Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
FORHÅNDSVISNING
Her ser du et eksempel på hvordan en bruger på Jurainfo.dk vil blive eksponeret for din jobannonce.
Scroll ned ad siden og se hvordan din jobannonce vil blive vist i baren til højre, som følger ned med siden som du scroller.
Artikel

Indskærpelse om informationsudveksling til 38 spillesteder

Kromann Reumert
26/08/2024
Indskærpelse om informationsudveksling til 38 spillesteder
Kromann Reumert logo
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udstedt en såkaldt indskærpelse til 38 spillesteder med henblik på at sikre, at konkurrencereglerne overholdes. Efter kontrolundersøgelser har styrelsen vurderet, at spillestederne muligvis har udvekslet konkurrencefølsomme oplysninger og koordineret indkøbspriser ulovligt, selvom det skete i et ERFA-samarbejde.

Baggrund 

I foråret 2023 kom det frem i medierne, at en række spillesteder i Jylland og Fyn havde udvekslet oplysninger inden for rammen af et ERFA-samarbejde, som potentielt udgjorde en kartelovertrædelse. Spillestederne forklarede selv, at informationsudvekslingen havde fokus på generelle emner og udfordringer som personaleledelse, brancheudfordringer, videreuddannelse, ny lovgivning og sikkerhedsforhold under koncerter. Ifølge medierne havde spillestederne dog også aftalt, hvilke priser, de maksimalt ville betale til kunstnere på turné, samt oplysninger om hvem der spillede hvornår og hvorhenne.  


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte på baggrund af disse historier kontrolundersøgelser hos spillestederne for at undersøge sagerne nærmere. Styrelsen har nu afsluttet sin undersøgelse. 


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser i sin pressemeddelelse, at der ser ud til at være en mulighed for, at spillestederne kan have koordineret blandt andet købs- og salgspriser og opdelt markeder mellem sig. Derudover giver det indhentede materiale ifølge styrelsen indtryk af, at spillestederne har delt konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenceparametre med hinanden, herunder eksempelvis forbrugernes billetpriser eller de priser, som spillestederne overvejer at byde for kunstnere, samt hvor stor en andel af billetindtægterne, der gik til henholdsvis kunstnerne og spillestederne. 


Indskærpelsen fremhæver, at spillestederne ikke er afskåret fra at gå sammen i et indkøbssamarbejde med henblik på at forhandle bedre priser med kunstnerne – men at et lovligt indkøbssamarbejde i hvert fald skal opfylde følgende betingelser for at være lovligt: 


  • Forhandlingerne med kunstnernes agenter skal føres gennem en repræsentant for indkøbssamarbejdet, så det står klart for agenterne, at forhandlingerne føres på vegne af medlemmerne i indkøbssamarbejdet. Spillestederne må altså ikke først koordinere købspriser eller andre aftalevilkår og så efterfølgende indgå i forhandlinger med artisternes agenter hver for sig. 

  • Spillestederne må ikke bruge indkøbssamarbejdet som redskab til at begrænse konkurrencen, eksempelvis ved at aftale, hvem der må afholde koncerter i hvilke områder, eller hvad billetpriserne skal være. Det gælder også, selvom koordineringen foregår gennem tredjemand som for eksempel kunstnernes agenter. 


Imidlertid har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderet, at det på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt at udstede en indskærpelse til spillestederne om at overholde konkurrencereglerne. Det sker på baggrund af en vurdering af, at de ressourcer, der ville være nødvendige for at foretage en endelig vurdering af og træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af konkurrenceloven, ikke ville stå mål med det forventede resultat. 


Vores bemærkninger 

Sagen viser endnu en gang, at virksomheder, som er konkurrenter, skal være varsomme med at udveksle informationer, som potentielt kan være konkurrencefølsomme. Samarbejder i brancheforeninger og ERFA-grupper kan have stor værdi, men hvis man ikke er opmærksom på konkurrencereglerne, er der en risiko for at komme til – uforvarende – at danne et kartel. 


Mens mange sager omhandler koordinering af (videre)salgspriser, som det gjorde sig gældende i den for nyligt afgjorte Hugo Boss-sag, illustrerer denne sag også, at virksomheder på samme måde skal være opmærksomme på ikke at koordinere deres indkøbspriser i et indkøbskartel. Samtidig fastslås det igen, at virksomheder lovligt kan gå sammen om indkøb, selv hvis de er konkurrenter, men at de skal iagttage visse forholdsregler, hvis de gør det. Dette følger også af Kommissionens horisontale retningslinjer, afsnit 4.  


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer om lovlige indkøbssamarbejder gælder på tværs af brancher og er således relevante for alle virksomheder, der overvejer at organisere sig i et indkøbssamarbejde. Der henvises i øvrigt til Kommissionens horisontale retningslinjer


Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indskærpelse til spillestederne

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Artikler, der kunne være relevante for dig
FSR i praksis: Europa-kommissionens nye retningslinjer
FSR i praksis: Europa-kommissionens nye retningslinjer
13/03/2026
EU-ret, Konkurrenceret, Udbudsret
Ny gruppefritagelsesforordning for statsstøtte sendt i offentlig høring
Ny gruppefritagelsesforordning for statsstøtte sendt i offentlig høring
16/04/2026
EU-ret, Konkurrenceret
Kontrolundersøgelser
Kontrolundersøgelser
13/05/2026
Konkurrenceret, Persondataret, Compliance
Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
27/05/2026
EU-ret, Compliance, Konkurrenceret
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indskærper informationsudveksling i samarbejdsaftale
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indskærper informationsudveksling i samarbejdsaftale
15/06/2026
Konkurrenceret
Scandlines' billetpriser på Rødby-Puttgarden var urimeligt høje
Scandlines' billetpriser på Rødby-Puttgarden var urimeligt høje
06/07/2026
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted