Ej spekulation ved salg af kryptovaluta

Skattestyrelsen har gennem de seneste år intensiveret kontrollen af beskatning af kryptovalutaer, hvilket har givet anledning til flere klage- og domstolssager.

Det er i den forbindelse en konkret vurdering, om der i disse kontrolsager er grundlag for at beskatte skatteyderne, som har købt kryptovaluta, herunder bitcoins, idet der typisk skal foretages en vurdering af, om der er handlet i spekulationsøjemed.

Nye afgørelser om beskatning af kryptovalutaer

Det var også tilfældet i to klagesager (sagsnr. 22-0057492 og 22-0057497), omhandlende samme skatteyder, der over flere indkomstår havde realiseret skattepligtige fortjenester på i alt ca. 1,9 mio. kr.

Som begrundelse for ikke at statuere spekulationshensigt hos den pågældende skatteyder blev der lagt særligt ”…. vægt på, at klageren [under et ophold i udlandet] var nødsaget til at overføre penge til Danmark for at dække underskuddet ved udlejning af sin danske lejlighed. Ved at veksle fra [udenlandsk valuta] til bitcoins kunne klageren spare unødvendige udgifter i form af bankgebyrer og vekseltab, som klageren ellers skulle betale, hvis han vekslede til danske kroner.”

Derudover blev der ved afgørelsen lagt vægt på, at de omhandlede bitcoins havde en meget lille værdi på det tidspunkt, hvor klageren returnerede til Danmark, hvilket var årsagen til, at han havde beholdt dem.

Skatteministeriet har valgt ikke at indbringe afgørelserne for domstolene inden udløbet af stævningsfristerne her i august måned.

Andre aktuelle afgørelser om beskatning af kryptovaluta

Fra den offentliggjorte praksis skal fremhæves Landsskatterettens afgørelse af den 29. marts 2021, som skattemyndighederne valgte at offentliggøre den 3. maj 2021 som SKM2021.240.LSR.

Som beskrevet i forbindelse med en tidligere omtale af afgørelsen, fandt flertallet af retsmedlemmerne i Landsskatteretten, herunder retsformanden, at skatteyderen ved købet af bitcoins tilbage i 2012 ikke havde spekulationshensigt, hvorved den efterfølgende gevinst er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a. Retsmedlemmerne lagde i den forbindelse blandt andet vægt på skatteyderens forklaring om, at købet delvist skete med henblik på betaling af et kontingent til en forening.

Derudover tillagde retsmedlemmerne det betydning, at skatteyderen først i 2017 solgte af de i 2012 købte bitcoins, dvs. ca. fem år efter købet.

Af andre nyere afgørelser kan blandt andet fremhæves resultatet af klagesagen (sagsnr. 21-0057194), hvor det blev lagt til grund, at skatteyderen ikke havde handlet i spekulationsøjemed ved købet af de bitcoins, som han senere solgte for ca. 1,5 mio. kr.

Sagen var opstået som følge af, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om, at skatteyderen havde handlet med kryptovalutaer på Kraken og Bitstamp. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at handlerne var foretaget med spekulation for øje, hvorfor gevinsterne herved skulle beskattes. Den gennemførte beskatning blev imidlertid ændret.

Skatteministeriet har valgt at indbringe sagen for domstolene.

Har ikke-offentliggjort praksis betydning for din skatte- eller afgiftssag?

Afgørelserne beskrevet ovenfor illustrerer, hvorfor der, særligt under hensyn til de ofte ikke uvæsentlige konsekvenser for skatteyder, bør foretages en nøje vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at anfægte Skattestyrelsens standpunkt.

Flere af de ovennævnte afgørelser er ikke offentliggjort af Skatteforvaltningen, men det fremhæves i den forbindelse, at afgørelserne alligevel godt kan have betydning for andre sager.

Vil du vide mere om betydningen af ikke-offentliggjort praksis, og hvad det i øvrigt er relevant at have i fokus ved en skattekontrol, så kan du med fordel læse artiklen ”Skattekontrol: Politiske tiltag og fokuspunkter ved udsigt til en tvist med Skatteforvaltningen”.