Retten har i sin dom i sag T-172/21, Valve Corporation mod Kommissionen, bekræftet, at geoblokering af aktiveringsnøgler til Steam-platformen var i strid med EU's konkurrencelovgivning.
Kort om sagen
Kommissionen indledte i 2013 en undersøgelse af Steam-platformen på baggrund af oplysninger modtaget om blokering af brugeres adgang til at downloade visse pc-videospil på Steam-platformen afhængigt af brugernes geografiske placering (geoblokering). Steam-platformen, som udbydes af Valve Corporation ("Valve"), er en digital tjeneste, der giver brugere adgang til at købe og downloade computerspil samt at spille og chatte online. Spiludviklerne uploader deres spil til Steam-platformen, og spiludviklerne har selv ophavsretten til deres spil, men de indgår enkeltvis en distributionsaftale med Valve, der giver en ikke-eksklusive licens til at videredistribuere spillene til brugere.
Ved beslutninger af 20. januar 2021 fandt Kommissionen, at Valve og fem spiludviklere, Bandai, Capcom, Focus Home, Koch Media og ZeniMax, havde indført ulovlige territoriale kontrolfunktioner i forskellige perioder mellem 2010 og 2015, som forhindrede udviklernes øvrige distributører i at besvare uopfordrede anmodninger fra distributører eller brugere uden for visse geografiske områder. Det blev anset for i strid med TEUF artikel 101 og EØS-aftalens artikel 53 som en konkurrencebegrænsede aftale eller samordnet praksis med det formål at begrænse grænseoverskridende salg af visse PC-videospil, der var kompatible med Steam-platformen.
Valve indbragte den beslutning for Retten med henblik på at få den annulleret.
Rettens dom
Retten fastlog, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde godtgjort eksistensen af den ulovlige konkurrencebegrænsende adfærd. Retten fandt, at geoblokeringen havde til formål at forhindre videospillene i at blive købt af distributører eller brugere fra andre lande, hvor priserne var højere end i købslandet. Aftalerne hindrede dermed grænseoverskridende køb inden for EU. Retten fandt det derimod ikke godtgjort, at den pågældende geoblokering havde til formål at beskytte ophavsretten for udgiverne af pc-videospillene, som ellers gjort gældende af Valve, men at aftalerne blev brugt som middel til at eliminere parallelimport af videospillene og til at beskytte de høje royaltybeløb, som udgiverne opkrævede, eller Valves fortjeneste.
Retten udtalte sig endvidere mere generelt om forholdet mellem EU's konkurrencelovgivning og ophavsret, herunder at ophavsretten ikke har til formål at beskytte de berørte rettighedshaveres mulighed for at kræve det højest mulige vederlag eller for at udvise en adfærd, der kan føre til kunstige prisforskelle mellem de enkelte nationale markeder inden for EU. En sådan opdeling og en sådan kunstig prisforskel, som den konkrete sag giver anledning til, er ifølge Retten uforenelig med gennemførelsen af det indre marked.
Vores bemærkninger
Det er, som det også fremhæves i Rettens dom, fast retspraksis, at den blotte omstændighed, at en aftale omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke udelukker anvendelsen af artikel 101 TEUF. Dette blev fastslået allerede i EU-Domstolens dom af 6. oktober 1982, sag 262/81 (Coditel II), hvor Domstolen tog stilling til, om TEUF artikel 101, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor eneretten til en ophavsret til et filmværk overdrages.
Domstolen fastslog, at den blotte eksistens af en eneretslicens, som giver en enkelt bevillingshaver eneret til fremførelse af en film i en medlemsstat, ikke i sig selv vil være omfattet af forbuddet i TEUF artikel 101, stk. 1. En aftale om eneretslicenser kan dog ifølge Domstolen udgøre en konkurrencebegrænsning, såfremt der foreligger andre omstændigheder end den blotte eksistens af en eneretslicens. EU retterne har ligeledes ved flere lejligheder truffet afgørelse om geoblokering inden for eksempelvis pharma- og medicinalsektoren, hvor beskyttelse af patenter og forsyningssikkerhed til patienter har været anvendt - og i visse situationer også blevet godkendt - som begrundelse for i et vist (om end meget begrænset) omfang at kunne kontrollere parallelimport.
På samme måde påpeger Retten i Valve Corporation mod Kommissionen, at selve tildelingen af ikke-eksklusive licenser ifølge retspraksis ikke er i strid med TEUF artikel 101. Derimod kan supplerende foranstaltninger, der har til formål at sikre overholdelsen af de territoriale begrænsninger for udnyttelsen af licenserne dog have et konkurrencebegrænsende formål og udgøre en overtrædelse af TEUF artikel 101.
Læs Rettens dom af 27. september 2023 i sag T-172/21, Valve Corporation mod Kommissionen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
