Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvornår skal der betales registreringsafgift af bilens udstyr?

TVC Advokatfirma
24/11/2020
Hvornår skal der betales registreringsafgift af bilens udstyr?
TVC Advokatfirma logo
Nyere praksis fra Skatterådet bidrager med fortolkningsmomenter til brug for sondringen af, hvornår udstyr er afgiftspligtigt udstyr eller afgiftsfrit

Den korrekte beregning af registreringsafgift giver i praksis anledning til et stort antal tvister mellem afgiftsmyndighederne og de forskellige afgiftssubjekter.


Ved beregningen af den registreringsafgift, der skal berigtiges ved indregistreringen af en ny bil, tages udgangspunkt i bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 8.


Bilens afgiftspligtige værdi beregnes på baggrund af bilens almindelige pris ved salg til slutbruger, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Dette er som hovedregel den pris, som køberen betaler til forhandleren i forbindelse med købet af bilen.


I udgangspunktet medregnes værdien af det udstyr, der leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3. Der skal således beregnes registreringsafgift af alle de udstyrsgenstande, som indgår i leverancen af køretøjet. Dette uanset om udstyret først monteres efter indregistreringen.


Derimod kan udstyr, der leveres af forhandleren og efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen holdes ude af afgiftsberegningen, dog forudsat at udstyret ikke monteres af bilproducenten (eller importøren). Dette benævnes ”ekstraudstyr”, og holdes ude af afgiftsberegningen.


Denne meget væsentlige sondring – mellem afgiftspligtigt udstyr og afgiftsfrit ekstraudstyr – har i praksis afstedkommet mange tvister. Spørgsmålet i disse sager er ofte, om givent udstyr er afgiftsfrit ekstraudstyr efter registreringsafgiftslovens § 8 stk. 3.


Seneste praksis fra Skatterådet

Ovennævnte spørgsmål var temaet i en nyere og principiel afgørelse fra Skatterådet. Afgørelsen er offentliggjort i SKM2020.398.MOTORST og omhandlede en bilproducent, der via lokale importører distribuerede sine biler til forhandlere, der forestod salget til bilkøberne.


Bilproducenten ønskede at installere en særlig hard- og software i fremtidige køretøjer. Denne hard- og software ville ikke være tilgængelig for bilkøberen, medmindre bilkøberen efterfølgende købte sig til en aktivering af hard- og softwaren, der indeholdt funktioner, der ikke havde karakter af standardfunktioner, og som det ikke på forhånd var givet, at bilkøberen ville tilkøbe og aktivere.


Aktiveringsydelsen kunne købes gennem en onlineplatform. I givet fald blev ydelsen købt direkte af bilproducenten, således at bilkøberen og bilproducenten var parterne i aftalen.


Spørgsmålet i sagen var, om aktiveringsydelsen havde karakter af afgiftspligtigt udstyr efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3.


Skatterådet fandt – efter indstilling fra Motorstyrelsen – at aktiveringsydelsen ikke havde karakter af afgiftspligtigt udstyr. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at den omhandlede aktiveringsydelse skete uden forhandlerens mellemkomst, som hverken direkte eller indirekte havde indflydelse herpå eller viden om, hvornår eller om aktiveringen skete, samt at betalingen for aktiveringen skete til bilproducenten – og ikke til forhandleren.


Skatterådet lagde samtidig også til grund, at de omhandlede funktioner måtte betragtes som sædvanligt ekstraudstyr og ikke som en integreret del af bilen og dens funktioner, der må forudsættes at blive aktiveret af brugeren. Som følge heraf skulle der ikke betales registreringsafgift af den omhandlede aktiveringsydelse.


Det skal særligt bemærkes, at Skatterådet samtidig forkastede bilproducentens anbringende om, at begrebet udstyr i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3 alene omfattede fysiske genstande eller arbejdsydelser, der indgår i leverancen af køretøjet. Skatterådet fandt således, at aktiveringen af de omhandlede funktioner også skulle betragtes som udstyr i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3’s forstand, uanset at de først aktiveres på et givet tidspunkt efter købet.


Henset til, at købet – eller betalingen for aktiveringen – af disse funktioner ikke kunne betragtes som værende en del af handlen mellem bilkøberen og forhandleren vedrørende købet af bilen, var udstyret ikke afgiftspligtigt efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 1.


Har du eller din virksomhed brug for os?

Skatterådets afgørelse illustrer, at vurderingen af udstyrets afgiftsmæssige karakter giver anledning til en række spørgsmål og tvister, som med fordel kan søges afklaret ved et bindende svar.


TVC Advokatfirma har mange års erfaring i håndteringen af registreringsafgiftsmæssige spørgsmål, og skatteafdelingen har ført et stort antal sager for forskellige aktører, herunder importører, forhandlere, eksportører og privatpersoner.


Hvis du eller din virksomhed bliver involveret i en registreringsafgiftssag, er du altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og gratis vurdering.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted