Kan forhandling om salg af en ejendom blive bindende?

Et konkursramt ejendomsselskab ejede en ejendom i det centrale København. En fond tilbød 1. juni at købe ejendommen for 102,5 mio. kr. Parterne drøftede vilkårene i den efterfølgende periode, hvorefter fonden den 30. juli sendte tilbud om at købe ejendommen for 100 mio. kr. Efter yderligere forhandlinger sendte ejendomsselskabets konkursbo den 15. august en accept på 100,5 mio. kr. med tillæg af, at fonden skulle betale 2 mio. kr. til den medvirkende ejendomsmægler. Der var en række yderligere betingelser forbundet med tilbuddet. Efter yderligere forhandling sendte boet den 23. september en købsaftale, som efter sit indhold var et tilbud. Den 26. september meddelte fonden, at den ikke længere var interesseret i ejendommen. Boet rejste sag mod fonden, idet boet fandt, at fonden var forpligtet til at købe ejendommen for 102,5 mio. kr. Landsretten fandt, at fonden ikke havde forpligtet sig over for konkursboet. 

Afgørelsen illustrerer, at en part, i sagen her konkursboet, står ved et T-kryds, når det skal bestemmes, om der skal accepteres eller forhandles. Hvis forhandlingsvejen vælges, og denne ikke fører til det ønskede resultat, kan parten ikke gå tilbage og acceptere. Parterne kan under deres forhandling fortsætte med at udveksle nye tilbud og modforslag. En bindende kontrakt kommer først i stand ved tilbud og accept. Det vil sige, når den ene part accepterer et forslag fra den anden part uden tillæg, indskrænkninger eller forbehold.

Afgørelsen viser, at selv ikke en professionel part nødvendigvis er bundet af sine erklæringer, hvis de bygger på en fejl. Advokat Anders Ørgaard yder rådgivning vedrørende kontraktretlige spørgsmål, og han virker samtidig som voldgiftsdommer ved erhvervslivets tvister.