Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Konkurrence­rådet: Økonomisk Forening for Person­transport koordinerede medlemmers tilbuds­givning

Kromann Reumert
14/03/2018
Konkurrence­rådet: Økonomisk Forening for Person­transport koordinerede medlemmers tilbuds­givning
Konkurrencerådet har fastslået, at brancheforeningen Økonomisk Forening for Persontransport (ØFP) har koordineret sine medlemmers tilbudsgivning i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6.

Konkurrencerådets afgørelse den 28. februar 2018 – Økonomisk Forening for Persontransports koordinering af sine medlemmers tilbudsgivning

ØFP er en brancheforening for 24 vognmænd i Midtjylland, der byder på offentlige opgaver om persontransport på vegne af sine medlemmer. Sagen handlede om, at foreningens medlemmer løbende havde drøftet, hvilke udbud ØFP skulle byde på, herunder også tilbuddenes priser og fordeling af ruter. I ØFP's vedtægter var samtidig bestemt, at medlemmerne ikke måtte afgive tilbud i konkurrence med ØFP.

Konkurrencerådet vurderede, at ØFP på denne måde havde foretaget en ulovlig koordinering af sine medlemmers tilbudsgivning. Vurderingen var, at ØFP's objektive målsætning havde været at begrænse den interne konkurrence mellem ØFP's medlemmer i de udbud, som ØFP bød på og dermed den konkurrence, et udbud ellers ville medføre. Derudover vurderede konkurrencerådet, at det var problematisk for konkurrencen, at ØFP's medlemmer ikke havde mulighed for at samarbejde med ikke-medlemmer om at byde på udbud, som ØFP bød på.

Konkurrencerådet fandt på den baggrund, at ØFP havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6. Konkurrencerådet har påbudt ØFP at stoppe den ulovlige adfærd omgående og fremover at afstå fra lignende adfærd. Konkurrencerådet besluttede desuden at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på strafferetlig forfølgelse.

 Læs Konkurrencerådets afgørelse.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
12/12/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
16/12/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
27/12/2024
Konkurrenceret
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
03/01/2025
Konkurrenceret, Øvrige, EU-ret
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
06/01/2025
Konkurrenceret
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
16/01/2025
Konkurrenceret, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted