Ingen godtgørelse af elafgift for køling af produktions­lokale

Hvis medarbejdere og maskiner befinder sig i samme lokale, kan køling af lokalet blive anset for komfortkøling. Momspligtige virksomheders godtgørelse af afgift på elektricitet, som anvendes til kølingen, kan i sådanne tilfælde delvist fortabes, idet forbruget ikke udelukkende sker som led i proces.


Maskiner og medarbejdere i samme lokale

En nylig afgørelse fra Landsskatteretten belyser de afgiftsmæssige problemstillinger, der kan opstå, når medarbejdere og produktionsmaskiner befinder sig i samme rum.

Sagen angik en produktionsvirksomhed, der søgte om at få godtgjort sin elafgift på elektricitet forbrugt på 12 køleanlæg i sine produktions- og pakkelokaler.

De 12 anlæg var luftkøleanlæg med indblæsning gennem loftsmonterede ventilationskanaler. Anlæggene blev styret efter et programmeret temperaturspænd i produktionslokalerne, hvor temperaturen måltes.

Anlæggene havde ikke varmeflade, men lokalet blev også tilført varme fra produktionsmaskinernes almindelige drift, samt fra vandbårne radiatorer efter behov.

Ud over at huse virksomhedens produktionsmaskiner blev de kølede lokaler anvendt til at klimatisere råvarer til virksomhedens produktion, og udgjorde arbejdsplads og hovedopholdssted for medarbejdere i virksomheden.


Produktions- eller komfortbetinget køling?

Elafgiftsloven giver mulighed for godtgørelse af afgift (undtagen procesafgiften) på elektricitet, som momspligtige virksomheder anvender til procesformål, mens elektricitet, der anvendes til komfortkøling ikke godtgøres i samme omfang.

Virksomheden gjorde i sagen gældende, at køleanlæggene var nødvendige for virksomhedens produktion, da det var nødvendigt at opretholde temperaturen i et givent spænd for at undgå spild og fejl som følge af temperaturfølsomme materialeegenskaber og processer i produktionen.

Disse fejl kunne opstå som følge af dårlige sammenføjninger i produkter og sammenklæbede råvarer.

SKAT var af den opfattelse, at kølingen i lokalet delvist skete af hensyn til medarbejderne, idet varmen fra produktionsmaskinerne ellers ville bringe temperaturen i lokalet op over, hvad der ville være tåleligt.

SKAT gjorde også gældende, at opretholdelsen af et temperaturspænd, som ikke løbende overvåges, ikke kan udgøre en "fuldt kontrolleret temperaturstyring", og at kølingen ikke skete af hensyn til fordærvelige fødevarer (godkendt i praksis), men at faktum var sammenlignelig med praksis på opvarmning af lagerlokaler med råvarer (ikke godkendt i praksis).


Ingen godtgørelse på grund af komfortkøling

Landsskatterettens afgørelse, hvorefter godtgørelse nægtes, er begrundet i forarbejderne til elafgiftslovens bestemmelser om komfortkøling fra 2009.

Det følger heraf, at hvis køling af et lokale foretages af hensyn til såvel maskiner som til medarbejdere i samme lokale, anses den anvendte energi i disse tilfælde som anvendt til komfortkøling. Godtgørelse som procesel nægtes derfor i disse tilfælde.

Landsskatteretten lagde vægt på, at produktionsmedarbejderne opholdt sig i samme kølede lokaler som maskinerne, at køleanlæggene ikke havde varmeflader, og at varmebehov om vinteren antages dækket af produktionsmaskinerne.

Hertil kom, at der ikke var redegjort for det særskilte kølebehov i processerne for de enkelte maskiner, men at der blot blev foretaget den samme køling af alle lokaler.


Temperaturstyring og lokaleopdeling

Landsskatterettens afgørelse viser væsentligheden af i højest muligt omfang at holde produktion og medarbejdernes arbejdspladser og opholdsrum fysisk adskilt, når produktionsapparatet kræver køling.

I sagen havde det, efter virksomhedens udsagn, ikke været muligt at køle direkte på maskinerne, idet dette ville have begrænset adgangen til dem.

I sådanne tilfælde viser afgørelsen, at det kan være nødvendigt med rumadskillelse og en specifik styring af temperatur i forhold til de enkelte processers kølebehov.

 



 

---