Kommissionen godkender offentlig støtte til rumænsk lufthavn

Kommissionen har fastslået, at Rumæniens offentlige støtte ydet til landets tredje største lufthavn, Timișoara Lufthavn, ikke udgjorde statsstøtte, da de modtagne midler enten blev brugt til at finansiere ikke-økonomiske aktiviteter eller ikke gav lufthavnen en økonomisk fordel. En række aftaler med luftfartsselskabet Wizz Air var endvidere i overensstemmelse med det markedsøkonomiske aktørprincip, hvorfor disse aftaler heller ikke udgjorde statsstøtte.

 

Som følge af en klage fra en aktør på det europæiske marked for lufttransport og på grundlag af en række yderligere oplysninger indledte Kommissionen i 2011 en dybdegående undersøgelse med henblik på at vurdere, om visse foranstaltninger til fordel for Timișoara Lufthavn og lavprisflyselskabet Wizz Air var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Timișoara Lufthavn er ejet af Rumæniens transportministerium (80 %) og en fond etableret af de rumænske myndigheder (20 %), og lufthavnen er drevet af et rumænsk selskab.

Først og fremmest vedrørte undersøgelsen den offentlige støtte fra Rumænien, som blev tildelt lufthavnen mellem 2007 og 2009, samt visse offentligt finansierede ordninger vedrørende lufthavnsafgifter og dertil relaterede rabatter, som efter klagers opfattelse favoriserede Wizz Air.

Undersøgelsen tog herudover sigte på en række aftaler mellem lufthavnen og Wizz Air vedtaget i 2008, hvorved Wizz Air blandt andet skulle modtage betaling for at markedsføre lufthavnen. Hertil kom, at lufthavnen angiveligt havde undladt at inddrive en række fakturerede lufthavnsafgifter fra Wizz Air.


Kommissionens afgørelse

Kommissionen fandt på baggrund af undersøgelsen frem til, at visse af de offentlige midler modtaget af lufthavnen mellem 2007 og 2009 enten var blevet brugt til at finansiere ikke-økonomiske aktiviteter i lufthavnen eller ikke havde givet denne nogen økonomisk fordel. Midlerne udgjorde derfor ikke statsstøtte. De resterende offentligt finansierede investeringer var fuldt ud forenelige med de på tidspunktet gældende regler om statsstøtte til luftfart.

I forhold til de offentligt finansierede ordninger om lufthavnsafgifter og dertilhørende rabatter fandt Kommissionen, at ordningerne gjaldt alle flyselskaber i Timișoara Lufthavn på lige vilkår. Ordningerne var således ikke selektive og udgjorde derfor ikke statsstøtte.

Aftalerne med Wizz Air i 2008 var delvist rentable for lufthavnen, og Kommissionen vurderede i denne forbindelse, at en forsigtig markedsøkonomisk aktør ville have indgået tilsvarende aftaler. Disse aftaler udgjorde derfor heller ikke statsstøtte.

Endelig fandt Kommissionen, at de udestående lufthavnsafgifter, der skulle være betalt af Wizz Air, var blevet modregnet flyselskabets krav på betalinger for markedsføring i overensstemmelse med gældende regler i Rumænien. Klagen over, at lufthavnen havde undladt at inddrive disse lufthavnsafgifter, var således grundløs.


Bech-Bruuns kommentar

Afgørelsen er et eksempel på, hvornår virksomheder kan modtage offentlige midler, uden at det er i strid med EU’s statsstøtteregler, og belyser blandt andet Kommissionen vurdering af, hvornår en aftale anses for at være indgået på markedsvilkår.

Endvidere er afgørelsen og processen op til denne et godt eksempel på, at offentlige aktører i bred forstand skal være særligt opmærksomme på statsstøttereglerne i forbindelse med etablering af ordninger, som vil kunne betragtes som fordelagtige for udvalgte aktører. I sådanne tilfælde bør det sikres inden implementering, at ordningen er forenelig med statsstøttereglerne.