Spørgsmålet var herefter, om vindmølleproducentens eventuelle erstatningskrav mod stevedoren var forældet i medfør af den korte forældelsesfrist på 10 måneder i Danske Havnevirksomheders Almindelige Betingelser (DHAB) 2007, selvom der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem parterne, der kun ved enkelte lejligheder tidligere havde indgået aftaler direkte med hinanden.
Under sagen kom det frem, at vindmølleproducenten havde kontaktet den pågældende stevedore, hvor man havde oplyst om antallet af vinger og tidspunkt for leveringen. Idet vindmølleproducenten herefter leverede vindmøllevingerne på stevedorens terminalområde, kom Sø- og Handelsretten frem til, producenten ved sine handlinger havde accepteret et tilbud fra stevedoren om, at denne ville udføre aflæsning og stakning vindmøllevingerne. Spørgsmålet var herefter, om DHAB 2007 var vedtaget i aftaleforholdet mellem vindmølleproducenten og stevedoren, selvom der ikke var indgået nogen skriftlig aftale mellem parterne.
Sø- og Handelsretten konstaterede, at DHAB 2007 er så almindeligt anvendt ved udførelsen stevedoreopgaver i danske havne, at vindmølleproducenten som professionel aktør måtte have været klar over, at betingelserne også uden videre ville finde anvendelse for de opgaver, som den pågældende stevedore udførte på havnen i Esbjerg. Sø- og Handelsretten bemærkede i den forbindelse, at DHAB 2007 måtte anses for at finde anvendelse, med mindre andet var udtrykkeligt aftalt. Da man ikke havde sørget for at fravige DHAB-betingelserne, konkluderede retten, at vindmølleproducentens erstatningskrav var forældet.
Sagen har stor betydning for aftaler om stevedoring, der ikke fastslår, hvilke forretningsbetingelser der skal finde anvendelse. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at sagen vil blive anket til Østre Landsret.
Partner hos NJORD Law Firm, Thomas Ryhl, repræsenterede den sagsøgte stevedorevirksomhed i sagen.
-medium.jpg)
