Indsætninger på bankkonto - lånte beløb

Vi har tidligere henledt opmærksomheden på, at Skattestyrelsen løbende rejser sager, hvor de varsler eller gennemfører en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderes skattepligtige indkomst med henvisning til, at der på disses bankkonti er indsat eller overført beløb.

Hvad gælder, hvis beløbene er lånte?

Hvis beløbene hidrører fra optagelse af lån, så er de ikke skattepligtige efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.

Det ses jævnligt, at skattemyndighederne ikke anerkender lånene i skattemæssig henseende, såfremt der eksempelvis ikke foreligger en skriftlig låneaftale med meget præcise aftalevilkår, som i enhver henseende efterleves mellem parterne.

En gennemgang af praksis viser imidlertid, at der ved både domstolene og Landsskatteretten er en helt fri bevisbedømmelse i relation til at godtgøre, hvorvidt der består et låneforhold med en tilbagebetalingsforpligtigelse.

Bevisvurderingen ved en tvist

Skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek har således også tidligere i en artikel om skattefrie lån bragt i Respons konstateret, at der i skattesager omhandlende skattefrie lån skal foretages en samlet konkret vurdering, i hvilken forbindelse skatteyders egen forklaring kan tillægges ikke ubetydelig vægt.

Dette bekræftes også i en nyere dom nu offentligt som SKM2022.132.BR.

Dommen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en række indsætninger på skatteyders bankkonto i indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 var tilbagebetaling af lån og udlæg.

Ved afgørelsen af dette spørgsmål anførte retten i sin begrundelse for at hjemvise sagen til fornyet behandling bl.a. følgende:

“I forhold til forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for 2011 - 2014 er udgangspunktet, at det er sagsøger, der skal godtgøre, at et modtaget beløb ikke er indkomst, idet beløbet er undtaget fra skattepligt jf. statsskattelovens § 4 og 5. Ligesom det påhviler sagsøger at oplyse skattemyndighederne om sin indkomst jf. skattekontrollovens § 2. […]

Vedrørende overførslerne på hhv. 3.665 kr. i 2012, 5.000 kr. i 2013 og 7.500 kr. i 2013 finder retten allerede efter beløbenes størrelse set i forhold til sagsøgers årlige rådighedsbeløb, at sagsøgers forklaring om privat lån eller godtgørelser i forbindelse med rejser og lign. er sandsynlig og troværdig i lighed med de øvrige forklaringer, som er accepteret af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke bør ske en forhøjelse af sagsøgers indkomst med disse beløb. […]

Vedrørende indbetalingerne fra MJ er der ved fremlæggelse af mail af 28. januar 2011, hvor tilbagebetalingen af lånet på 250.000 kr. til sagsøger omtales, fremkommet nye oplysninger, som ikke har været forelagt for Skattestyrelsen. Retten finder, at den nye oplysning sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger, vil kunne føre til et andet resultat end i den stadfæstede skatteansættelse.   

Vedrørende indbetalingerne fra OC er der under hovedforhandlingen fremlagt indbetalingskvitteringer, hvoraf fremgår, at alle beløb er indsat på sagsøgers konto på foranledning af KH. Når dette sammenholdes med vidnets forklaring i retten om, at denne ikke har lånt penge af sagsøger, finder retten at der bør ske en ny vurdering af om, OCs indbetalinger er indgået i mellemregningen mellem sagsøger og KH, som er en forklaring, som Skattestyrelsen i vedrørende andre indbetalinger har accepteret. […]

Retten finder samlet set, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2020 skal hjemvises til fornyet behandling.”

Som det fremgår af begrundelsen, blev forklaringerne på baggrund af en konkret bevisvurdering afgørende, og retten fastslog derved, at det med afsæt i disse var nødvendigt, at sagen blev behandlet på ny.

Dommen er et af flere eksempler på, at bevisførelsen ofte er afgørende for at opnå et for skatteyder gunstigt resultat i sager omhandlende indsætninger på bankkonti, hvor beløbene hidrører fra lån, samt at forklaringer i den forbindelse kan blive afgørende.