Kommissionerne i minksagerne – hvem er de, og hvad er deres opgave?

Over hele landet er en række personer blevet indstillet og udpeget til at deltage i den kommende fastsættelse af nedlukningserstatning til minkavlere og minkbranchens følgeerhverv. De er alle blevet udpeget, fordi de har en særlig sagkundskab, som er nødvendig ved erstatningsfastsættelsen. De har bl.a. indsigt i minkbranchen og virksomhedsoverdragelse – to uundværlige kompetencer, når der snart skal ske en værdifastsættelse af ca. 1.500 virksomheder i minkbranchen, som skal overdrages til staten med henblik på afvikling.

I Danmark har vi en lang og god tradition for ”takserende myndigheder” ved ekspropriation, og tanken er, at dette system skal kopieres i minksagerne. ”Takserende myndigheder” er uafhængige myndigheder bestående af sagkyndige medlemmer (og en enkelt jurist), som bl.a. værdifastsætter aktiver ved ekspropriation. Det er vores erfaring, at de ”takserende myndigheder” som altovervejende hovedregel virker godt i praksis. Det er i hvert fald forholdsvis få sager, der indbringes for domstolene, og sådan skal det også gerne være i minksagerne. Det kræver dog, at minkkommissionerne og deres medlemmer går i dybden med sagerne og kun overlader sagsforberedelsen til ”systemet”. Det er minkkommissionerne, der træffer afgørelserne.

Uafhængige instanser

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kommissionerne ikke indgår i et sædvanligt over-/underordnelsesforhold til fx ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, men er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse. Det fremgår eksplicit af nedlukningsbekendtgørelsen, som regulerer kommissionernes arbejde:

• ”§ 5. Erstatnings- og taksationskommissionerne og overerstatnings- og taksationskommissionerne er uafhængige instanser, der ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
• Stk. 2. Medlemmer af erstatnings- og taksationskommissionerne og overerstatnings- og taksationskommissionerne skal fungere uafhængigt i deres virke i kommissionerne.”

Det er populært sagt kommissionerne, ”der bestemmer”, og kommissionerne er ikke bundet af retningslinjer fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, Minksekretariatet eller andre. Kommissionerne fastsætter selv erstatningen indenfor rammerne af bl.a. minkloven og nedlukningsbekendtgørelsen og har en meget vigtig opgave, som har stor økonomisk betydning for de involverede.

Systemet er som nævnt kendt fra det almindelige ekspropriationsområde, hvor der i mange år har været takserende myndigheder, som fastsætter erstatning ved afståelse af fast ejendom, bygninger m.v., udmåler ulempeerstatning, når fx et motorvejsanlæg forringer værdien af en ejendom, og fastsætter godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand. De takserende myndigheder er vant til at vurdere værdier, værdiforringelse og omkostninger, og det er præcis samme opgave, som kommissionerne har fået i minksagerne.

Hvem er erstatnings- og taksationskommissionerne?

Det er erstatnings- og taksationskommissionerne, som fastsætter nedlukningserstatningen til minkbranchen i 1. instans.

Erstatnings- og taksationskommissionerne består af en formand, som oftest vil være jurist, og fire medlemmer. De fire medlemmer udtages af formanden fra en liste over egnede kandidater. Sådan fungerer det også i de almindelige ekspropriationssager, hvor det fx ofte er landmænd, der bliver udpeget til at vurdere værdien af landbrugsjord, landbrugsmæssige gener m.v.

Det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsen, at formanden og medlemmerne af en erstatnings- og taksationskommission - til behandling af den enkelte sag - tilsammen skal have tilstrækkelig indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i salg af virksomheder, indsigt i revision og regnskab samt indsigt i minkproduktion, pelsindustri, fodervirksomhed m.v. Det skal formanden naturligvis påse, når vedkommende udpeger medlemmerne til den enkelte erstatnings- og taksationskommission.

Hvordan er stemmereglerne?

En erstatnings- og taksationskommission er som hovedregel beslutningsdygtig, når formanden og mindst to andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Formandens stemme vægter med andre ord lige så meget, som de øvrige medlemmers stemmer, og formanden kan sagtens komme i mindretal. Det er kun, hvis der er stemmelighed, at formandens stemme er udslagsgivende.

Kan formanden træffe beslutninger selv?

Formanden for en erstatnings- og taksationskommission kan, uden medvirken af kommissionens øvrige medlemmer, træffe afgørelse om processuelle spørgsmål, afgørelser om aktindsigt, afgørelser om gennemførelse af registrering, fotodokumentation, levetidsvurdering og markedsprisvurdering, afgørelser om at staten ikke erhverver ret til visse aktiver mod at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen eller kompensationen, og afgørelser om igangsættelse af nedrivning og fjernelse af aktiver. Det er ”afgørelser i småtingsafdelingen”. De vigtige afgørelser om fx størrelsen af nedlukningserstatningen skal træffes af hele erstatnings- og taksationskommissionen.

Hvem er overerstatnings- og taksationskommissionerne?

De afgørelser, der bliver truffet af erstatnings- og taksationskommissionerne, kan indbringes for overerstatnings- og taksationskommissionerne, og her er systemet helt det samme:

• Overerstatnings- og taksationskommissionerne består af en formand, som oftest vil være jurist, og fire medlemmer. De fire medlemmer udtages af formanden fra en liste over egnede kandidater.
• Formanden og medlemmerne af en overerstatnings- og taksationskommission skal til behandling af den enkelte sag tilsammen have tilstrækkelig indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i salg af virksomheder, indsigt i revision og regnskab samt indsigt i minkproduktion, pelsindustri, fodervirksomhed m.v. Det skal formanden påse, når vedkommende udpeger medlemmerne til den enkelte overerstatnings- og taksationskommission.
• En overerstatnings- og taksationskommission er som hovedregel beslutningsdygtig, når formanden og mindst to andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
• Formandens stemme vægter lige så meget, som de øvrige medlemmers stemmer, og formanden kan sagtens komme i mindretal. Det er kun, hvis der er stemmelighed, at formandens stemme er udslagsgivende.
• Formanden for en overerstatnings- og taksationskommission kan, uden medvirken af kommissionens øvrige medlemmer, træffe afgørelse om processuelle spørgsmål og afgørelser om aktindsigt. De vigtige afgørelser som fx fastsættelsen af nedlukningserstatningen skal træffes af overerstatnings- og taksationskommissionen i fællesskab.

Hvad laver Minksekretariatet?

Ifølge nedlukningsbekendtgørelsen skal transportministeriet stille sekretariatsbistand til rådighed for kommissionerne. Det er derfor, vi har fået Minksekretariatet. Minksekretariatet skal koordinere sagsbehandlingen, indhente oplysninger fra parterne, beramme møder, reservere mødelokaler m.v.

Minksekretariatet har således en sekretærfunktion og træffer ikke afgørelser. Afgørelseskompetencen ligger udelukkende hos kommissionerne, der har hjemmel til at træffe afgørelse om erstatning.

I de almindelige ekspropriationssager skriver sekretariatet - som i almindelige ekspropriationssager hedder ”Taksationssekretariatet” – af og til udkast til afgørelser, men det sker os bekendt først efter kommissionernes votering.

Hvad er votering?

I de almindelige ekspropriationssager gennemføres der først en besigtigelse og et møde med den berørte grundejer, ligesom det vil ske i minksagerne. Derefter holder kommissionerne et møde uden grundejeren med henblik på at ”votere”.

At ”votere” betyder, at kommissionerne gennem fælles overvejelse, drøftelse og om nødvendigt afstemning kommer frem til sagens resultat. Det forekommer af og til, at der i almindelige ekspropriationssager afgives dissens. Det betyder, at et eller flere medlemmer af kommissionen tilkendegiver, at de er uenige i afgørelsen, hvilket bliver ført til protokols (referat) og fremgår af den afgørelse, som grundejeren modtager efterfølgende. En dissens kan bl.a. hjælpe grundejeren, når vedkommende skal overveje, om kendelsen skal indbringes for 2. instans eller domstolene, og en dissens kan også svække værdien af en afgørelse i 1. instans og gøre det nemmere for grundejeren at vinde i 2. instans.

Hvordan bliver processen i minksagerne?

Det er beskrevet i nedlukningsbekendtgørelsen, hvorledes besigtigelsen med erstatnings- og taksationskommissionen og overerstatnings- og taksationskommissionen forløber. Voteringen er ikke nævnt (ligesom voteringen i øvrigt ikke er nævnt i den almindelige ekspropriationslovgivning), men efter vores opfattelse er det en selvfølge, at kommissionerne naturligvis må mødes efter mødet med minkavleren og følgeerhvervet, drøfte sagen grundigt igennem og nå frem til et resultat. Minkavlerne og følgeerhvervet har uden varsel mistet deres indtægtsgrundlag (ovenikøbet uden hjemmel) og opgaven - at fastsætte nedlukningserstatningen - skal tages meget alvorligt af alle de involverede. Det kommer til at tage tid, og det er vigtigt, at medlemmerne af kommissionerne er opmærksomme på, at DET ER DEM, der skal træffe afgørelserne.

Er der ikke en frist, som skal overholdes?

Det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsen, at erstatnings- og taksationskommissionen senest syv dage efter afholdelse af besigtigelsesforretningen fremsætter et erstatningsforslag. Dette er dog ikke en ”ultimativ frist”, men alene en målsætning. Det fremgår nemlig af den samme bestemmelse, at erstatningsforslaget kan fremsendes senere, hvis det på grund af eksempelvis sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt at overholde fristen. Parterne skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår et forslag kan forventes at foreligge. Det er godt, at myndighederne har en målsætning om hurtigt arbejde, og det er bedst at behandle sager, mens de er frisk i erindring, men hvis der opstår tvivl eller uenighed, er vi helt sikre på, at de berørte minkavlere og følgeerhverv foretrækker, at kommissionerne bruger tid på en grundig sagsbehandling.

Kan man ikke bare få en afgørelse ændret ved domstolene?

Vi ved endnu ikke, hvorledes domstolene vil vurdere de afgørelser, der kommer fra kommissionerne, men det er vores erfaring, at det kan være svært ved domstolene at få ændret en afgørelse, der er truffet af kommissionerne i ”de almindelige ekspropriationssager”. Det skyldes netop, at kommissionerne i ”de almindelige ekspropriationssager” nyder en meget høj grad af tillid i retssystemet. De er sagkyndige, erfarne og tager opgaverne alvorligt. De ”voterer” og kommer ofte frem til acceptable løsninger – det er i hvert fald som nævnt de færreste ekspropriationskendelser, der bliver indbragt for domstolene. Hvis vi antager, at domstolene vil have samme tillid til ”minkkommissionerne”, understreger det endnu engang vigtigheden af, at ”minkkommissionerne” bruger den fornødne tid på at komme frem til de rigtige afgørelser i minksagerne.

Hvad skal kommissionerne tage stilling til?

Som nævnt har kommissionerne fået en ekstrem vigtig opgave, som har stor økonomisk betydning for de involverede. Selvom vi har minkloven og nedlukningsbekendtgørelsen, er der med andre ord masser af forhold, som kommissionerne skal tage stilling til. Her er et par eksempler fra den virkelige verden:

Eksempel nr. 1 – den uudnyttede miljøgodkendelse

Minkavler Hansen havde produktion i 2020 (1.000 tæver), men han havde ikke udnyttet sin miljøgodkendelse fuldt ud (4.000 tæver). Det var hans tanke at øge produktionen i 2021 (4.000 tæver), og han var i gang med forberedelsen. Han havde bl.a. indkøbt nogle nye maskiner, og fryseren var lige blevet repareret, så den var klar til brug. Han har fortsat kvitteringen for reparationen, der blev udført i oktober 2020.

Da minkavler Hansen havde egenproduktion i 2020, kan han vælge mellem at få erstatning efter den skematiske model eller efter ekspropriationsretlige principper. Han fortrækker den skematiske model, hvor erstatning for tabt indtjening ved produktion af mink bl.a. afhænger af det estimerede antal årligt producerede minkskind. Udfordringen er, at det estimerede antal årligt producerede minkskind fastsættes som det af Fødevarestyrelsen estimerede antal hvalpe i forbindelse med nedslagningen af mink i 2020 (som jo ikke var retvisende på grund af den lave produktion), medmindre minkavler Hansen dokumenterer, at antal estimerede hvalpe på grund af konkrete forhold hos minkvirksomheden ikke er retvisende for virksomhedens estimerede produktion af minkskind i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2029.

Det er her, kommissionen kommer ind i billedet, idet kommissionen skal afgøre, om minkavler Hansen har ”løftet bevisbyrden”, når han redegør for sine tiltag med henblik på at øge produktionen i 2021. Afgørelsen har meget stor økonomisk betydning for minkavler Hansen og skal træffes af kommissionen.

Eksempel nr. 2 – plastikdimsen fra Kina

Minkudstyr ApS har udviklet en særlig ”plastikdims” til minkbranchen. Den er blevet patenteret og produceres i Kina. Da Minkudstyr ApS ved, at det er et krav for at få nedlukningserstatning, at aktiverne er intakte og kan overdrages til staten, har Minkudstyr ApS betalt patentudgifter efter den 4. november 2020 og har fået den specialfremstillede støbeform til ”plastikdimsen” hentet hjem fra Kina. Det kostede 100.000 kr.

Her kommer kommissionen igen ind i billedet, idet kommissionen skal afgøre, om Minkudstyr ApS skal have refunderet deres omkostninger. Er det ”rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold”, som er ordlyden i nedlukningsbekendtgørelsen? Det er fuldt ud kommissionens afgørelse, om Minkudstyr ApS får regningerne betalt af staten eller ej.

Eksempel nr. 3 – den gamle traktor

Minkavler Jensen har haft minkproduktion igennem mange år. Derudover har han 30 ha, som har været bortforpagtet. Efter nedlukningen af minkbranchen vil han genoptage landbrugsdriften, og han vil gerne beholde sin gamle traktor. Den kører godt, selvom den efterhånden har nogle år på bagen.

Nu skal kommissionen igen på banen. Når minkavler Jensen viser kommissionen rundt på minkfarmen, peger han på den gamle traktor og spørger, hvad den skal koste. Han forslår 20.000 kr., som efter hans vurdering er markedsprisen den dag, hvor kommissionen kommer forbi. Det er ene og alene kommissionens afgørelse, hvad minkavler Jensen skal betale for at få lov til at beholde traktoren.

Eksempel nr. 4 – de dygtige rådgivere

Møllers Mink ApS har haft egenproduktion af mink igennem mange år. Derudover har Møllers Mink ApS udlejet en minkfarm til en nabo og har haft et større pelseri og et lille vikarbureau (minkpassere). Det hele skal overtages af staten, men Møllers Mink ApS synes det er frygtelig kompliceret og har derfor allieret sig med en dygtig revisor og en advokat. Noget skal værdiansættes efter den skematiske model, andet kører efter ekspropriationsretlige principper, og det giver særligt udfordringer, at pelseriet er sammenbygget med beboelsesbygningen, og derfor ikke bare kan rives ned. Der har virkelig været behov for både revisor og advokat, som har anslået, at den samlede regning for rådgiverbistand til Møllers Mink ApS meget vel kan blive mindst 500.000 kr. Rådgiverne anslår desuden, at Møllers Mink ApS skal have en erstatning i størrelsesordenen 50 mio. kr.

Igen får kommissionen en vigtig opgave, idet kommissionen skal fastsætte den godtgørelse, der skal betales til Møllers Mink ApS for udgifter til sagkyndig bistand. Det er kommissionerne, der skal fastsætte godtgørelsen på baggrund af en konkret vurdering (et skøn) i hver enkelt sag.

Ovenstående er som nævnt kun et udsnit af de tilfælde, hvor kommissionerne kommer på banen og har afgørelseskompetencen. Fælles for situationerne er, at afgørelserne træffes indenfor rammerne af nedlukningsbekendtgørelsen, men beror på et konkret skøn i hver enkelt situation.

Hvis kommissionerne skal udøve et konkret skøn, er det vigtigt, at medlemmerne af kommissionerne sætter sig ind i parternes synspunkter og læser eventuelle skriftlige indlæg inkl. bilag, som kan være omfattende. Når kommissionerne mødes med minkavlere og følgeerhverv, skal medlemmerne ”træde i karakter”, præcist som vi kender det i ekspropriationssagerne. De skal gennemgå materialet grundigt, overveje synspunkter og have holdninger til problemstillingerne. Det er dansk retshistorie, de er med til at skabe i disse sager, og det skal tages alvorligt, ikke mindst af hensyn til de implicerede.

Forbud mod skøn under regel

Dér, hvor kommissionerne for alvor kan træde i karakter, er dér, hvor afgørelsen afhænger af et skøn, jf. punkterne ovenfor. Når man har afgørelser, som afhænger af et konkret skøn, skal man være opmærksom på den forvaltningsretlige grundsætning om pligtmæssigt skøn, som også kaldes ”forbuddet mod skøn under regel”. Det betyder, at forvaltningsmyndigheder ikke uden særlige holdepunkter i lovgivningen lovligt kan sætte et lovbestemt skøn ”under regel” ved at opstille interne regler, der afskærer eller kraftigt begrænser skønnet. Som udgangspunkt er en forvaltningsmyndighed således forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at inddrage relevante og saglige kriterier og i forhold hertil træffe en afgørelse efter en konkret vurdering.

Man kan altså ikke bare prisfastsætte en traktor til 20.000 kr., ”fordi det har været prisen i alle de andre sager”. Kommissionerne skal foretage en konkret vurdering af traktorens værdi, hvis minkavleren ønsker at beholde den til andre formål.

Officialprincippet

Det er også relevant at være opmærksom på, at kommissionerne er omfattet af officialprincippet. Det indebærer, at det er kommissionerne og ikke parterne, som skal sørge for, at sagen er oplyst ordentligt, inden afgørelsen træffes. Sådan er det ikke ved domstolene, hvor det udelukkende er parterne, der frembringer processtoffet, dvs. de oplysninger, der ligger til grund for dommen.

Selv om kommissionerne har ansvaret for sagernes oplysning, vil langt de fleste oplysninger i praksis komme fra minkavlere og følgeerhverv. Det er dem, som har den direkte interesse i sagens udfald og dermed også en interesse i at komme med oplysninger, der kan påvirke kommissionerne. Det gælder såvel faktiske oplysninger i form af bilagsmateriale m.v. som juridiske oplysninger i form af retspraksis og teori.

Men hvis kommissionerne kommer i en situation, hvor ”der er noget, der mangler”, er det altså kommissionerne, der har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden afgørelsen træffes. Formålet med officialprincippet er at sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen er ugyldig.

Minkkommissionerne har en vigtig opgave

Da den politiske aftale om erstatning til minkbranchen blev indgået i januar 2021, var aftalepartierne enige om, at der skal ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej. Da det netop ved ekspropriation er således, at erstatningen fastsættes af en kommission på baggrund af en konkret vurdering, blev det også aftalt, at der skulle nedsættes en særlig erstatnings- og taksationskommission til at håndtere minkerstatningerne. Det anføres også i den politiske aftale, at kommissionen skal ”taksere erstatning” på baggrund af en konkret vurdering af hver minkbedrift og følgevirksomhed. Det almindelige ekspropriationssystem skulle med andre ord kopieres eller overføres til minksagerne.

Nu har vi fået minkloven og nedlukningsbekendtgørelsen, som fastsætter reglerne for processen, og kommissionerne er ved at blive nedsat. Os bekendt har medlemmerne af kommissionerne ikke nødvendigvis erfaring med ”klassisk ekspropriation” og ”den almindelige” taksationsproces, og det er efter vores opfattelse meget vigtigt at ”ånden” i ekspropriationssystemet bæres videre til medlemmerne af kommissionerne, som bl.a. skal forstå, at det er dem, der skal vurdere værdierne, forholde sig til parternes synspunkter og træffe afgørelserne selv. Det er noget helt andet end domstolssystemet, og forudsætter en særlig ”gefühl” for dialog, gode afgørelser og pragmatiske løsninger.

Afgørelserne træffes i hvert fald ikke af Minksekretariatet, selvom det ville være nemt for ”systemet”, hvis det var på den måde. Og de advokater (eller andre rådgivere), der møder i de enkelte sager - om det så er Kammeradvokaten, som repræsenterer Fødevarestyrelsen, eller os, der repræsenterer en minkavler eller et følgeerhverv - er alene partsrepræsentanter, som skal varetage vores klients interesser på bedste måde.

Vi ser frem til at komme i gang med processen, men kan også se, at der ligger en stor og vigtig opgave for kommissionerne, som skal tages meget alvorligt. Kommissionerne har alle mulighederne for at træffe gode afgørelser, og vi håber, at kommissionerne benytter sig af mulighederne og kaster sig over ”takseringen” af minkbranchen. Det er kommissionerne, der har kompetencen til at vurdere værdier, uanset om det er en minkfarm, en traktor eller noget helt tredje, som der skal sættes pris på, og vi ved, at der er mange, der er meget taknemmelige for, at dygtige mennesker påtager sig denne vigtige ”takserende” opgave.