Kommune dømt for forskelsbehandling på grund af handicap

Det er ikke berettiget at opsige en handicappet medarbejder under henvisning til, at nødvendige tilpasningsforanstaltninger er uforholdsmæssig byrdefulde, hvis arbejdsgiver ikke kan bevise sin påstand.

Sagen
En civilingeniør i kommunens lokalplan-team blev indblandet i et trafikuheld, da hun skulle hente en kage til et byrådsmøde. Ved ulykken ramte kagefadet civilingeniørens arm, hvilket medførte stærke smerter i armen. Tre måneder efter ulykken fik civilingeniøren diagnosen refleksdystrofi, der er et komplekst regionalt smertesyndrom. Derefter blev civilingeniøren deltidssygemeldt.

Kommunen indledte afskedigelsesprocedure, da civilingeniøren havde været deltidssygemeldt i 1 år og 3 måneder. Kommunen forklarede, at årsagen til afskedigelsen var, at kommunen ikke kunne tilbyde nedsat arbejdstid, da civilingeniørens arbejdsområde var højt specialiseret. Civilingeniørens fagforening havde 3 måneder inden opsigelsen foreslået, at civilingeniøren blev fastansat med en 20 timers arbejdsuge svarende til deltidssygemeldingen.

Sø- og Handelsrettens vurdering
Sø- og Handelsretten skulle herefter vurdere, om opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling af handicappede medarbejdere.

Sø- og Handelsretten konstaterede først, at civilingeniøren var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, fordi hun på opsigelsestidspunktet led af en lægeligt diagnosticeret sygdom af lang varighed, der forhindrede hende i at udføre arbejde på lige fod med andre. På opsigelsestidspunktet havde kvinden været deltids syg i 1 år og 3 måneder, og ifølge de lægelige vurderinger på opsigelsestidspunktet kunne en deltids sygemelding være nødvendig i op til 2 år eller permanent.

Derefter skulle Sø- og Handelsretten vurdere, om kommunen havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse. Retten lagde til grund, at en deltidsansættelse på 20 timer om ugen var en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning, som kommunen skulle tilbyde, med mindre der var tale om en uforholdsmæssig stor byrde for kommunen.

Sø- og Handelsretten konstaterede, at det var kommunen, der skulle bevise, at tilpasningsforanstaltningen var uforholdsmæssig byrdefuld. Kommunen kunne imidlertid ikke løfte bevisbyrden, fordi den slet ikke havde forsøgt at tilrettelægge arbejdet med henblik på at ansætte civilingeniøren i en deltidsstilling men blot på grundlag af interne overvejelser havde besluttet, at det ikke var muligt.

Da opsigelsen var begrundet i, at kommunen ikke kunne tilbyde en deltidsstilling som tilpasningsforanstaltning, og kommunen ikke kunne bevise, at tilpasningsforanstaltningen var uforholdsmæssig byrdefuld, vurderede retten, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sø- og Handelsretten fastsatte godtgørelsen til 6 måneders løn (mod normalt 9 måneder ved tilsvarende anciennitet), fordi det handicapbegreb, som retten lagde til grund ved afgørelsen, først blev defineret af EU-domstolen efter opsigelsen af civilingeniøren.

Dansk Erhverv vurderer
Siden EU-domstolens nye definition af handicapbegrebet i april 2013 har det været uklart, hvornår en sygdom er af så lang varighed, at der er tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. På baggrund af Sø- og Handelsrettens afgørelse kan det konstateres, at der er tale om lang varighed, når sygdommen har varet 1 år og 3 måneder på opsigelsestidspunktet, og det kan forventes, at den også fremadrettet vil være af lang varighed.

Dommen viser i øvrigt, at det er vigtigt at være meget grundig, når det vurderes, om det er muligt at tilbyde en handicappet medarbejder tilpasningsforanstaltninger, der kan hjælpe medarbejderen til at arbejde på lige fod med andre. En påstand om, at tilpasningsforanstaltningen er uforholdsmæssig byrdefuld, skal kunne bevises af virksomheden.

Endelig viser dommen, at godtgørelsens størrelse kan nedsættes ved på grund af undskyldende omstændigheder i form af retsusikkerhed.