Klager opnår dispensation for fristoverskridelse

I sagen, som nu er afgjort af Landsskatteretten (sagsnr. 19-0048632), havde klageren indsendt oplysninger og beholdningsoversigt vedrørende sine aktier i fraflytningsåret, indkomståret 2014, og havde dermed opnået henstand efter aktieavancebeskatningslovens § 39.

Sagens tvistepunkt og lovgrundlag

Det grundlæggende spørgsmål i sagen var, om klageren kunne opnå dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11, og bevare den opnåede henstand for aktieavanceskatten for årene efter fraflytningsåret, dvs. indkomstårene 2015-2017, uanset at klageren ikke rettidigt havde indsendt oplysninger og beholdningsoversigter til Skattestyrelsen for disse indkomstår.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 38, at ved fraflytning til udlandet betragtes gevinst og tab på aktier som realiseret ved ophør af den danske beskatningsret. Der er dog en mulighed for at få udskudt betalingen af skatten.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 39 kan der således opnås henstand med den beregnede skat, hvis der senest inden for fristen for indsendelse af selvangivelsen for fraflytningsåret indsendes en række oplysninger til skattemyndighederne, heriblandt beholdningsoversigt med angivelse af aktiernes kursværdi på fraflytningsdatoen

Reglerne for opgørelse af henstandssaldoen er angivet i aktieavancebeskatningslovens § 39 A. Efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 39 A, stk. 11, skal der for hvert indkomstår - hvor henstandssaldoen er positiv - senest den 1. juli det følgende år fremsendes supplerende oplysninger til skattemyndighederne. Der skal bl.a. sendes en beholdningsoversigt for de aktier, hvor der er ydet henstand med aktieavanceskatten. Hvis der i årets løb er solgt ud af beholdningen, forfalder skatten til betaling for så vidt angår den solgte del, og henstandssaldoen nedsættes med den betalte skat. Hvis oplysningerne ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling med virkning fra det tidspunkt, hvor skatten skulle have været betalt. Baggrunden for reglen om, at der skal ske den årlige selvangivelse af beholdningsoversigten er, at Skattemyndighederne herved får mulighed for at følge med i, om der har været grundlag for skattebetaling.

Samspillet mellem reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 38 og § 39 medfører, at det på den ene side sikres, at Danmark beholder skatten af optjente aktiegevinster fra perioden før fraflytningen, og at det på den anden side ikke medfører urimelige situationer for den fraflyttende skatteyder. Hvis henstandsreglen ikke var indført, ville dette kunne medføre, at skatteydere ikke havde råd til at fraflytte Danmark.

Konsekvenserne ved en manglende overholdelse af fristerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 kan være enorme, og derfor må det meget klart anbefales, at skatteydere, der anvender reglen, får hjælp – eventuelt fra deres revisor – til at sikre overholdelsen.

Som følge af de meget store konsekvenser, som en fristoverskridelse kan medføre, er der i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11 indsat en bestemmelse, hvorefter skattemyndighederne har mulighed for at dispensere for en eventuel fristoverskridelse. Denne bestemmelse fortolkes imidlertid meget restriktivt af skattemyndighederne.

Nærmere om den konkrete sag afgjort af Landsskatteretten

I den sag, som Landsskatteretten for nyligt har behandlet, manglede klageren at indsende beholdningsoversigterne for de efterfølgende år, hvorfor Skattestyrelsen fandt, at henstanden var bortfaldet, og skatten derfor skulle betales. Skatteyderen anmodede om dispensation, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11. Skattestyrelsen afviste dette.

Landsskatteretten fandt indledningsvist, at klagerens manglende indgivelse af oplysninger og beholdningsoversigter til Skattestyrelsen efter fraflytningsåret var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11.

Landsskatteretten udtalte videre, at omstændighederne talte for, at der blev givet dispensation, så der kunne ses bort fra fristoverskridelserne for indkomstårene 2015-2017. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på, at klageren rettidigt den 1. juli 2015 anmodede om og fik bevilliget henstand, den beløbsmæssige betydning, at klagerens skattepligt til Danmark var genindtrådt, og at der ikke skete salg af aktiebeholdningen, mens klageren var bosiddende i Sverige.

På baggrund heraf, fandt Landsskatteretten, at klagerens aktieindkomst skulle nedsættes fra 99 mio. kr. til 0 kr.

Afgørelsen er endnu ikke offentliggjort af Skatteforvaltningen.

Afsluttende bemærkninger – har du brug for hjælp?

Landsskatterettens afgørelse er et godt eksempel på vigtigheden af at søge kompetent juridisk bistand, så der kan foretages en kvalificeret vurdering af grundlaget for skattemyndighedernes afgørelser.