Kædesvig
Vi har for ikke længe siden henledt opmærksomheden på Skattestyrelsens vejledning for at undgå svindel blandt leverandører og underleverandører, der i sidste ende udgør en risiko for dig selv og din virksomhed.
Når vi gjorde opmærksom på nævnte forhold, var det begrundet i en dengang nyere publikation, hvori Skattestyrelsen oplyste, at antallet af kontroller af kædesvig er fordoblet i perioden fra 2015 til 2022. Kædesvig defineres i den forbindelse som virksomheder, der bevidst forsøger at undgå at betale skat og moms ved at benytte kæder af underleverandører, stråmænd, fiktive virksomheder og fiktive fakturaer for at sløre, hvem der reelt har udført et stykke arbejde, modtaget betaling og dermed retteligt skal betale skat og moms.
Som de afledte konsekvenser af involvering i kædesvig fremhævede Skattestyrelsen i den forbindelse, at når der findes bevis på kædesvig hos en virksomhed, fører det til en regulering af virksomhedens skatte- og momsopkrævning, ligesom sagerne – ifølge Skattestyrelsen – i de fleste tilfælde også sendes til vurdering af, hvorvidt der er grundlag for strafferetlig forfølgning.
Afledte konsekvenser udover ændringer af ansættelser af skat og moms samt strafferetlig forfølgning
En nyere byretsdom fra den 25. august 2023 (Sag BS-12305/2022-ROS) er et illustrativt eksempel på, hvordan Skattestyrelsen i første omgang fandt, at der ved anvendelsen af underleverandører var grundlag for at statuere kædesvig, hvilket førte til en regulering af virksomhedens momsansættelser, men at de afledte konsekvenser ikke begrænsede sig til dette.
Virksomheden var drevet fra et selskab, som gik konkurs grundet det afledte momskrav, hvorefter kurator – på vegne af konkursboet – rettede et tilbagesøgningskrav mod den tidligere direktør for selskabet på ca. 1,7 mio. kr. med tillæg af procesrente.
Det var således kurators helt overordnede opfattelse, at det i relation til de i sagen omhandlede betalinger til underleverandørerne forholdt sig således, at ingen af disse var udtryk for forretningsmæssige dispositioner, hvorfor der var grundlag for et tilbagesøgningskrav med henvisning til almindelige obligationsretlige principper samt selskabslovens § 127, stk. 1, jf. også selskabslovens § 194, stk. 1 samt selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3.
Byretten fandt imidlertid ikke grundlag for at give kurator medhold i den nedlagte påstand bl.a. med henvisning til, at direktøren ikke havde modtaget pengene, men den pågældende direktør måtte – uanset sagen endte positivt for ham – igennem en retssag af en varighed på ca. halvandet år.
Det bemærkes for god ordens skyld, at dommen er anket.
Ønsker du mere viden om forebyggelse af kædesvig samt kontrolsager?
Klik her hvis du ønsker at læse Skattestyrelsens vejledning om, hvordan du undgår kædesvig.