Konkurrencerådet udgiver rapport om konkurrencen på realkreditmarkedet

Ifølge rapporten er der reelt kun fire realkreditudbydere i Danmark, hvoraf alle realkreditudbydere samtidig driver bankvirksomhed, hvilket forbinder bank- og realkreditmarkedet. Rapporten fastsætter, at konkurrencen på bankmarkedet generelt er svag i Danmark, da forbrugerne sjældent skifter bank, hvilket smitter af på realkreditmarkedet, hvor kun 2 pct. af forbrugerne årligt skifter realkreditlån, mens 15 pct. af forbrugerne årligt omlægger banklån. 80-90 pct. af omlægningerne af banklån sker dog indenfor samme bank. Rapporten beretter derudover, at bidragssatserne er steget, hvilket realkreditinstitutternes indtjening også er. Realkreditinstitutterne har begrundet stigningen med øgede kapitalkrav, men Konkurrencerådet mener, at de øgede kapitalkrav kun burde føre til begrænsede bidragsstigninger i et konkurrencepræget marked.

Konkurrencerådet mener, at der er en række adgangsbarrierer på realkreditmarkedet, som forhindrer, at der kommer nye aktører på markedet. Den første barriere er, at nye aktører skal eje en bank for at komme ind på markedet, da forbrugerne indgår realkreditlån igennem deres bank. Den anden barriere er, at en ny aktør skal have en hvis størrelse for at kunne oprette tilstrækkeligt store obligationsserier, da store obligationsserier er mere likvide og derfor bedre prissat end små obligationsserier. Den tredje barriere er, at store realkreditinstitutter kan få en tilladelse til at beregne sine kapitalkrav efter interne beregningsmetoder fremfor en standardmetode, hvilket giver dem en ”rabat” på kapitalkravet, som en ny aktør som udgangspunkt ikke vil kunne opnå fra start. Den fjerde barriere er særlig dansk regulering, som vil kunne afholde udenlandske selskaber fra at udbyde realkredit i Danmark. Den femte og sidste adgangsbarriere er stiftelsesomkostningerne ved stiftelse af realkreditlån, som forbrugerne skal betale, når de flytter deres realkreditlån, sammenholdt med den undersøgelsesindsats dette kræver fra forbrugerne, da forbrugernes bank almindeligvis vil anbefale forbrugerne at benytte bankens eget realkreditinstitut.

Konkurrencerådet mener slutteligt, at den sidste hindring for en mere effektiv konkurrence er tilsynsdiamanten. Tilsynsdiamanten er den metode, som Finanstilsynet fastsætter sin regulering af realkreditinstitutterne efter. Tilsynsdiamanten sætter en række pejlemærker for, hvordan et realkreditinstituts udlånsportefølje må se ud og udvikle sig. Dette medfører, at realkreditinstitutterne har nemmere ved at forudsige hinandens ageren og dermed lade deres priser følge konkurrenternes.

Konkurrencerådet fremsætter i rapporten en række anbefalinger til, hvordan konkurrencen i realkreditmarkedet kan øges. Den første anbefaling er at mindske adgangs- og ekspansionsbarriererne, hvilket rådet blandt andet anbefaler gjort ved at fjerne offentligheden omkring pejlemærkerne i tilsynsdiamanten, så realkreditinstitutterne ikke kan forudse hinandens adfærd. Den anden anbefaling er at øge gennemsigtigheden på realkreditmarkedet, hvilket blandt andet vil kunne løses igennem standardiserede forsider med faste nøgletal på realkredittilbuddene, så tilbuddene bliver nemmere at sammenligne. Den tredje anbefaling er at give forbrugerne flere lånetilbud ved køb af bolig, hvor Konkurrencerådet blandt andet foreslår at lade ejendomsmæglere formidle boliglån. Den sidste anbefaling er at gøre det nemmere for låntagere at skifte realkreditinstitut, hvilket Konkurrencerådet blandt andet foreslår løst ved at give låntageren råderet over de udstedte obligationer.

Selvom Konkurrencerådet i rapporten fremhæver en række konkurrencemæssige betænkeligheder ved realkreditmarkedet, nævner rapporten dog også, at det danske realkreditsystem generelt giver gode lånevilkår til forholdsvist lave renter.