Ingen løn i opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov

Højesteret har i en ny dom slået endeligt fast, at en medarbejder, der op-siges under en ulønnet forældreorlov, ikke har ret til at modtage løn i opsigelsesperioden.

 

KVINDELIG MEDARBEJDER HÆVEDE ANSÆTTELSESFORHOLDET EFTER 14. BARSELSUGE
En funktionær på barsel og forældreorlov skulle i henhold til sin ansættelseskontrakt modtage fuld løn i 14 uger efter fødslen og herefter overgå til dagpenge. Efter den 11. barselsuge stoppede arbejdsgiveren imidlertid med at udbetale hendes løn.

På grund af den manglende lønudbetaling ophævede funktionærens fagforbund ansættelsesforholdet og krævede betaling af løn for den sidste del af barselsorloven samt fuld løn i opsigelsesperioden. Ansættelsesforholdet blev imidlertid først ophævet efter den 14. barselsuge og altså først i den periode, hvor medarbejderen var på ulønnet forældreorlov.

Da arbejdsgiveren gik konkurs, blev lønkravet i stedet rettet mod Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond indvilligede i at erstatte den manglende løn i barselsperioden men bestred, at medarbejderen var berettiget til erstatning for løn under opsigelsesperioden.


HØJESTERETS AFGØRELSE - IKKE ULOVLIG FORSKELSBEHANDLING
Der var under sagen enighed om, at løn i opsigelsesperioden har til formål at erstatte en medarbejders indtægtstab, og at en medarbejder, der under sin forældreorlov kun er berettiget til dagpenge, ikke lider et sådant tab.

Kravet kunne ikke støttes på den bestemmelse i funktionærloven, hvorefter en funktionær har krav på løn i opsigelsesperioden, såfremt hun er blevet opsagt inden for 14 uger efter fødslen, idet ophævelsen i denne sag skete på et senere tidspunkt.

Da der således ikke efter dansk ret var grundlag for at yde funktionæren løn i opsigelsesperioden henviste fagforbundet til den seneste praksis fra EU-domstolen, EU-rammeaftalen om forældreorlov samt det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.

Forbundet mente, at en praksis, hvorefter en medarbejder på ulønnet forældreorlov ikke er berettiget til løn i en opsigelsesperiode, udgør ulovlig indirekte forskelsbehandling, da det i langt højere grad er kvinder end mænd, der er på forældreorlov.

Højesteret afviste, at den manglende løn udgjorde forskelsbehandling, idet de bemærkede, at en medarbejder på ulønnet forældreorlov ikke er i en sammenlignelig situation med funktionærer, som er i arbejde på ophævelsestidspunktet, og overfor hvem arbejdsgiveren har en lønforpligtelse.

Ligeledes afviste Højesteret, at EU-rammeaftalen om forældreorlov samt den praksis, der var henvist til, kunne begrunde et andet resultat, da de danske regler var blevet fortolket i overensstemmelse hermed.

Funktionæren havde derfor ikke krav på løn i opsigelsesperioden.


HORTEN BEMÆRKER
Højesteret stadfæster med denne afgørelse den hidtidige praksis, hvorefter en medarbejder, der opsiges under ulønnet forældreorlov ikke har ret til løn i en eventuel opsigelsesperiode.

"Meerts-sagen" fra EU-domstolen har ellers sået tvivl om, hvorvidt denne praksis lovligt kunne opretholdes efter EU-retten, men det har Højesteret altså nu bekræftet.

Det betyder i praksis, at det er gratis for en arbejdsgiver at opsige en medarbejder på ulønnet forældreorlov, så længe opsigelsen er saglig og dermed ikke helt eller delvis begrundet i medarbejderens orlov. Husk dog, at en arbejdsgiver har bevisbyrden for opsigelsens saglighed, og at retspraksis viser, at denne bevisbyrde kan være vanskelig at løfte.

 

Læs Højesterets dom her.
Læs Landsrettens afgørelse her.

---