Hvornår er det klart, hvem producenten af et produkt er?

I en dom fra Østre Landsret blev det fastslået, at en professionel part nemmere kunne forudse, hvem der havde produceret et produkt, der var bragt i omsætning i Danmark via en dansk mellemhandler. Dommen kan bl.a. gøre det sværere for forsikringsselskaber at føre regressager, fordi de kan blive nødt til at anlægge sagen i det land, hvor producenten opholder sig.

Hvis der er sket en personskade eller en fysisk skade på forbrugeres ting som følge en defekt ved et produkt, kan man ofte få erstatning på baggrund af produktansvarslovens regler.

Som udgangspunkt vil producenten af det defekte produkt kunne gøres erstatningsansvarlig, fordi denne er ansvarlig på objektivt grundlag, dvs. uanset om skaden skyldes producentens fejl eller forsømmelse. Dog vil enhver mellemhandler af produktet også kunne gøres erstatningsansvarlig, medmindre det kan bevises, at skaden ikke skyldes mellemhandlerens fejl eller forsømmelse. Mellemhandlere er derfor mindre udsat for erstatningskrav end producenter.

I nogle situationer kan mellemhandleren dog få status som producent. Dette gælder bl.a., hvor det ikke er muligt for skadelidte at identificere producenten, jf. produktansvarslovens § 4, stk. 4.

Det er ofte nemmere at sagsøge en dansk mellemhandler end en udenlandsk producent, hvorfor skadelidte kan forsøge at anvende denne regel. Det kræver imidlertid, at skadelidte ikke kan identificere producenten af det skadevoldende produkt, men hvis det er tilfældet, får mellemhandleren status som producent og bliver dermed underlagt den strengeste ansvarsbedømmelse, nemlig objektivt ansvar.

HVORNÅR ER DET IKKE MULIGT FOR SKADELIDTE AT IDENTIFICERE PRODUCENTEN?
I en dom fra Østre Landsret var et forsikringsselskab indtrådt i en forbrugers retsstilling, da forbrugerens bil af mærket Citroën var brudt i brand.

Efter at have udbetalt erstatning til forbrugeren for skader på fast ejendom og indbo, rettede forsikringsselskabet et regreskrav mod den danske forhandler (mellemhandler) af bilen med påstand om betaling af erstatningen. Forsikringsselskabet gjorde gældende, at mellemhandleren måtte anses for producent af bilen efter produktansvarslovens § 4, stk. 4.

Landsrettens flertal udtalte, at forsikringsselskabet, der beskæftigede sig med motorkøretøjsforsikring, ikke kunne have været i tvivl om, at producenten af en Citroën-bil var den franske Citroën-koncern. Det var således muligt for forsikringsselskabet at identificere producenten, hvorfor den danske mellemhandler ikke kunne anses for producent. Mellemhandleren blev derfor frifundet.

Mindretallet på én dommer fandt derimod, at mellemhandleren ikke havde dokumenteret, at skadelidte eller forsikringsselskabet kunne identificere producenten ud fra de oplysninger, der fulgte med bilen ved salget (fx købekontrakt, instruktionsbog mv.). Denne bevismæssige usikkerhed måtte derfor føre til, at mellemhandleren skulle anses som producent.

HORTEN BEMÆRKER
Dommen er interessant, fordi landsrettens flertal tilsyneladende har anlagt en strengere vurdering af det professionelle forsikringsselskab i relation til spørgsmålet om identifikation af producenten. Derfor følger det formentlig også af dommen, at en ikke-professionel sagsøger, f.eks. den forsikrede, kunne have fået succes med samme påstand. Der er altså tale om en situation, hvor specialiserede forsikringsselskaber muligvis er blevet stillet ringere end den forsikrede.

Endelig efterlader dommen en vis usikkerhed for parter, der ikke kan siges at være lige så professionelle som det konkrete forsikringsselskab. I rummet mellem forbrugeren og det specialiserede forsikringsselskab er der derfor en række parter, som har en ukendt retsstilling.

LÆS MERE
Østre Landsrets dom kan findes i Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling under referencen FED 2013.42 Ø.

---