I hvilket omfang skal en virksomhed stilles ringere i konkurrencen grundet ulige handelsvilkår, før det er et misbrug af en dominerende stilling? Det har EU-Domstolen for nylig taget stilling til.
EU-Domstolens afgørelse (præjudiciel forelæggelse) af 19. april 2018 – MEO mod Autoridade da Concorréncia og GDA
Sagen begyndte, da Serviços de Comunicações e Multimédia SA (MEO) – en udbyder af TV-indhold – af virksomheden Cooperativa de Gestão dos Direitos dos Artistas Intérpretes ou Executantes CRL (GDA) var blevet pålagt en højere pris for at transmittere TV end visse af GDA's andre kunder. Prisen, som MEO skulle betale, var fastsat ved en voldgiftskendelse, fordi det ikke var lykkedes parterne at forhandle sig frem til en aftale.
MEO klagede efterfølgende til den portugisiske konkurrencemyndighed (Autoridade da Concorréncia) over den højere pris og argumenterede for, at GDA havde misbrugt sin dominerende stilling ved at prisdiskriminere. Den portugisiske konkurrencemyndighed undersøgte sagen, men endte med at henlægge den med en vurdering af, at de ulige vilkår ikke forringende MEO's konkurrencemæssige stilling.
Efterfølgende indbragte MEO sagen til den portugisiske førsteinstansdomstol for konkurrencesager. Denne stillede herefter et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af udtrykket "stilles ringere i konkurrencen", som anvendes i TEUF artikel 102(c).
EU-Domstolen fastslog, at det ikke kræver en effektiv og kvantificerbar forringelse af den konkurrencemæssige stilling for at konstatere, at en virksomhed "stilles ringere i konkurrence". At en virksomhed stilles ringere i konkurrencen i strid med TEUF artikel 102(c) skal derimod vurderes ud fra en analyse af alle relevante omstændigheder. Omstændigheder, som giver mulighed for at konstatere, om de ulige vilkår har en indvirkning på omkostningerne, fortjenesten eller andre vilkår af betydning for parterne, og som kan påvirke deres stilling i konkurrencen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
