Mediacenter Danmark A/S (”MCD”) og MPE Distribution ApS’ (”MPE”) samarbejdede fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 om indkøb og videresalg af distribution af adresseløse forsendelser, idet de solgte distribution af adresseløse forsendelser til eksempelvis detailbutikker og -kæder. MCD var en konsolidator, der gjorde det muligt for mindre aktører at pulje indkøb af distribution af adresseløse forsendelser gennem MCD og derved opnå nogle favorable volumenrabatter. MPE solgte også distribution af adresseløse forsendelser, men havde betydeligt færre mængder end MCD. Da MPE ønskede at kunne sælge distributionen med de samme volumenrabatter som MCD, indgik parterne en aftale om, at MPE kunne konsolidere sine mængder med MCD. Konkurrencerådet vurderede, at dette var en aftale mellem to konkurrenter, og at det som led i aftalen også var aftalt, at MPE ikke måtte kontakte de kunder, der allerede købte distributionen via MCD, uden at MCD var orienteret herom. Efter Konkurrencerådets opfattelse var dette i strid med konkurrencelovens § 6.
MCD påklagede afgørelsen til Konkurrenceankenævnet. MCD henviste til, at den reelle samhandel mellem MCD og MPE skulle vurderes som et agentforhold, idet MPE reelt solgte MCD’s produkt. Derfor mente MCD ikke, at konkurrencelovens § 6 fandt anvendelse.
Konkurrenceankenævnets afgørelse
Konkurrenceankenævnet fandt, at der ikke var tale om en agentaftale, da både MCD og MPE afsatte egne distributionsydelser. Derimod var der tale om en horisontal aftale, da begge parter afsatte ydelser til samme kundegruppe. Ankenævnet konkluderede derfor, at der var tale om en horisontal aftale, som havde til formål at begrænse konkurrencen, og Konkurrencerådets afgørelse blev derfor stadfæstet.Konkurrencerådet har oversendt sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig vurdering.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →