Kommissionen må under kontrolundersøgelser ikke ”fiske” efter oplysninger, der ikke er gjort til genstand for den pågældende kontrolundersøgelsesbeslutning. Det fastslår EU-Domstolen i en ny dom. Dermed markerer EU-Domstolen grænserne for, hvornår en oplysning er at betragte som et tilfældighedsfund, og hvornår der er tale om reel eftersøgning.
EU-Domstolen har fastslået, at Kommissionen ved kontrolundersøgelser kun må eftersøge dokumenter, som har sammenhæng med undersøgelsens konkrete genstand. Det fremgår af en ny dom.
Sagens baggrund
Den 14. marts 2011 vedtog Kommissionen en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse af Deutsche Bahns forretningslokaler (”første kontrolundersøgelsesbeslutning”). Baggrunden for beslutningen var, at der var opstået mistanke om, hvorvidt Deutsche Bahns datterselskab, DB Energie GmbH, havde givet andre af Deutsche Bahns datterselskaber en uberettiget fordel i form af en rabatordning på levering af elektricitet.
Forud for kontrolundersøgelsen havde Kommissionen modtaget en klage over Deutsche Bahns andre datterselskaber angående en anden mulig konkurrenceretlig overtrædelse (herefter den ”særskilte klage”). Denne overtrædelse havde ingen sammenhæng med den mistanke, der havde medført beslutningen om at gennemføre den første kontrolundersøgelse.
Til trods for at de to mulige konkurrenceovertrædelser ikke havde nogen sammenhæng med hinanden, informerede Kommissionen alligevel sine repræsentanter om den særskilte klage umiddelbart før, den første kontrolundersøgelse blev iværksat.
I forbindelse med den første kontrolundersøgelse fandt Kommissionens repræsentanter information, der bestyrkede mistanken ved den særskilte klage. Mens den første kontrolundersøgelse stadig foregik, traf Kommissionen en beslutning om at foretage endnu en kontrolundersøgelse (”anden kontrolundersøgelsesbeslutning”), der vedrørte den særskilte klage.
Den 14. juli 2011 vedtog Kommissionen endnu en kontrolundersøgelsesbeslutning, der ligeledes vedrørte den særskilte klage (”tredje kontrolundersøgelsesbeslutning”).
Deutsche Bahn anlagde herefter sag ved EU-Retten med påstand om at annullere de tre kontrolundersøgelsesbeslutninger.
Retten frifandt Kommissionen, hvorefter Deutsche Bahn appellerede Rettens afgørelse til EU-Domstolen.
Sagen for EU-Domstolen
Kontrolundersøgelsesbeslutninger skal angive beslutningens formål og genstand. Derudover må de oplysninger, som Kommissionen indsamler i forbindelse med kontrolbesøg, kun bruges til det formål, de er indsamlet til.
EU-Domstolen har dog tidligere, i Dow Benelux-dommen, fastslået, at Kommissionen godt kan vedtage en ny kontrolundersøgelse, med henblik på at supplere eller efterprøve rigtigheden af oplysninger, som Kommissionen ved et tilfælde er kommet i besiddelse af under et kontrolbesøg. Kommissionen er således ikke forpligtet til at se bort for oplysninger, der tyder på en anden tilsidesættelse af EU’s konkurrenceregler, hvis oplysningerne rent faktisk er fundet ved et tilfælde.
Til støtte for påstanden om, at de tre kontrolundersøgelsesbeslutninger skulle annulleres, nedlagde Deutsche Bahn en række anbringender, herunder om en tilsidesættelse af boligens ukrænkelighed og retten til effektiv domstolsbeskyttelse. Deutsche Bahn gjorde desuden gældende, at deres ret til forsvar var blevet tilsidesat under hensyntagen til, at den første kontrolundersøgelse var behæftet med uregelmæssigheder.
Deutsche Bahn anførte som støtte herfor, at Kommissionen ikke forud for den første kontrolundersøgelse lovligt kunne informere sine repræsentanter om den særskilte klage. Dette medførte ifølge Deutsche Bahn, at Kommissionens repræsentanter også var på udkig efter materiale vedrørende denne klage, selvom materialet ikke var genstand for den pågældende kontrolundersøgelse.
EU-Domstolen udtaler
EU-Domstolen bemærker, at en kontrolundersøgelses effektivitet afhænger af, at Kommissionen forud for kontrolundersøgelsen giver sine repræsentanter alle de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan forstå arten og rækkevidden af den eventuelle overtrædelse. Disse oplysninger må dog udelukkende have sammenhæng med den genstand, som kontrolundersøgelsen vedrører.
Det fastslås derfor, at de forudgående oplysninger om den særskilte klage ikke havde sammenhæng med genstanden for den første kontrolundersøgelse. Genstanden for den første kontrolundersøgelsesbeslutning vedrørte ikke den særskilte klage, og dermed tilsidesatte Kommissionen begrundelsespligten og Deutsche Bahns ret til forsvar.
Kommissionens repræsentanter beslaglagde på baggrund af de forudgående oplysninger de dokumenter, der lå uden for kontrolundersøgelsens område. Dette medfører ifølge EU-Domstolen, at den første kontrolundersøgelsesbeslutning var behæftet med uregelmæssigheder.
EU-Domstolens konklusion
EU-Domstolen konkluderer dermed, at EU-Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionens underretning af sine repræsentanter om den særskilte klage forud for den første kontrolundersøgelse var berettiget. Oplysningerne havde nemlig åbenbart ikke sammenhæng med kontrolundersøgelsens genstand.
På denne baggrund annullerede EU-Domstolen Kommissionens anden og tredje kontrolundersøgelsesbeslutning.
Bech-Bruuns kommentarer
EU-Domstolens afgørelse indebærer, at Kommissionen vil være afskåret fra at benytte bevismateriale, som den er kommet i besiddelse af under den anden og tredje kontrolundersøgelse.
EU-Domstolen forholder sig i afgørelsen ikke til, om Kommissionen helt er afskåret fra at vedtage en ny kontrolundersøgelsesbeslutning og dermed indhente bevismaterialet på lovlig vis. Det er derfor uklart, om en overtrædelse af procedurereglerne blot indebærer, at Kommissionen skal lovliggøre sin beslutning, eller om Kommissionen helt er afskåret fra at kræve dokumenterne udleveret.
Læs dommen
her.
