Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kommende whistleblower­lov forpligter arbejdsgivere til at etablere whistleblower­ordning

Kromann Reumert
26/02/2021
Kommende whistleblower­lov forpligter arbejdsgivere til at etablere whistleblower­ordning
Kromann Reumert logo
Justitsministeriet har sendt et udkast til et forslag om en whistleblowerlov i høring. Loven skal implementere whistleblowerdirektivet og forpligter dermed arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning. Lovudkastet styrker beskyttelsen af whistleblowere i dansk ret og udvider direktivets område for, hvornår der kan ske indberetning af overtrædelser.

I oktober 2019 vedtog Ministerrådet et whistleblowerdirektiv, der pålægger medlemsstaterne i EU at forpligte arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2021. Nu har Justitsministeriet offentliggjort udkastet til en whistleblowerlov, der skal implementere whistleblowerdirektivet i dansk ret.


Udkastet til lovforslaget er sendt i høring indtil onsdag den 24. marts 2021.


Hvem skal oprette en whistleblowerordning?

Med den nye whistleblowerlov bliver det lovpligtigt for alle arbejdsgivere med 50 eller flere medarbejdere at etablere en intern whistleblowerordning. Lovudkastet giver mulighed for, at mellemstore private virksomheder (50-249 medarbejdere) kan gå sammen om en fælles indberetningsløsning, hvilket er særligt relevant for koncerner.  


I medfør af whistleblowerdirektivet kan medlemsstaterne vælge at undtage kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 medarbejdere og andre offentlige myndigheder med færre end 50 medarbejdere fra forpligtelsen til at etablere en whistleblowerordning. Denne mulighed har regeringen ikke udnyttet i udkastet til den danske whistleblowerlov − alle offentlige myndigheder med 50 eller flere medarbejdere skal derfor etablere en whistleblowerordning.


Lovudkastet forpligter alene arbejdsgivere til at stille ordningen til rådighed for medarbejdere, men det udelukker ikke, at ordningen frivilligt kan stilles til rådighed for andre end medarbejderne, f.eks. leverandører, underleverandører, frivillige og ulønnede praktikanter el.lign.


Hvad er fristen for etablering af en whistleblowerordning?

Offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere med flere end 249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden loven træder i kraft den 17. december 2021. Arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.


Forsømmer en arbejdsgiver forpligtelsen til at etablere en whistleblowerordning, kan arbejdsgiveren straffes med bøde.


Beskyttelse mod repressalier

Den kommende whistleblowerlov indfører et fuldstændigt forbud mod repressalier. Det vil sige, at whistleblowere ikke må udsættes for repressalier eller trusler om eller forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget en indberetning. I tilknytning hertil foreslås indført en særlig bevisbyrderegel, der indebærer, at det er arbejdsgiveren, der i en rets- eller myndighedssag har bevisbyrden for, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis den pågældende whistleblower beviser at have foretaget en indberetning og have været udsat for en ulempe.


Lovudkastet lægger desuden op til, at en whistleblower, der tilsidesætter en lovbestemt tavshedspligt i forbindelse med en indberetning, holdes ansvarsfri.


Repressalier skal forstås som enhver form for ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge som reaktion på indberetning eller offentliggørelse. Som eksempler på repressalier kan nævnes:


  • suspension
  • afskedigelse
  • degradering eller undladt forfremmelse
  • overførsel af opgaver
  • forflytning
  • lønnedgang
  • disciplinære foranstaltninger
  • tvang
  • intimidering
  • chikane og diskrimination.

Udsættes en whistleblower for repressalier som følge af en indberetning, eller er whistlebloweren forhindret eller forsøgt forhindret i at foretage en indberetning, har whistlebloweren krav på en godtgørelse for ikke-økonomisk skade.


Hvilke forhold kan indberettes?

Lovudkastet lægger op til en udvidelse af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde, så lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold. Dette er i tråd med den linje, som Datatilsynet hidtil har lagt for frivillige og sektorspecifikke whistleblowerordninger.


Loven vil således finde anvendelse på oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse. Også grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen er omfattet. Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, f.eks. seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.


Kromann Reumerts rådgivning

Hos Kromann Reumert har vi mange års erfaring med rådgivning om etableringen af whistleblowerordninger og generel persondataretlig rådgivning. Vi administrerer også whistleblowerordninger på vegne af en lang række klienter. I den forbindelse samarbejder vi med danske Got Ethics A/S, der er en af de førende virksomheder i verden indenfor levering af whistleblowerløsninger. Som databehandler bruger vi med andre ord Got Ethics A/S som underdatabehandler.


Vi bistår både nationale og internationale virksomheder – såvel store som små og i forskellige brancher – i forbindelse med etableringen og administrationen af whistleblowerordninger. Derudover har vi bistået i en lang række interne undersøgelser, hvor vi blandt andet har været med til at udarbejde de fornødne politikker og procedurer samt ydet rådgivning om, hvordan reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bedst muligt iagttages i tilknytning til en whistleblowerordning.


Læs forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra ESMA om navngivning af fonde ved brug af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk
Nyt fra ESMA om navngivning af fonde ved brug af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk
14/03/2024
Finansiering og bankret, Compliance
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
15/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
18/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
19/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Lovforslag om ændring af eksportkontrolloven i høring
Lovforslag om ændring af eksportkontrolloven i høring
19/03/2024
Compliance, Internationale retsforhold, EU-ret
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) er fredag den 15. marts 2024 blevet stemt igennem i EU-Rådet.
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) er fredag den 15. marts 2024 blevet stemt igennem i EU-Rådet.
20/03/2024
Compliance, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted