Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kommissionen: Dansk rabatsystem for afledning af spildevand medfører ikke statsstøtte

Kromann Reumert
21/05/2018
Kommissionen: Dansk rabatsystem for afledning af spildevand medfører ikke statsstøtte
Kommissionen har slået fast, at den nye "trappemodel", hvorefter prisen for afledning af spildevand falder med stigende forbrug, ikke udgør statsstøtte til de selskaber, som har et større spildevandsforbrug.

Kommissionens afgørelse af 19. april 2018

Det danske Folketing vedtog i 2013 lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. Loven indførte en såkaldt "trappemodel", hvorefter der gives en rabat på spildevandsafledningsafgiften. Modellen er afhængig af, hvor meget der udledes, så rabatten er større, jo mere spildevand der udledes.

Repræsentanter for fødevareindustrien mente, at en sådan rabatordning udgjorde statsstøtte til fordel for de virksomheder, som via den nye ordning ville få større rabatter på deres spildevandsudledning. Spørgsmålet blev derfor indbragt for Europa-Kommissionen.

Kommissionen undersøgte, om det nye afgiftssystem udgjorde en økonomisk fordel og dermed statsstøtte for visse, typisk større, virksomheder. Kommissionen undersøgte blandt andet, om en markedsøkonomisk privat aktør, som er underlagt de samme prisfastsætningsbegrænsninger som de danske spildevandsrensningsanlæg, ville kunne opnå de samme rabatter, som "trappemodellen" medfører.

Kommissionen vurderede, at det i afgørende grad bidrager til rentabiliteten af de danske spildevandsrensningsanlæg at have store virksomheder som kunder. Det var Kommissionens opfattelse, at det, for en privat aktør, ville være nødvendigt at yde de samme rabatter, som ændringsloven indfører, for at kunne holde på de store virksomheder. Disse vil nemlig typisk selv kunne behandle deres eget spildevand, hvis spildevandsafledningsafgiften bliver for høj. Hertil kommer, at de afgifter, som de større virksomheder betaler, stadig dækker omkostningerne ved spildevandsrensningsanlæggenes service.

Kommissionen konkluderede derfor, at "trappemodellen" ikke udgjorde en fordel for visse virksomheder, og at den dermed ikke kunne karakteriseres som statsstøtte.

Læs Kommissionens pressemeddelelse her.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
12/12/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
16/12/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
27/12/2024
Konkurrenceret
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
03/01/2025
Konkurrenceret, Øvrige, EU-ret
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
06/01/2025
Konkurrenceret
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
Friplejeboliger - ny afgørelse om efterregulering af døgntakster
16/01/2025
Konkurrenceret, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted