Kørsler inden for Danmarks grænser blev anset for cabotagekørsel

Kørsler, der blev foretaget i Danmark af en polsk indregistreret lastbil, ansås for at være cabotagekørsel. Det var i den forbindelse uden betydning, at godset tidligere måtte være blevet transporteret til Danmark af en anden chauffør som led i en international transport, eller at godset senere skulle udføres af Danmark af en anden chauffør. 

Sagen drejede sig om kørsler foretaget i Danmark af en polsk indregistreret lastbil, der havde afsluttet en international transport og herefter havde foretaget kørsler i Danmark. Det polske selskab, der ejede lastbilen, var tiltalt ved, som transportvirksomhed, at have været ansvarlig for, at der blev udført seks cabotagekørsler, som ikke var afsluttet inden syv dage efter den indgående internationale transport. Det polske selskab var blandt andet tiltalt for overtrædelse af godskørselslovens § 17, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3 og forordning 1072/2009 om adgangen til markedet for international godskørsel.

Endvidere var et dansk selskab tiltalt for overtrædelse af de samme bestemmelser samt straffelovens § 23 ved at have medvirket til det polske selskabs overtrædelser, idet det danske selskab rådede over den pågældende lastbil og tillige stod for at tildele og administrere kørslen.

Direktøren i det danske selskab forklarede under hovedforhandlingen af sagen, at godset i nogle tilfælde var blevet transporteret til Danmark af et andet køretøj, hvorefter det træk-kende køretøj var blevet udskiftet og den samme chauffør havde herefter fortsat transporten til leveringsstedet i Danmark.

Endvidere forklarede direktøren i det danske selskab, at i andre tilfælde hentede den på-gældende chauffør godset fra læssestedet og kørte første del af turen i Danmark, hvorefter det trækkende køretøj blev skiftet ud, og godset blev transporteret til et leveringssted uden for Danmark.

Med henvisning til ovennævnte forklaring gjorde de tiltalte gældende, at der ikke var tale om cabotagekørsel, men enten fortsættelse eller påbegyndelse af en international transport.

Vestre Landsret udtalte, at godset ganske rigtigt var indført i Danmark og aflæsset som led i en international transport, sådan som det er defineret i forordningen. På den baggrund var transportvirksomheden berettiget til at udføre tre cabotagekørsler inden for syv dage med det pågældende motorkøretøj, jf. forordningens artikel 8, stk. 3.

Samtlige af de kørsler, der var foretaget af den pågældende lastbil i Danmark, var cabota-gekørsler, jf. forordningens artikel 2, litra 6. Landsretten fandt således det polske selskab ansvarlig for at have udført yderligere syv cabotagekørsler end de tilladte, og da disse ikke var afsluttet inden for syv dage blev det polske selskab fundet skyldig.

For så vidt angik forholdet til det danske selskab lagde Vestre Landsret til grund, at det danske og polske selskab var koncernforbundne, eftersom det polske selskab var ejet 100 procent af det danske selskab. Der var endvidere personsammenfald mellem ledelserne i de to selskaber, og herudover disponerede direktøren i det danske selskab over samtlige af de køretøjer, som det polske selskab ejede. Endvidere var det det danske selskab, der modtog ordrer fra danske kunder og videregav dem til det polske selskab, som udførte opgaverne og opkrævede det danske selskab for kørte kilometer. Under disse omstændigheder fandt landsretten således, at der var en sådan sammenblanding af aktiviteterne i selskaberne, at det danske selskab kunne straffes for medvirken.

Selskaberne blev straffet med bøder på henholdsvis 197.500 kr. og 140.000 kr.

Bech-Bruuns kommentar
Dommen understreger, at kørsler inden for nationale grænser må anses for cabotagekørsel, uanset om godset tidligere måtte være indført i det pågældende land som led i international transport eller godset senere skulle føres ud af landet igen som led i international transport.

 

---