Nyere praksis fra Skatterådet bidrager med fortolkningsmomenter til brug for sondringen af, hvornår udstyr er afgiftspligtigt udstyr eller afgiftsfrit
Den korrekte beregning af registreringsafgift giver i praksis anledning til et stort antal tvister mellem afgiftsmyndighederne og de forskellige afgiftssubjekter.
Ved beregningen af den registreringsafgift, der skal berigtiges ved indregistreringen af en ny bil, tages udgangspunkt i bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 8.
Bilens afgiftspligtige værdi beregnes på baggrund af bilens almindelige pris ved salg til slutbruger, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Dette er som hovedregel den pris, som køberen betaler til forhandleren i forbindelse med købet af bilen.
I udgangspunktet medregnes værdien af det udstyr, der leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3. Der skal således beregnes registreringsafgift af alle de udstyrsgenstande, som indgår i leverancen af køretøjet. Dette uanset om udstyret først monteres efter indregistreringen.
Derimod kan udstyr, der leveres af forhandleren og efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen holdes ude af afgiftsberegningen, dog forudsat at udstyret ikke monteres af bilproducenten (eller importøren). Dette benævnes ”ekstraudstyr”, og holdes ude af afgiftsberegningen.
Denne meget væsentlige sondring – mellem afgiftspligtigt udstyr og afgiftsfrit ekstraudstyr – har i praksis afstedkommet mange tvister. Spørgsmålet i disse sager er ofte, om givent udstyr er afgiftsfrit ekstraudstyr efter registreringsafgiftslovens § 8 stk. 3.
Seneste praksis fra Skatterådet
Ovennævnte spørgsmål var temaet i en nyere og principiel afgørelse fra Skatterådet. Afgørelsen er offentliggjort i SKM2020.398.MOTORST og omhandlede en bilproducent, der via lokale importører distribuerede sine biler til forhandlere, der forestod salget til bilkøberne.
Bilproducenten ønskede at installere en særlig hard- og software i fremtidige køretøjer. Denne hard- og software ville ikke være tilgængelig for bilkøberen, medmindre bilkøberen efterfølgende købte sig til en aktivering af hard- og softwaren, der indeholdt funktioner, der ikke havde karakter af standardfunktioner, og som det ikke på forhånd var givet, at bilkøberen ville tilkøbe og aktivere.
Aktiveringsydelsen kunne købes gennem en onlineplatform. I givet fald blev ydelsen købt direkte af bilproducenten, således at bilkøberen og bilproducenten var parterne i aftalen.
Spørgsmålet i sagen var, om aktiveringsydelsen havde karakter af afgiftspligtigt udstyr efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3.
Skatterådet fandt – efter indstilling fra Motorstyrelsen – at aktiveringsydelsen ikke havde karakter af afgiftspligtigt udstyr. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at den omhandlede aktiveringsydelse skete uden forhandlerens mellemkomst, som hverken direkte eller indirekte havde indflydelse herpå eller viden om, hvornår eller om aktiveringen skete, samt at betalingen for aktiveringen skete til bilproducenten – og ikke til forhandleren.
Skatterådet lagde samtidig også til grund, at de omhandlede funktioner måtte betragtes som sædvanligt ekstraudstyr og ikke som en integreret del af bilen og dens funktioner, der må forudsættes at blive aktiveret af brugeren. Som følge heraf skulle der ikke betales registreringsafgift af den omhandlede aktiveringsydelse.
Det skal særligt bemærkes, at Skatterådet samtidig forkastede bilproducentens anbringende om, at begrebet udstyr i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3 alene omfattede fysiske genstande eller arbejdsydelser, der indgår i leverancen af køretøjet. Skatterådet fandt således, at aktiveringen af de omhandlede funktioner også skulle betragtes som udstyr i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3’s forstand, uanset at de først aktiveres på et givet tidspunkt efter købet.
Henset til, at købet – eller betalingen for aktiveringen – af disse funktioner ikke kunne betragtes som værende en del af handlen mellem bilkøberen og forhandleren vedrørende købet af bilen, var udstyret ikke afgiftspligtigt efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 1.
Har du eller din virksomhed brug for os?
Skatterådets afgørelse illustrer, at vurderingen af udstyrets afgiftsmæssige karakter giver anledning til en række spørgsmål og tvister, som med fordel kan søges afklaret ved et bindende svar.
TVC Advokatfirma har mange års erfaring i håndteringen af registreringsafgiftsmæssige spørgsmål, og skatteafdelingen har ført et stort antal sager for forskellige aktører, herunder importører, forhandlere, eksportører og privatpersoner.
Hvis du eller din virksomhed bliver involveret i en registreringsafgiftssag, er du altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og gratis vurdering.
