Hvor mange gange kan et tidsbegrænset ansættelsesforhold forlænges?

Arbejdsretten har for nylig taget stilling til lovligheden af en arbejdsgivers fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold for en række lønmodtagere. I den konkrete sag fandt Arbejdsretten, at arbejdsgiver havde haft objektive grunde til at forny flere ansættelsesforhold op til to gange.

Sagens omstændigheder

Sagen omhandlede 11 fastansatte lønmodtagere, der alle blev opsagt i foråret 2013 med lovligt varsel efter funktionærlovens § 2, men som ikke fratrådte ved opsigelsesperiodens udløb, idet fratrædelsesdatoen blev ændret en eller flere gange, således at alle lønmodtagere først fratrådte ved udløbet af november 2013.

Sagens hovedspørgsmål var om det forhold, at fratrædelsen ikke blev effektueret i overensstemmelse med det først meddelte opsigelsesvarsel førte til, at der i forbindelse med den endelige fratræden i november 2013 måtte gives en ny opsigelse med det varsel som tilkom den enkelte lønmodtager.

Lønmodtagerne gjorde blandt andet gældende, at der forelå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet fornyelsen af ansættelsesforholdene ikke havde været begrundet i objektive forhold. Derudover henviste lønmodtagerne til, at de meddelte tidsbegrænsninger i ansættelsesforholdene havde savnet realitet, hvorfor de almindelige regler om ansættelsers afvikling gennem opsigelse måtte finde anvendelse.

Arbejdsgiveren gjorde heroverfor blandt andet gældende, at de tidsbegrænsede ansættelsesforhold var objektivt begrundet i virksomhedens driftsmæssige forhold, at lønmodtagerne havde accepteret de tidsbegrænsede ansættelsesaftaler, og at lønmodtagerne ikke havde haft nogen berettiget forventning om, at de aftalte tidsbegrænsninger ikke var reelle eller ikke ville blive gjort gældende.

Arbejdsrettens afgørelse

I overensstemmelse med Højesterets praksis fastslog Arbejdsretten indledningsvist, at kravet om, at fornyelsen skal være begrundet i objektive forhold, gælder allerede ved den første fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse og ikke først ved den anden fornyelse.

Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at forlængelsen var begrundet i, at en udflytning af produktionen til Kina var blevet forsinket, og at der var sket en stigning i efterspørgslen efter et nærmere bestemt produkt, og at en omplacering af lønmodtagere fra en anden del af virksomheden først kunne ske pr. 1. december 2013.

På den baggrund fandt Arbejdsretten, at forlængelsen af de tidsbegrænsede ansættelsesforhold måtte anses for objektivt begrundet i virksomhedens midlertidige driftsmæssige forhold, og slog på den baggrund tillige fast, at forlængelserne ikke kunne anses som misbrug af tidsbegrænset ansættelse.

Endelig fandt Arbejdsretten ikke grundlag for at fastslå, at tidsbegrænsningerne savnede realitet. Det var således på baggrund af det samlede forløb Arbejdsrettens opfattelse, at der var tale om en aftalt og sagligt begrundet kortere forlængelse af opsigelsesvarslet i et nærmere afgrænset tidsrum, der ikke havde karakter af omgåelse af funktionærlovens opsigelsesvarsler.

DELACOUR bemærker

En forlængelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold skal være begrundet i objektive forhold, og ifølge retspraksis gælder dette allerede første gang arbejdsgiveren forlænger et tidsbegrænset ansættelsesforhold.

 

---