Beskatning af værdi af fri bil
Beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er et område, der til stadighed giver anledning til tvister med Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen. Dette ofte i tilfælde hvor en hovedaktionær har fået stillet en bil til rådighed af selskabet for at udføre arbejde for selskabet, dvs. til brug for erhvervsmæssig kørsel.
I en nyere afgørelse fra Landsskatteretten (sagsnr. 24-0000531) var det omtvistet, hvorvidt der var grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil i indkomstårene 2020 og 2021. Landsskatteretten skulle således i sagen tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen havde gennemført en beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2020 og 2021 med henvisning til, at skatteyderen, som var hovedanpartshaver i et selskab, der i perioden drev handel med person- og varebiler, havde fået stillet en af selskabets biler til rådighed for privat anvendelse.
Landsskatteretten fandt for det første for så vidt angik perioden fra den 1. januar 2020 til den 19. november 2020, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at gennemføre en beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, herunder således også, at der ikke var grundlag for en formodning for, at selskabet havde stillet en bil til rådighed for skatteyderen.
For den resterende periode, dvs. fra den 20. november 2020 til den 31. december 2021, fandt Landsskatteretten derimod, at der under henvisning til konkrete forhold var grundlag for at vende bevisbyrden således at forstå, at det var op til skatteyderen at afkræfte en formodning for, at denne havde fået stillet bil til rådighed fra selskabet til privat kørsel.
Landsskatteretten fandt denne formodning afkræftet med følgende begrundelse:
”… klageren har fremlagt en underskrevet låneaftale af 19. november 2020 mellem selskabet som långiver og [person1] som låntager af bilen, ligesom klageren har fremlagt bankkontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at [person1] løbende har betalt selskabet de aftalte afdrag i henhold til låneaftalen for lån af bilen i perioden. Hertil kommer, at hverken klageren eller selskabet har stået registreret som bruger af bilen i perioden, idet bilens bruger har været registreret som henholdsvis [person1] og [person2], som er ægtefælle til [person1]. Det forhold, at [person2] er registreret som bruger af bilen i en del af perioden, når [person1] har indgået låneaftalen og betalt ydelserne, ses at være i overensstemmelse med låneaftalens punkt 4, hvoraf det fremgår, at [person1] må registrere sin samlever som bruger af bilen i låneperioden.”
Landsskatteretten vurderede således, at selskabet havde disponeret over bilen på en måde, hvorved den ikke var stillet til rådighed for skatteyderen, som således heller ikke i perioden fra den 20. november 2020 til den 31. december 2021 skulle beskattes af værdi af fri bil.
Afgørelsen er for indeværende ikke offentliggjort af Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, eller Skatteministeriet.