Har I oprettet en ægtepagt, eller overvejer I det, er der en særlig problemstilling vedrørende kompensationsbestemmelser, som I bør være opmærksomme på.
Automatisk formuefællesskab
Når man indgår ægteskab Danmark, vil ægteparrets formueordning automatisk blive formuefælleskab. Det betyder, at der skal ske en ligedeling af ægtefællernes formuer i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ægtefæller har dog mulighed for at oprette en ægtepagt, som regulerer de økonomiske forhold i ægteskabet, herunder hvordan delingen skal ske i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Lov om ægtefællers økonomiske forhold giver mulighed for at indrette sig med mange forskellige særejetyper. Den mest anvendte særejetype er kombinationssæreje. Kombinationssæreje medfører i tilfælde af skifte, at hver ægtefælle beholder, hvad de hver især ejer. I tilfælde af dødsfald vil længstlevende beholde, hvad denne ejer, idet kombinationssærejet ændrer karakter til fuldstændigt særeje ved førsteafdødes død. Den formue som førstafdøde efterlader sig bliver til fælleseje.
Det er en betingelse efter Lov om ægtefællers økonomiske forhold, at en fravigelse af lovens udgangspunkt om fælleseje skal have klar hjemmel i lovgivningen. Det betyder, at en ægtepagt kun kan omfatte de særejetyper, som fremgår af lovgivningen. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelserne i den tidligere Retsvirkningslov. Såfremt en særejebestemmelse i en ægtepagt ikke er omfattet af lovgivningens oplistede særejetyper, er ægtepagten ugyldig og kan derfor ikke håndhæves.
Kompensationsbestemmelse
Højesteret har for nylig taget stilling til, hvorvidt et vilkår i en ægtepagt om særejekompensation, som afhang af ægteskabets varighed, kunne gøres gældende ved skilsmisse. Ægtefællerne havde indgået en ægtepagt med skilsmissesæreje. Ægtepagten indeholdte yderligere et vilkår om, at hustruen i tilfælde af separation eller skilsmisse var berettiget til en kompensation, således at hun efter 3 års ægteskab erhvervede ret til en del af værdien af mandens særejeejendom. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt vilkåret var i overensstemmelse med loven.
Højesteret fastslog, at vilkåret betød, at en del af mandens særeje skulle overføres til hustruens særeje, som en form for kompensation. Et sådant vilkår lå uden for rammerne af de særejetyper som lovgivningen opstiller, hvorfor vilkåret blev anset for at være ugyldigt, og derfor ikke kunne håndhæves på skiftet.
Såfremt ægtefæller ønsker at regulere omfanget af et aftalt særeje, er der mulighed for at aftale at særejet fx skal aftrappes over en årrække. Der er også med den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold mulighed for at aftale sumsæreje og sumdeling. Sumsæreje giver ægtefæller mulighed for at aftale, at et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et aktiv skal være særeje, mens det resterende skal være fælleseje. Sumdeling giver omvendt ægtefæller mulighed for at aftale, at hele formuen skal være særeje med undtagelse af et nærmere bestemt beløb eller bestemt aktiv, som altså skal være fælleseje.
Hvis I ønsker at få en afklaring omkring jeres formueforhold, eller ønsker at oprette en ægtepagt, kan I kontakte advokat Stefan W. von Fintel, der vil rådgive jer herom og i øvrigt kan drøfte med jer, hvilken særejeform der passer bedst til jeres ønsker.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
