Hvornår varsles en ændring i arbejdsforholdene korrekt?

Der har i medierne været en del opmærksomhed omkring SKATs afvarsling af betalte fridage og DR’s forgæves forsøg på at bortvarsle medarbejdernes betalte spisepause. Se hvordan reglerne er på området omkring opsigelse af kutymer over for medarbejderne.

En kutyme er en praksis, der har været fulgt almindeligt (uden afvigelser), stadigt (uden afbrydelse) og længe (normalt flere år), fordi parterne har følt sig retligt forpligtet dertil.

Som udgangspunkt kan en kutyme opsiges med et passende varsel, og der skal som ikke ske nogen yderligere varsling over for den enkelte medarbejder. I visse tilfælde har man dog også skulle varsle en kutyme til bortfald med den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel, fx hvis kutymens vilkår udtrykkeligt har været forudsat i det enkelte ansættelsesforhold. Hvis kutymen er en del af selve overenskomstgrundlaget, vil kutymen kun kunne opsiges sammen med overenskomsten.

De betalte fridage hos SKAT

SKATs sag omhandlede SKATs og Spillemyndighedens opsigelse af en kutyme om ret til frihed med løn grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt retten til at søge om at holde fri med løn den 1. maj. Der var tale om en praksis, som havde været gældende i årtier, men som ikke var nedskrevet.

SKAT opsagde i 2013 denne praksis til bortfald med et passende varsel. Fagforbundet Akademikerne gjorde i første omgang gældende, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring som skulle varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Først sent i processen gjorde fagforbundet gældende, at retten til de betalte fridage var en del af overenskomstgrundlaget og derfor kun kunne opsiges sammen med overenskomsten.

Opmanden lagde til grund, at der var tale om en kutyme, som ikke havde været behandlet under overenskomstforhandlingerne eller reguleret i overenskomsterne. Opmanden fandt heller ikke, at der var dokumenteret et andet grundlag for at fastslå, at denne praksis var omfattet af akademikeroverenskomsten.

Endvidere afviste opmanden, at der var tale om en individuel ret for medarbejderne, som skulle bortvarsles med den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel.

SKAT og Spillemyndighederne var derfor berettiget til at bortvarsle de betalte fridage med et passende varsel.


Den betalte spisepause hos DR

Sagen drejede sig om, hvorvidt DR kunne bortvarsle en betalt spisepause, hvor medarbejderne skulle stå til rådighed, eller om retten til den lønnede spisepause var en del af parternes overenskomstgrundlag, som derfor kun kunne opsiges sammen med overenskomsterne. Også i denne sag havde personalegodet eksisteret i mange år, og i hvert fald siden 1950’erne. Ved ansættelse havde nye medarbejdere fået oplyst, at spisepausen var en del af arbejdstiden.

Opmændene lagde til grund, at ingen af de indgåede overenskomster på DR havde en ordlyd, hvor det var udtrykkeligt angivet, at arbejdstiden omfattede en betalt spisepause. Samtidig fandt de, at der siden 1960’erne havde været en fælles forståelse af definitionen af arbejdstid i arbejdstidsreglerne, hvorefter arbejdstiden omfattede den spisepause på indtil en halv time, hvorunder medarbejderne skulle være til rådighed for DR.

Spisepausens fortsatte eksistens var ikke på noget tidspunkt rejst som et tema ved overenskomstforhandlingerne i alle de mange år, hvor DR havde haft spisepauseordningen. Tværtimod havde DR ved en overenskomstforhandling i 2004 henvist til den betalte spisepause.

På det grundlag fandt opmændene, at arbejdstiden i DR altid havde været forstået og praktiseret således, at medarbejderne er på arbejde, fra de møder indtil de slutter, og i arbejdstiden har ret til en spisepause på indtil en halv time, hvor de står til rådighed for DR. Denne forståelse måtte anses for at være en del af det aftalte overenskomstgrundlag mellem DR og de indklagede fagforeninger.

DR kunne derfor kun bringe retten til en betalt spisepause til ophør sammen med overenskomsterne.


Dansk Erhverv vurderer

Det er altid en konkret vurdering, om en kutyme kan opsiges med et passende varsel eller skal opsiges med overenskomsten og på samme måde som denne. Dansk Erhverv opfordrer derfor sine medlemmer til altid at kontakte os for rådgivning herom.

 



 

---