger lempes

Sagen kort fortalt 

Finanstilsynet meddelte i januar 2022 et påbud til Resurs Bank om at foretage kreditværdighedsvurderinger af forbrugere (lånansøgere) på én bestemt måde. Finanstilsynets påbud indeholdt krav om beregning af låntagers rådighedsbeløb for samtlige lån, indhentning af dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og udgifter, samt en individuel vurdering af låntagers evne til at servicere lånet med den højeste ydelse i alle tilfælde. 

Resurs Bank gjorde i den forbindelse gældende, at Finanstilsynets påbud ikke havde hjemmel i EU-retten og desuden var i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. 

Forbrugerombudsmanden indtrådte desuden i sagen med henblik på at få tilsidesat en specifik kreditaftale indgået mellem Resurs Bank og en forbruger som ugyldig. Lånet var blevet bevilget af Resurs Bank til en 20-årig forbruger tilbage i 2019, hvor forbrugeren på daværende tidspunkt havde en beskeden indkomst samt et beskedent rådighedsbeløb. 

Ifølge Forbrugerombudsmanden havde Resurs Bank tilsidesat sin pligt ved ikke forud for indgåelsen af aftalen med forbrugeren at have foretaget en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering. Forbrugerombudsmanden mente, at kreditaftalen af denne grund var ugyldig med den retsvirkning, at renter, gebyrer og afdrag skulle betales tilbage til forbrugeren, mod at forbrugeren skulle tilbagebetale lånet. 

Tre påbud opretholdt og ét underkendt 

Landsretten opretholdt i det væsentlige Finanstilsynets påbud, da tre ud af fire dele af Finanstilsynets påbud blev opretholdt, herunder forpligtelsen til at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån. 

Landsretten tilsidesatte dog den del af Finanstilsynets afgørelse, der stillede krav om, at Resurs Bank skulle indhente oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske udgifter på én bestemt måde. Dette påbud mente Landsretten var for vidtgående, da dette krav reelt ville fratage Resurs Bank et skøn over, hvornår der forelå fyldestgørende oplysninger til brug for kreditværdighedsvurderingen. Landsretten fastslog, at lånets størrelse og kreditgivers forudgående kendskab til forbrugeren kan have en betydning for, hvilke oplysninger om udgifter og indtægter, som kreditgiver skal indsamle som led i kreditværdighedsvurderingen. 

Resurs Bank blev også frifundet fra Forbrugerombudsmandens påstand om, at den konkrete kreditaftale indgået mellem banken og en forbruger skulle tilsidesættes som ugyldig. Forbrugerombudsmanden havde ifølge Østre Landsret ikke løftet bevisbyrden for, at kreditaftalen skulle tilsidesættes som følge af en mangelfuld kreditværdighedsvurdering. 

Bech-Bruuns kommentar

Kravet om at foretage en kreditværdighedsvurdering af en forbruger er et væsentligt element til at forebygge uansvarlig långivning, og reglerne er således vigtige af hensynet til, at forbrugere ikke kan komme fri af gæld. Dommen fra Østre Landsret fastslår dog, at der er grænser for, hvad myndighederne kan kræve af kreditgivere som betingelse for, at en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering foreligger. 

Kreditudbydere bør på baggrund af afgørelsen overveje, om nuværende procedurer for kreditværdighedsvurderinger i visse tilfælde kan lempes i forhold til dokumentation for indtægt og udgifter. Samtidig er det vores vurdering, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden på sigt bør opdatere vejledningen for kreditværdighedsvurderinger fra 2021 med henblik på at afspejle dommen fra Østre Landsret, såfremt dommen ikke ankes af en af parterne. 

Vil du vide mere?

Hos Bech-Bruun har vi dybdegående kendskab til de regler, der gælder for forbrugere, herunder reglerne for långivning til forbrugere. Vi har også assisteret flere organisationer med at ansøge om licens til at drive forbrugslånsvirksomheder, der blev endnu mere relevant for mange organisationer, efter de nye regler vedrørende ”køb nu – betal senere”-kreditter blev ændret. 

Læs mere om denne ændring i vores tidligere nyhed.